MRF 2024.4
EU-Domstolens dom af 14. marts 2024, 6. afd., sag C-576/22, Kommissionen mod Spanien
Spanien dømt for i tre regioner at undlade at udlægge afvandingsområder for de målepunkter, der kræves efter nitratdirektivet, og for i fem regioner ikke at vedtage alle nødvendige bindende foranstaltninger i nitrathandlingsprogrammet, bl.a. da det ikke var godtgjort, at anbefalinger i videnskabelig undersøgelse ikke var nødvendige for at opfylde nitratdirektivets art. 5, stk. 5.
Da Kommissionen fandt, at flere spanske regioner ikke opfyldte nitratdirektivet, anlagde Kommissionen efter den indledende administrative procedure traktatbrudssag mod Spanien, hvor Kommissionen gjorde tre hovedindsigelser gældende: (1) At der i flere regioner ikke var udlagt alle relevante vandområder for måling af nitratindholdet i modstrid med nitratdirektivets art. 3, stk. 4, (2) at der ikke var fastsat de nødvendige bindende krav i nitrathandlingsprogrammer i bestemte spanske regioner, og (3) at der i bestemte regioner ikke var iværksat supplerende eller skærpede foranstaltninger for at imødegå eutrofiering af vandmiljøet fra landbruget. EU-Domstolen gav Kommissionen medhold i det første anbringende, idet Domstolen bl.a. afviste en spansk indsigelse om, at Kommissionen i en nylig gennemførelsesafgørelse vedr. Holland havde udtalt, at landbrugets bidrag til nitratforureningen skulle være over 19 % for at være væsentlig, da Domstolen ikke var bundet heraf. I relation til Kommissionens påstand om mangler i nitrathandlingsplaner for flere spanske regioner fandt EU-Domstolen, at Kommissionen på grundlag af videnskabelige undersøgelser havde godtgjort, at handlingsplanerne for spredning af gødning i tre spanske regioner ikke opfyldte kravene i nitratdirektivets art. 5, stk. 4. I relation til eutrofiering af vandmiljøet gjorde Kommissionen bl.a. gældende, at der på grundlag af de spanske rapporter for 2016-2019 ikke kunne konstateres en reduktion i nitratkoncentrationen i perioden 2016-2019. EU-Domstolen lagde til grund, at hvis et nationalt handlingsprogram for nedbringelse af kvælstofforurening fra landbruget ikke er tilstrækkeligt, skal medlemsstaterne efter nitratdirektivets art. 5, stk. 5, vedtage supplerende eller skærpede foranstaltninger. På grundlag af Kommissionens dokumentation fandt EU-Domstolen herefter, at det af målingsrapporter fra bl.a. regionen Aragonien fremgik, at koncentrationen over steg 50 mg/l, og at der ikke var sket en reduktion, hvorfor de tidligere foranstaltninger ikke havde været tilstrækkelige. Nye foranstaltninger skulle derfor træffes med det samme, og disse skulle være tilstrækkelige (præmis 163), hvilket Kommissionen havde godtgjort ikke var tilfældet i fire regioner. Derimod fandtes Kommissionen ikke at have godtgjort, at der på hele det spanske område ikke var truffet passende foranstaltninger for at imødegå eutrofiering.