MRF 2024.323
Vestre Landsrets dom af 2. december 2024, 12. afd., sag S-1906-23
(Astrid Bøgh, Flemming Krog Bjerre og Morten Rønde Nikolajsen (kst.))
Anklagemyndigheden mod T (adv. Ole Møller Jespersen)
Frifindelse for strafansvar for ikke at efterkomme påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, om forbedret spildevandsrensning, da påbuddet var udstedt på baggrund af fejlagtige oplysninger om udledning til en sø, som der ikke blev udledt til. Byretten havde fundet ejer skyldig og idømt tvangsbøder.
Den 12. december 2017 modtog T, der var ejer af en ejendom i Horsens Kommune, et påbud om at etablere forbedret spildevandsrensning i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 30, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 35, da Horsens Kommune var af den opfattelse, at T’s spildevandsrensning i forhold til en specifik sø ikke overholdt rensekravet ”OP” i Spildevandsplanen. T efterkom ikke dette påbud, da T var af den opfattelse, at rensekravet var overholdt ved spildevandsrensning som afløb til septiktank med nedsivningsanlæg. Da påbuddet ikke blev efterkommet af T, blev der i september 2019 rejst straffesag mod T. Under sagen nedlagde Anklagemyndigheden påstand om bøde og tvangsbøder, indtil påbuddet blev opfyldt, jf. retsplejelovens § 997, stk. 3. T nægtede sig skyldig, men blev fundet skyldig i byretten. Byretten fandt, at det ved meddelelse af påbud sædvanligvis blev overladt til påbudsadressaten at tage stilling til, hvordan påbuddet nærmere skulle opfyldes, hvorfor påbuddet med henvisning til rensekravet OP i kommunens spildevandsplan var tilstrækkeligt klart formuleret. Retten lagde til grund, at det af BBR-meddelelse fra 1991 fremgik, at der var ”afløb til septiktank med nedsivningsanlæg” på ejendommen, som T havde ejet siden 1991. Det fremgik dog også, at Horsens Kommune allerede i 1994 ved besigtigelse på ejendommen havde konstateret, at der var en septiktank på ejendommen, men at grenrøret til afløbet var defekt, at septiktanken kunne indeholde 1.000 liter, og at der kun blev ført spildevand fra toilettet til septiktanken. På denne baggrund, og da T ikke i øvrigt havde fremsendt dokumentation for, at det på ejendommen eksisterende anlæg opfyldte de krav til forbedret spildevandsrensning, som fremgik af kommunens påbud af 12. december 2017, fandt retten, at T var skyldig. Den for T forskyldte bødestraf bortfaldt dog som følge af den lange sagsbehandlingstid. T ankede den 12. september 2023 dommen til frifindelse, og Anklagemyndigheden kontraankede herefter den 25. september 2023 dommen med påstand om skærpelse. I brev af 13. november 2024 præciserede Anklagemyndigheden sin påstand for landsretten, således at den endelige påstand var, at T skulle frifindes. Anklagemyndigheden begrundende dette med, at påbuddet var udstedt på baggrund af forkerte faktuelle oplysninger, idet T’s ejendom ikke udledte spildevand til den pågældende sø, men i stedet til en række andre vandområder, som Horsens Kommune ikke havde forholdt sig til. Landsretten frifandt T i overensstemmelse hermed, eftersom Horsens Kommune havde udstedt påbuddet på baggrund af forkerte faktuelle oplysninger, og da Horsens Kommune ikke havde forholdt sig til betingelserne i miljøbeskyttelseslovens § 30, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 35, for så vidt angår de vandområder, som T’s ejendom faktisk udledte spildevand til.
Kommentar: Dommen understreger betingelserne for påbud efter miljøbeskyttelsesloven § 30, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 1-3, hvorefter påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 forudsætter, at 1) ejendommens afløbsforhold og udledning er fastlagt, at 2) ejendommens udledning bidrager til forurening af det omhandlede nedstrøms liggende vandområde, ligesom der 3) skal være dokumentation for, at det omhandlede nedstrøms liggende vandområde er forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at det miljømål, der er fastsat for vandområdet, ikke er opfyldt. I denne sag var betingelserne ikke opfyldt, allerede fordi påbuddet var udstedt på grundlag af forkerte faktuelle oplysninger, og kommunen ikke havde forholdt sig til de vandområder, som tiltaltes ejendom faktisk udledte spildevand til. Det kan undre, at kommunen politianmeldte sagen, inden kommunen havde sikret sigm at grundlaget for påbuddet var i orden, og at det først var efter anke af byrettens dom, at anklagemyndigheden blev opmærksom på det mangelfulde grundlag for påbuddet. Se tillige MRF 2022.162 V, MRF 2023.30 Ø, MRF 2024.193 V, hvor tiltalte i alle tre tilfælde blev frifundet i straffesager om overtrædelse af påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30. Derimod var betingelserne opfyldt i MRF 2023.256 V og MRF 2024.180 V, hvor der idømtes strafansvar for manglende efterkommelse af § 30-påbud.