MRF 2024.260
Planklagenævnets afgørelse af 21. november 2024, j.nr. 23/14108
Ophævet og hjemvist forlængelse af tidsbegrænset landzonetilladelse til fortsættelse af terrænregulering i nedlagt råstofgrav ved tilførsel af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter, da grundlaget for afgørelsen var utilstrækkeligt, bl.a. fordi afgørelsen ikke anførte den mængde jord, der kunne tilføres, og koteplanen var et upræcist grundlag.
Sagen angik terrænregulering af ca. 11 ha af en nedlagt råstofgrav, der var beliggende på en ubebygget landbrugsejendom i landzone, hvor råstofgraven blev anvendt til opbevaring af overskudsjord ved tilførsel af rent- og lettere forurenet overskudsjord hidrørende fra bygge- og anlægsprojekter i Kolding Kommune. De omhandlende arealer var i kommuneplanrammen udlagt som rekreativt område, og i kommuneplanen udpeget som skovrejsningsområde, hvor en del af området var udpeget som bevaringsværdigt landskab, større sammenhængende landskab og potentiel økologiske forbindelse. I 2015 havde kommunen meddelt tidsbegrænset landzonetilladelse på 5 år til nyttiggørelse/deponi af 352.000 m3 rent og lettere forurenet overskudsjord. I 2021 meddelte kommunen fornyet tidsbegrænset landzonetilladelse på 2 år til samme projekt, da terrænregulering endnu ikke var afsluttet, hvorfor ansøgeren havde søgt forlængelse af perioden til færdiggørelse. Begge landzonetilladelser var meddelt på vilkår af, at det ansøgte skulle være overensstemmende med koteplanen, og det fremgik af begge tilladelser, at der ikke kunne forventes tilladelse til yderigere terrænregulering. Den 11. oktober 2023 meddelte kommunen for tredje gang tidsbegrænset landzonetilladelse på 3 år til at fortsætte terrænregulering ved tilførsel af jord til ejendommen, hvilket ligeledes var på vilkår af, at jordtilførslen blev gennemført i overensstemmelse med koteplanen. Kommunen lagde i begrundelsen vægt på, at det ansøgte fulgte den oprindelige koteplan og ikke havde ændret omfang ift. de tidligere meddelte landzonetilladelser. Endvidere anførte kommunen, at der er stor efterspørgsel efter områder til opbevaring af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter, hvilket var indgået i kommunens vurdering, og at arealet opfyldt et samfundsmæssigt hensyn om at have lokal adgang til opbevaring af overskudsjord. Landzonetilladelsen blev påklaget af naboer, der navnlig gjorde gældende, at der var sket påfyldning af mere jord end tilladt, da der var meddelt tilladelse til påfyldning af 352.000 m3 jord, men var tilført 418.033 m3 jord. Klagerne anførte endvidere, at der i 2022 og 2023 var registreret bilag IV-arten stor vandsalamander i området, hvilket burde være indgået i kommunens vurdering. Planklagenævnet (læge nævn) lagde indledningsvis til grund, at terrænregulering ikke i sig selv er omfattet af krav om landzonetilladelse, men at terrænregulering kan udgøre en ændret anvendelse, som kræver landzonetilladelse. Hvis et jordareal, der hidtil har været anvendt til landbrugsareal, terrænreguleres som nødvendig forbedring af den landbrugsmæssige drift, kræver terrænreguleringen ikke landzonetilladelse, men hvis terrænreguleringen overstiger, hvad der er nødvendigt for forbedring af den landbrugsmæssige drift, anses derimod for en ændret anvendelse til deponi/opbevaring af overskudsjord i relation til landzonereglerne. Tilsvarende er der krav om landzonetilladelse, hvor en terrænregulering sker for at deponere/opbevare overskudsjord, uden at dette tjener et andet formål, f.eks. etablering af byggeri, ridebaner eller andre anlæg, og hvor arealet ikke hidtil har været anvendt til deponering/opbevaring af overskudsjord. Nævnet konstaterede herefter, at regionen havde oplyst, at den allerede tilførte jordmængde væsentligt oversteg de 352.000 m3 jord som der havde været forudsat ved den oprindelige landzonetilladelse i 2015, og ved den første forlængelse i 2021, hvilket ikke sås inddraget af kommunen i den påklagede afgørelse, hvor kommunen alene havde lagt vægt på koteplanen. Herefter fandt et enstemmigt nævn, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af omfanget af det ansøgte, og at afgørelsen ikke var tilstrækkelig klar ift. den tilladte jordtilførsel. Nævnet lagde herved vægt på, at det ikke fremgik af afgørelsen, hvor stor en mængde jord der kunne gives tilladelse til at tilføre, hvorfor tilladelsen ikke gjorde det muligt at fastlægge og vurdere projektets indvirknings på omgivelserne, herunder særligt for etableringsfasen og den tidsmæssige udstrækning deraf, hvor der tillige blev lagt vægt på, at tilladelsen yderligere forlængede den oprindelige 5-årige tilladelse til i alt 11 år. Nævnet fandt, at der ikke var tilvejebragt et fyldestgørende grundlag for at foretage en afvejning af ansøgerens interesser over for de hensyn, der varetages efter landzonereglerne, herunder nabo- og trafikhensyn. Efter nævnets opfattelse udgjorde en koteplan i sig selv et upræcist grundlag for vurderingen af, om der kunne meddeles landzonetilladelse til yderligere jordtilførsel. Dertil kom, at der ikke forelå oplysninger om nuværende terrænforhold, hvorfor det ikke var muligt at fastslå forskellen mellem nuværende og fremtidige koter. På denne baggrund ophævede og hjemviste nævnet sagen til fornyet behandling i kommunen, med bemærkning om at kommunen ved fornyet behandling skulle afklare omfanget af den jordmængde der kunne tilføres arealerne, og at kommunen i øvrigt skulle være opmærksom på eventuelle nye oplysninger, der burde indgå i kommunens vurdering efter habitatreglerne.
Kommentar: Afgørelsen understreger for det første, at terrænregulering alene kræver landzonetilladelse, hvis terrænreguleringen kan anses for en ændret anvendelse, men viser samtidigt, at hvis formålet med jordtilførsel primært er at komme af med overskudsjord, kan dette anses for en ændret anvendelse. Videre viser afgørelsen, at når jordtilførsel kræver landzonetilladelse, skal der i landzonetilladelsen oplyses om de nuværende terrænforhold og tages stilling til den tilførte jordmængde af hensyn til muligheden for at vurdere landzonetilladelsens påvirkning af omgivelserne, så afvejningen af hensynet til ansøger i forhold til de hensyn, der varetages med landzonereglerne, kan ske på et fyldestgørende grundlag. Se tillige MRF 2024.261 Pkn, hvor Kalundborg Kommunes landzonetilladelse til terrænregulering blev ophævet.