MRF 2024.281

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. november 2024, j.nr. 23/12782

Stadfæstet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til udvidelse og ændring af sø hhv. nedlæggelse af sø, da projektet konkret fandtes naturforbedrende og var en nødvendig del af et klimasikringsprojekt i området, der skulle sikre håndteringen af fremtidige regnvandshændelser. Afvist, at Danmarks Naturfredningsforening var part efter forvaltningsloven.

Denne sag omhandler udvidelsen og ændringen af et regnvandsbassin henholdsvis nedlæggelsen af et regnvandsbassin, ved det tidligere Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund Kommune, som led i et byudviklingsprojekt for Vridsløse. Begge regnvandsbassiner udgjorde søer omfattet af forbuddet mod tilstandsændringer i beskyttede naturtyper i naturbeskyttelseslovens § 3. Formålet med projektet var at forbedre håndteringen af fremtidige regnvandshændelser, og at skabe et rekreativt område for områdets beboere. Albertslund Kommune havde i juli 2022 meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til ændring og udvidelse af et regnvandsbassin og nedlæggelse af et andet regnvandsbassin, hvilket efter klage fra Danmarks Naturfredningsforeningen (DN) blev ophævet i MRF 2022.303 Mfk med henvisning til, at kommunen havde foretaget en utilstrækkelig vurdering af områdets bilag IV-arter. Den 10. juli 2023 meddelte kommunen igen dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, jf. § 65, stk. 2, til nedlæggelse og opfyldning af den ene sø, samt til udvidelse af den anden sø, så den nye sø fik samme volumen som de to nuværende søer tilsammen. Dispensation var meddelt med vilkår om beskyttelse af områdets fredede arter. Kommunen havde anført, at projektet ville sikre fremtidig regnvandshåndtering, og i øvrigt havde en naturforbedrende effekt, da de eksisterende bassinerne fremstod relativt kunstige og artsfattige. Forud for dispensation var der foretaget undersøgelser af forekomsten af bl.a. flagermus, og det var kommunens vurdering, at anlægsarbejdet ikke ville påvirke flagermus økologiske funktionalitet, ligesom kommunen havde vurderet, at projektet ikke ville påvirke det nærmeste Natura 2000-område. Afgørelsen blev påklaget af DN, der gjorde gældende, at kommunen havde tilsidesat sin partshøringspligt efter forvaltningslovens § 19, og at projektet ville påvirke flagermus negativt. Miljø- og Fødevareklagenævnet (læge nævn) afviste, at DN kunne anses for at være omfattet af det forvaltningsretlige partsbegreb. Selvom DN var tillagt klageberettigelse i medfør af naturbeskyttelsesloven, var dette ikke ensbetydende med, at DN kunne anses for at være part i sagen, og nævnet fandt herefter, at DN ikke havde en sådan væsentlig og individuel interesse i sagens udfald, at DN kunne betragtes som part, hvorfor kommunen ikke havde tilsidesat sin partshøringspligt. Herefter var spørgsmålet, om der forelå et særligt tilfælde der kunne begrunde dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Idet den nye sø indgik som led i klimasikringen af bydelen Vridsløse, og da søen var nødvendig for projektet, fandt nævnet, at der var grundlag for dispensation, idet nævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af søernes ringe naturtilstand, og det var nævnets vurdering, at søens dyre- og planteliv med projektet ville blive forbedret. Nævnet fandt, at projektet ikke ville beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdets bilag IV-arter, herunder flagermus med henvisning til kommunens undersøgelser, der viste, at der ikke var aktivitet i potentielle flagermustræer, og støjniveauet som følge af togtrafik i nærheden af projektet. Nævnet havde desuden vurderet, at projektet ikke ville skade nærmeste Natura 2000-område. På denne baggrund stadfæstede nævnet kommunens afgørelse.

Kommentar: Afgørelsen har nok mere generel interesse for de mange klimaprojekter med oversvømmelsesbassiner og kunstigt gravede søer eller udvidelse af disse, som igangsættes i disse år, hvor det ofte vil være nødvendigt med dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Se tillige MRF 2024.279 Mfk, hvor hensyn til skydebane ligeledes begrundede dispensation fra § 3.

Link til afgørelsen.