MRF 2024.289
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. november 2024, j.nr. 24/04536
Ophævet Miljøstyrelsens midlertidige forlængelse af miljøgodkendelse for drift af anlæg til genindvinding af kulbrintedampe ved havneterminal for lastning og losning af rå- og fuelolie, da miljøgodkendelsen var blevet ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet i først MAD 2018.62 Mfk og siden i MRF 2023.87 Mfk, og Miljøstyrelsens forlængelse var en miljøgodkendelse med et identisk indhold af den i 2023 ophævede godkendelse.
Med afgørelse af 7. marts 2024 meddelte Miljøstyrelsen afgørelse om, at miljøgodkendelse af 11. december 2018 om drift af anlæg for genindvinding af kulbrintedampe (VRU-anlæg) for virksomhed med lastning og losning af rå- og fuelolie på haveterminalen ved Skanseodde i Fredericia blev forlænget for en midlertidig periode frem til det tidspunkt, hvor Miljøstyrelsen ville meddele ny miljøgodkendelse af virksomheden. Forureningsbidraget fra drift af havneterminalen har ad flere omgange været realitetsbehandlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor nævnet i MAD 2018.62 Mfk ophævede Miljøstyrelsens miljøgodkendelsen og med MRF 2023.87 Mfk atter ophævede den af Miljøstyrelsen herefter meddelte miljøgodkendelse for drift af VRU-anlæggene på havneterminalen, da det ikke i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1, var dokumenteret, at virksomheden kunne drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som var uforenelige med omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Afgørelsen i MRF 2023.87 Mfk var af nævnet meddelt med virkning fra eet år efter nævnets afgørelse, hvilket dermed var med udløb til den 27. marts 2024. Det fremgik af Miljøstyrelsens nye afgørelse af 7. marts 2024 med midlertidig forlængelse af miljøgodkendelsen, at den blandt andet var begrundet med, at det ikke kunne forventes, at virksomheden kunne tilvejebringe den nødvendige dokumentation inden den 27. marts 2024, herunder på grund af de løbende ændrede forhold med hensyn til realiseringen af det nærtliggende byudviklingsområde. Afgørelsen blev påklaget af Fredericia Kommune, der oplyste, at kommunen ikke var ”interesseret i, at ansøgers miljøgodkendelse skal ophæves, men er af den opfattelse, at Miljøstyrelsens ønske om at forlængetidsfristen med 15 måneder er uacceptabelt”, da det forsinkede et byudviklingsprojekt og gjorde gældende, at Miljøstyrelsen ikke har selvstændig kompetence eller hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 33 til at forlænge periode for en miljøgodkendelse, der med nævnets afgørelse i MRF 2023.87 Mfk var blevet ophævet og hjemvist til fornyet behandling. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) konstaterede, at den påklagede afgørelse reelt var en miljøgodkendelse meddelt med et identisk indhold i forhold til den miljøgodkendelse af 11. december 2018, som af nævnet blev vurderet at lide af så væsentlige retlige mangler, at den med afgørelsen i MRF 2023.87 Mfk var blevet ophævet og hjemvist til fornyet behandling. På den baggrund indeholdt den påklagede afgørelse ikke vilkår, der sikrede, at virksomheden kunne drives fra lokaliteten uden at påføre omgivelserne forurening, som var uforenelige med hensyn til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. På den baggrund ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelsen.
Kommentar: Anskuet fra en legalitetsbetragtning er det utvivlsomt korrekt, at Miljøstyrelsen ikke har hjemmel til midlertidigt at forlænge en miljøgodkendelse ud over det ene år, som Miljø- og Fødevareklagenævnet havde fastsat i MRF 2023.87 Mfk, jf. i samme retning kommunaltilsynets udtalelse i MAD 2012.2817. Miljøstyrelsens midlertidige forlængelse af miljøgodkendelsen synes på denne baggrund primært begrundet i tilsynsovervejelser, da virksomheden ville være drevet uden miljøgodkendelse efter 27. marts 2024, hvorfor der var tale om et ulovligt forhold, som Miljøstyrelsen havde pligt til at lovliggøre efter miljøbeskyttelseslovens § 68. Dette kan imidlertid også anskues på grundlag af det skøn, som tilkommer Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed i reaktionen på ulovlige forhold, hvor Miljøstyrelsen har mulighed for at tage hensyn til, at forholdet er under retlig lovliggørelse, og at administrative håndhævelsesskridt derfor udsættes, så længe den meddelte miljøgodkendelse overholdes, hvilket i øvrigt vil være en tilsynsafgørelse, der til forskel fra midlertidig forlængelse af miljøgodkendelsen ikke kan påklages. Se i samme retning Haugsted, Når forvaltningen tolererer lovovertrædelser, i Bryde Andersen m.fl. (red.), Festskrift til Peter Pagh, 2023, s. 279 ff., og som nyere eksempel MRF 2024.300 Mfk om ophævelse af tilladelse til et spildevandsanlæg. Se til sammenligning MRF 2024.271 Mfk, MRF 2024.276 Mfk, MRF 2023.225 Mfk, hvor klagenævnet i alle tre sager udsatte ophævelsen af tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til udledning af vand fra veje og befæstede arealer, samt MRF 2023.312 Mfk, hvor nævnet udsatte ophævelse af miljøgodkendelse af katalysatorfabrik.