MRF 2024.277
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. november 2024, j.nr. 22/09486
Ikke medhold i klage over Miljøstyrelsens miljøgodkendelse af udvidelse af biotekvirksomhed i Hillerød med en forøgelse af virksomhedens udledning af processpildevand til kommunens renseanlæg fra 215.000 m3/år til 895.000 m3/år, uanset det kommunale renseanlægs nuværende totale kapacitet er på 370.000 m3/år, idet nævnet afviste, at den forøgede spildevandsudledning til kommunalt renseanlæg var omfattet af miljøvurderingslovens krav om miljøvurdering af projektet for udvidelse af biotekvirksomheden.
Sagen omhandlede en eksisterende biotekvirksomhed beliggende i Hillerød med produktion af farmaceutiske produkter ved anvendelse af vand med drikkevandskvalitet i celledyrkningstanke. Virksomheden er omfattet af bilag 1 for miljøgodkendelsespligtige virksomheder samt bilag 1 for VVM-pligtige projekter efter miljøvurderingslovens § 15. Virksomheden er forsynet af kommunal almen vandforsyning og med afledning af processpildevand via tilslutning til ledningsnet ejet af og med behandling på renseanlæg for den kommunalt ejede spildevandsvirksomhed. Afledning af overfladevand fra virksomheden sker til regnvandsbassin for den kommunale spildevandsvirksomhed med udledning til recipient i form af Favrholm Sø til Havelse Å med udløb i Roskilde Fjord i ringe økologisk tilstand. Efter ansøgning om udvidelse af virksomheden meddelte Miljøstyrelsen i juni 2022 miljøgodkendelse og tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 til udvidelse af virksomheden efter en forudgående miljøkonsekvensrapport og en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, af påvirkning af bl.a. Roskilde Fjord som Natura 2000-område. Af miljøkonsekvensrapporten fremgik det, at produktionsudvidelsen ville medføre en forøgelse af anvendt vand fra 225.000 m3/år til 960.000 m3/år og en forøget tilledning af processpildevand til renseanlæg fra 215.000 m3/år til 895.000 m3/år samt en udvidelse af det befæstede areal for tilledning til det af den kommunale spildevandsvirksomhed ejede regnvandsbassin fra 7,4 hektar til 12,2 hektar. Endvidere fremgik det, at den kommunale almene vandforsyning havde tilkendegivet, at der som led i planlægning af et nyt vandværk kunne ske en forøgelse af leveret vand til virksomheden, ligesom kommunen havde tilkendegivet, at meddelelse af ny tilslutningstilladelse for en forøget mængde processpildevand forudsatte, at der forinden blev meddelt ny udledningstilladelse for det kommunalt ejede renseanlæg, hvilket kunne nødvendiggøre udvidelse af renseanlægget. Miljøstyrelsens miljøgodkendelse blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening (DN), der bl.a. gjorde gældende, at miljøkonsekvensrapporten ikke omfattede en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af den betydelige forøgelse af vandforbrug fra kommunal vandforsyning og de miljømæssige virkninger af forøgelsen af processpildevand fra det kommunale renseanlæg, idet miljøgodkendelsen blot forudsatte, at der skulle indhentes bl.a. ny tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til tilledning af virksomhedens processpildevand til renseanlæg. Endvidere gjorde DN gældende, at forøgelsen af det befæstede areal for afledning til overfladevand ville medføre en forøget afledning af kvælstof via vandløb til Roskilde Fjord, hvilket under hensyn fjordens ringe økologisk tilstand er en forringelse af vandmiljøet i strid med indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at efter miljøvurderingslovens § 24, stk. 1, skal myndigheden med inddragelse af den fornødne ekspertise sikre, at miljøkonsekvensrapporten opfylder kravene efter § 20, herunder efter § 20, stk. 2, nr. 6, oplysninger omhandlet i bilag 7 vedrørende særlige karakteristika, der gør sig gældende for projektet. Hertil bemærkede nævnet, at efter bilag 7, punkt 1, litra b, skal beskrivelsen ske af ”hele” projektets fysiske karakteristika, hvor EU-Kommissionen med fortolkningsnote af 5. marts 2012 har fremhævet, at tilknyttede anlægsarbejder, der udgør en integreret del af hovedprojektet, først må godkendes, når der har været gennemført en VVM-proces for det samlede projekt. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at kræve, at de miljømæssige virkninger af forøget vandindvinding fra forsyningsselskab og den forøgede udledning fra spildevandsanlæg skulle have været belyst i miljøvurderingen. Nævnet begrundede dette med, at det af miljøkonsekvensrapporten fremgår, at forsyningsselskabet har oplyst, at vandmængden kan leveres til biotekvirksomheden, og at afledning af spildevand vil kræve en ny tilslutningstilladelse”, og at biotekvirksomhedens forøgede ”tilledning af spildevand og andre planlagte projekter inden for Hillerød Forsynings spildevandsopland, herunder et nyt sygehus, vil betyde, at der er behov for at øge behandlingskapaciteten eller optimere eller forbedre rensningen på HCR Syd. Det er herudover beskrevet, at tilledning af spildevand fra biotekvirksomheden forudsætter en ny og større udledningstilladelse til Hillerød Forsynings renseanlæg. Efter nævnets opfattelse er de kumulative påvirkninger som følge af øget spildevand dermed belyst tilstrækkeligt”. Nævnet fremhævede i den forbindelse at udvidelsen af biotekvirksomheden og det kommunale renseanlæg ”HCR Syd ikke har en sådan sammenhæng, at de sammen må anses som et samlet projekt i miljøvurderingslovens forstand. Efter nævnets opfattelse er dette tilfældet, uanset om udvidelsen af HCR Syd måtte være en følge af bl.a. udvidelsen af biotekvirksomheden. Nævnet bemærker i den forbindelse, at HCR Syd er et kommunalt renseanlæg, som også betjener andre virksomheder og borgere end biotekvirksomheden”, og at biotekvirksomheden ”ikke er bygherre for renseanlægget. I forhold til Roskilde Fjord og vandmiljøet fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at afledning af overfladevand fra befæstede arealer ikke vil medføre en forringelse af vandmiljøet med henvisning til Miljøstyrelsens supplerende oplysninger om, at overfladevand fra de hidtidige grønne areal, der ville blive befæstet, havde kort vegetation og stor hældning mod grøft forbundet med regnvandsbassinet, og at området på baggrund af høj grundvandsstand ikke havde væsentlig nedsivning, hvorfor nævnet lagde til grund, at den samlede mængde afledt kvælstof ville være samme før og efter projektet. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering efter miljøvurderingslovens § 24 af, at miljøkonsekvensrapporten opfyldte kravene efter § 20, og da projektet endvidere ikke kunne anses for at medføre en merudledning af kvælstof i strid med indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, gav nævnet ikke medhold i klagen.
Kommentar: Afgørelsen vedrører et principielt problem, da en VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 giver bygherren en ret til at gennemføre projektet. I dette tilfælde vil det miljøgodkendte projekt ikke kunne gennemføres, hvis biotekvirksomheden ikke får tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3 til øget spildevandsudledning til det kommunale renseanlæg, HCR Syd, hvilket igen forudsætter, at det kommunale spildevandsanlæg får en ny tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, og en sådan tilladelse foreligger ikke. Forholdet kan sammenholdes med MAD 2002.313 Nmk, hvor Naturklagenævnet accepterede VVM-tilladelse til Biogen i Hillerød, som om der ikke i miljøvurderingen var taget hensyn til, at miljøgodkendelsen forudsatte etablering af nyt spildevandsanlæg med samme kapacitet som det bestående anlæg i Hillerød, hvilket det daværende Naturklagenævn begrundede således: ”Opgaven vil med stor sandsynlighed blive løst af kommunen på forsvarlig måde ved bygning af det omtalte nye rensningsanlæg og udledning af renset spildevand enten til Roskilde Fjord eller til Øresund. Manglende løsningsmulighed vil reelt være ensbetydende med et stop for erhvervsudbygning m.v. i Hillerød”. Afgørelsen gav anledning til en åbningsskrivelse fra Kommissionen, hvor den danske regering accepterede alle indsigelser fra Kommissionen. I forhold til den foreliggende sag er der ganske vist den forskel, at der i dette tilfælde vil være krav om udvidelse af et bestående spildevandsanlæg med mere end en fordobling af kapaciteten alene pga. biotekvirksomheden, men det er naturligvis korrekt, at der også er andre virksomheder, som vil bidrage til yderligere krav til rensningsanlæggets kapacitet, og at biotekvirksomheden ikke er bygherre for rensningsanlægget. Problemet opstår imidlertid, hvis kommunen efterfølgende ikke kan meddele tilladelse til øget udledning fra rensningsanlægget, eller hvis en ny tilladelse til spildevandsanlægget underkendes, som det faktiske skete for Hillerød i MAD 2018.86 Mfk. Den lovliggørende tilladelse fra kommunen blev efterfølgende ophævet i MRF 2024.157 Mfk, da kommunen havde meddelt en ny udledningstilladelse, som det ikke vides om er anket. Sagerne drejede sig om det spildevandsanlæg HCR Syd, som VVM-tilladelsen til udvidelsen af biotekvirksomheden forudsætter kan klare en forøget tilledning fra 215.000 m3/år til 895.000 m3/år. I dette lys forekommer det noget problematisk, at der meddeles VVM-tilladelse til biotekvirksomheden, inden det på nogen måde er afklaret, hvordan det skulle være muligt at forøge udledningen fra spildevandsanlægget. Selv om det naturligvis er korrekt, at biotekvirksomheden ikke er bygherre for en udbygning af spildevandsanlægget, ændrer dette ikke ved, at biotekvirksomheden forudsætter en ny tilladelse til udledning af spildevand til det kommunale spildevandsselskab efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, hvilket begrunder, at VVM-tilladelsen ikke kan meddeles, før der foreligger denne tilladelse efter § 28, stk. 3, hvilket understreger det problematiske ved at meddele VVM-tilladelse, før der foreligger de nødvendige tilladelser efter miljølovgivningen, så miljøvurderingen af disse tilladelser indgår i grundlaget for VVM-tilladelsen efter miljøvurderingslovens § 25. På denne baggrund var det nok mere hensigtsmæssigt, hvis der først blev taget stilling til spildevandsanlægget kapacitet og rensning inden, der tages stilling til, om nye virksomheder kan tilsluttes, i hvert fald når der er tale om så omfattende udledninger af spildevand. Dette synes tillige overset i MRF 2024.299 Mfk, hvor nævnet stadfæstede Kolding Kommunes VVM-tilladelse til en omfartsvej, uanset der endnu ikke var meddelt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til afledning af overfladevand fra vejanlægget, mens nævnet i MRF 2024.271 Mfk om den nye fjordforbindelse netop forudsatte, at der ikke kunne meddeles tilladelse til afledning af vejvand, før der i VVM-tilladelsen var taget stilling til de miljømæssige virkninger.