MRF 2024.302
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 17. december 2024, j.nr. 22/03116
Stadfæstet miljøgodkendelse til nyttiggørelse af ca. 1.150.000 m3 farligt og ikke-farligt affald som opfyld ved udvidelse af Vordingborg Havn på Masnedø, da projektet ikke kunne anses for bortskaffelse af affald, og vilkår sikrede inddæmning af forurenet materiale og minimerede risikoen for udsivning fra kajspunsen, hvormed projektet kunne gennemføres uden at medføre forringelse af Smålandsfarvandets vandmiljø.
Vordingborg Kommune meddelte i december 2021 miljøgodkendelse til nyttiggørelse af ca. 1.150.000 m3 farligt og ikke-farligt affald samt til midlertidig oplagring af ca. 60.000 m3 ikke-farligt affald til Vordingborg Havn, der ønskede at udvide den eksisterende erhvervshavn på Masnedø med ca. 200.000 m2. Havnen ligger ud til farvandet Masnedsund og til vandområde 45, Grønsund. Nærmeste Natura 2000-område er Smålandsfarvandet, nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand, som er beliggende ca. 2,7 km vest for anlægget. Forud for miljøgodkendelsen havde kommunen i 2017 vedtaget en lokalplan for havneudvidelsen, hvoraf det fremgår, at udvidelsen vil kunne ske med nyttiggørelse af ren og forurenet overskudsjord, slagger m.v. Samme år blev der udarbejdet en VVM-redegørelse og meddelt en VVM-tilladelse til udvidelsen, og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2017 meddelt en principiel tilladelse til projektets etape 4, samt tilladelse til igangsættelse af etape 4 og 5a i henholdsvis 2018 og 2021. Med udvidelsen af havneanlægget skulle der etableres ca. 1.416 meter dæmning og ca. 151 meter kaj med en tæt ankerspuns på ca. 170 meter. Det inddæmmede område skulle derefter fyldes op med de ansøgte affaldsfraktioner. Kommunen havde vurderet, at nyttiggørelsen af affaldsfraktionerne og midlertidigt oplag af ikke-farligt affald, skulle godkendes efter listepunkterne K 201, K 206 og K 212 i godkendelsesbekendtgørelsen, og at projektet ikke var omfattet af standardvilkår, idet der i standardvilkårsbekendtgørelsen ikke var fastsat standardvilkår for nyttiggørelse af de ansøgte affaldsfraktioner. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, at der ikke var tale om nyttiggørelse, men bortskaffelse, og der derfor var anvendt forkert listepunkt, da projektets egentlige formål var at deponere affald, og der ikke var sikkerhed for, at projektet blev anvendt til havnerelaterede formål. Klager anførte endvidere, at der ikke var foretaget tilstrækkelig risikovurdering af påvirkningen af Smålandsfarvandet, og anmodede derfor om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, da udnyttelsen af miljøgodkendelsen indebar en væsentlig risiko for forringelser af det omgivende Smålandsfarvand. I MRF 2022.110 Mfk afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) at tillægge klagen over miljøgodkendelsen opsættende virkning, bl.a. med henvisning til de i godkendelsen fastsatte vilkår om at spunsning skulle ske således, at de forskellige affaldsfraktioner effektivt blev holdt adskilt fra farvandet Masnedsund, og vilkår om tæt belægning og afledning af regnvand. Nævnet begrundede afslaget med, at det var kommunens vurdering, at der ikke ville ske en påvirkning Natura 2000-områder eller bilag IV- arter. I hovedsagen fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) anledning til at tage stilling til 1) klagefrist, 2) projektets lokalisering, 3) listepunkter, 4) standardvilkår og 5) projektets påvirkning af overfladevand. Hvad angik 1) konstaterede nævnet, at klagefristen var overskredet, men fandt, at der forelå særlige omstændigheder der begrundede at der kunne bortses herfra, idet klageportalen havde været påvirket af driftsforstyrrelser, da klager forsøgte at indsende sin klage. For så vidt angik 2) bemærkede nævnet, at miljøbeskyttelseslovens § 4, stk. 1 og 2 indebærer, at det er en forudsætning for at meddele en miljøgodkendelse, at der er tilvejebragt det nødvendige plangrundlag. Herefter konstaterede nævnet, at lokalplanerne har til formål at muliggøre udvidelse af havnearealet, og at begge planer forudsætter, at dette skal ske ved nyttiggørelse af lettere forurenet jord, slagger mv. På denne baggrund fandt nævnet, at projektet kunne gennemføres på den valgte placering inden for de lokalplanlagte rammer. I forhold til 3) var spørgsmålet, om projektet skulle klassificeres som nyttiggørelse eller deponi af affald. Nævnet bemærkede, at det fulgte at nævnspraksis, at såfremt der til etablering af et anlæg anvendes mere affald, end hvad der er nødvendigt, er der reelt tale om deponering frem for nyttiggørelse, hvorfor et anlæg i disse tilfælde må anses for et deponeringsanlæg. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der var tale om nyttiggørelse af affaldsfraktioner der kunne miljøgodkendes efter de anvendte listepunkter, ligesom nævnet fandt, at projektet ikke var dimensioneret større end nødvendigt, at affaldsmaterialet havde de rette byggetekniske egenskaber, og at anvendelsen af disse udgjorde en erstatning for de primære råstoffer, der eller skulle have været anvendt. Nævnet fandt derfor, at projektet ikke er omfattet listepunkterne 5.1, 5.4 og 5.5 på bilag 1, da der hverken var tale om deponi eller om opfyldning af overfladevand. Hvad angik 4) fandt nævnet at projektet ikke er omfattet af relevante standardvilkår i standardvilkårsbekendtgørelsen, hvorfor sådanne ikke kunne fastsættes. Vedr. 5) fandt nævnet anledning til at tage stilling til projektets påvirkning af overfladevand og vilkårsfastsættelse i den forbindelse. Nævnet fandt ikke anledning til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det ansøgte projekt kunne gennemføres uden at medføre en forringelse af Smålandsfarvandet vandmiljø eller i øvrigt påføre omgivelserne væsentlig forurening. Herved havde nævnet bl.a. lagt vægt på, at det forurenede opfyldningsmateriale skulle nyttiggøres på et areal, der er inddæmmet med kajspuns tætnet med et produkt, der sikrer, at vandudveksling og udsivning af miljøfarlige stoffer gennem spunslåsene minimeres. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der langs kajspunsen skulle etableres en dæmning mellem det forurenede materiale om spunsen, og at kajen blev etableret med en ankerspuns, hvor der mellem ankerspunsen og kajspunsen alene måtte ske opfyld med rene materialer. Ifølge nævnet var disse foranstaltninger tilstrækkelige til at sikre recipienten mod væsentlig påvirkning fra det forurenede opfyldningsmateriale. Nævne fandt derfor, at miljøgodkendelsen indeholdt tilstrækkelige vilkår til at sikre vedligehold og tætheden af den etablerede kajspuns, dæmning og tætte belægning i området, hvorved nævnet havde lagt vægt på at der løbende skulle ske tilsyn med tilstanden af disse, både ved etablering og driften af anlægget. På denne baggrund kunne nævnet ikke give medhold i klagen.
Kommentar: Afgørelsen må ses i lyset af, at de statslige myndigheder allerede i 2017 havde meddelt VVM-tilladelse til havneudvidelsen. Det må derfor som udgangspunkt lægges til grund, at det tilførte farlige affald anvendes som nyttiggørelse, da havneudvidelsen kræver en bestemt mængde materialer, uanset det kan anføres, at projektets økonomi ville være væsentligt anderledes, hvis det skulle gennemføres med primære råstoffer, og at der dermed er tale om en omgåelse af sondringen mellem bortskaffelse og nyttiggørelse af affald. Samme indsigelse vil dog kunne anføres for andre opfyldningsprojekter på søterritoriet, og argumentationen blev i alle tilfælde afvist af klagenævnet. Det kan i øvrigt undre, at nævnet ikke kommenterede indsigelsen om overtrædelse af habitatbekendtgørelsen i relation til Natura 2000-områder, der derimod indgik i begrundelsen af for afvisning af opsættende virkning af klage.