MRF 2024.279
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. november 2024, j.nr. 23/08060
Ombygning af riffelskydebane beliggende i § 3-beskyttet overdrev og hede var en særligt tungtvejende samfundsmæssig interesse, der begrundede dispensation, da ombygningen var nødvendig for miljøgodkendelse og dermed for skydebanens fortsatte drift. Dispensation dog ophævet og hjemvist, da kommunen ikke havde taget konkret stilling til den potentielle forekomst af bilag IV-arten markfirben.
Ringkøbing Skjern Kommune meddelte den 12. juni 2023 dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 nr. 1 og 4, jf. § 65, stk. 2, til ombygning af en skydebane ved etablering af støjdæmpende jordvolde. Ombygningen ville indebære opgravning og terrænregulering af store dele af et 1,2 ha stort område med § 3-beskyttet overdrev og hede. Dispensationen var meddelt på en række vilkår, herunder på vilkår om etablering af erstatningsnatur. Dispensationen var begrundet i, at skydebaneprojektet var nødvendigt for at opnå en senere miljøgodkendelse, og at det udgjorde en samfundsmæssig interesse at jægere og politiet havde adgang til skydefaciliteter. Kommunen havde desuden vurderet, at der ikke var registreret nogle bilag IV-arter i området, hvormed projektet ikke ville kunne skade bilag IV-arters yngle- eller rasteområder. Kommunen havde dog vurderet, at der potentielt kunne forekomme flagermus, ulv og grøn kølleguldsmed, men at projektet ikke ville påvirke disse arter uhensigtsmæssigt. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der navnlig gjorde gældende, at erstatningsnaturen ikke i sig selv kunne begrunde dispensation, og at det ansøgte alene, havde til formål at tilgodese privatøkonomiske hensyn. Miljø- og Fødevareklagenævnet (læge nævn) lagde indledningsvist til grund, at de omhandlende arealer var omfattet af § 3, hvormed spørgsmålet blev, om der forelå et særligt tilfælde, som kunne begrunde dispensation. Et enstemmigt nævn fandt, at der var grundlag for at meddele dispensation, idet nævnet lagde vægt på, at projektets udførelse var afgørende for opnåelse af en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 og dermed skydebanens fortsatte drift. Nævnet fremhævede videre, at skydebanen var en af de sidste i kommunen, at den lå centralt placeret, og at det ikke længere var muligt at leje Forsvarets riffelbaner. Dertil havde nævnet lagt vægt på, at jægere, skytter og politi havde behov for anlægget til at opnå og vedligeholde skydefærdigheder og afholde riffelprøver. Efter nævnets vurdering forelå der dermed særlige samfundsmæssige interesser, som vejede tungere end naturbeskyttelseshensynene i den konkrete sag under hensyn til, at der var stillet vilkår om etablering af erstatningsnatur. Nævnet fandt dog, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af, om projektet kunne beskadige eller ødelægge bilag IV-arters yngle- og rasteområder iht. habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, hvorfor dispensationen var ugyldig. Herved lagde nævnet vægt på, at kommunen alene havde konstateret, at der kunne forekomme en række bilag IV-arter, at kommunen alene havde lagt vægt på, at der ikke var registreringer af bilag IV-arter, og at kommunen blot havde vurderet, at projektet ikke kunne påvirke den potentielle forekomst af flagermus, ulv og grøn kugleguldsmed uhensigtsmæssigt. Kommunen havde således ikke taget konkret stilling til den potentielle forekomst af markfirben, uanset vurderingen af bilag IV-arter skulle ske ud fra konkrete oplysninger om bl.a. forekomsten af arten i det berørte område, hvormed det påhvilede kommunen, at foretage tilstrækkelige undersøgelser til belysning af bestandens størrelse og udbredelse som grundlag for vurderingen af, hvorvidt den økologiske funktionalitet for arten kunne opretholdes. På denne baggrund ophævede og hjemviste nævnet afgørelsen til fornyet behandling i kommunen.
Kommentar: Hjemvisningen som følge af kommunens mangelfulde vurdering af bilag IV-arters levesteder er helt på linje med fast praksis, jf. f.eks. MRF 2023.68 Mfk, MRF 2023.69 Mfk, MRF 2023.321 Mfk, MRF 2024.49 Mfk og MRF 2024.173 Mfk, men se dog MRF 2023.147 Mfk, hvor nævnet selv foretog en vurdering efter habitatbekendtgørelsens § 10 af projektet Skæring Børneskovs påvirkning af bilag IV-arter. I forhold til dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 understreger afgørelsen, at uanset den restriktive praksis mht. dispensation, er der samfundsmæssige hensyn, som begrunder dispensation, men så vil der være krav om erstatningsnatur, jf. ligeledes MRF 2024.281 Mfk om et klimaprojekt.