MRF 2024.56
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. februar 2024, j.nr. 22/07758
Ophævet og hjemvist Sorø Kommunes revurdering af miljøgodkendelse og tillæg til miljøgodkendelse af flugtskydebane, da det ikke var miljømæssigt begrundet at fravige retningslinjerne i skydebanevejledningen ved fastsættelse af skærpede skydetider, uden der var ansøgt herom. Ophævelsen af godkendelsen udsat med 1 år.
E søgte i juni 2019 om miljøgodkendelse til udvidelse af skydetider for en flugtskydebane i Sorø Kommune. Skydebanen var beliggende i landzone og blev drevet på grundlag af en miljøgodkendelse fra 2006. I forbindelse med ansøgningen blev der udarbejdet en støjrapport, hvoraf bl.a. fremgik, at støjbelastningen ved den mest støjbelastede bolig i området, var 61 DB(A). Skydebanen grænsede op til et offentligt tilgængeligt rekreativt område. Sorø Kommune meddelte den 31. maj 2022 miljøgodkendelse til udvidelse af skydetiderne for skydebanen efter miljøbeskyttelseslovens § 33 og traf samtidig afgørelse om revurdering efter miljøbeskyttelseslovens § 41 af skydebanens miljøgodkendelse fra 2006. Ved revurderingen fastsatte kommunen en række standardvilkår efter standardvilkårsbekendtgørelsens bilag 1, afsnit 15, udendørs skydebaner, og fastsatte i den forbindelse reducerede skydetider i forhold til de skydetider, som E havde ansøgt om. Kommunen havde begrundet fastsættelsen af skærpede skydetider med, at de ansøgte skydetider ville medføre en væsentlig merpåvirkning mht. støjgener for støjfølsomme naboer og natur/rekreative forhold. Afgørelsen blev påklaget af E, der navnlig anførte, at vilkårene var i strid med proportionalitetsprincippet, at de fastsatte begrænsninger manglede behørig begrundelse, og at afvigelsen fra skydebanevejledningen krævede en sådan klar og udførlig begrundelse, der specifikt forholdt sig til, hvordan og hvorfor de konkrete forhold afvej fra vejledningen. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) konstaterede, at der i afgørelsen var fastsat vilkår i overensstemmelse med standardvilkårsbekendtgørelsen, men at disse standardvilkår ikke omfattede regulering af støjmæssige forhold på skydebaner. Sådanne forhold skulle bedømmes ud fra konkrete vurderinger med udgangspunkt i skydebanevejledningen, der indeholdt et princip om, at de enkelte skydebaner tildeltes en støjgrænse og et antal tilladte skydedage, og at fastsættelsen af skydedage konkret skulle fastsættes ud fra støjen ved de nærmeste og mest støjbelastede boliger. Videre bemærkede nævnet, at skydebanevejledningens grænseværdier er udtryk for den miljømæssigt acceptable støjbelastning, hvorfor fastsættelse af kortere skydetider kræver en beskrivelse af, hvordan og hvorfor lokale forhold bør give anledning til særlig støjbeskyttelse. Herefter fandt nævnet, at kommunen ikke havde sandsynliggjort, at skydebanen med den ansøgte udvidelse ikke kunne drives uden af påføre omgivelserne forurening, som var uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1. Ligeledes var det ikke tilstrækkeligt begrundet, hvorfor de lokale forhold burde give anledning til en særlig støjbeskyttelse. Nævnet lagde herved vægt på, at afgørelsen ikke indeholdt en konkret og individuel vurdering, f.eks. i form af en nærmere vurdering af den beregnede støjbelastning, og støjens forventede påvirkning på naturen og omgivelserne i området. Da det således ikke kunne anses som miljømæssigt begrundet at fravige retningslinjerne i skydebanevejledningen, ophævede nævnet kommunens afgørelse med virkning fra ét år fra nævnets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.