MRF 2024.227
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. juli 2024, j.nr. 21/00504
Ophævet og hjemvist Mariagerfjord Kommunes tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til udledning af renset spildevand fra Mariagerfjord Renseanlæg til Kattegat, da VVM-tilladelsen til det samlede projekt var ophævet i MRF 2024.224 Mfk.
Mariagerfjord Kommune meddelte i november 2020 tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til udledning af renset spildevand fra Mariagerfjord Renseanlæg til Kattegat. I tilladelsen var fastsat en vejledende årsvandsmængde på 9.000.000 m3 og krav om maksimal årlig udledning af total N 54.059 kg (kvælstof) og total P 3.600 kg (fosfor). Udledningspunktet for Mariagerfjord Renseanlæg var placeret i ca. 4 meters dybde og ca. 3,8 km fra kysten ud for Als i Kattegat og lå i Natura 2000-område nr. 14 og vandområdet Kattegat, Aalborg Bugt. Tilladelsen var en følge af, at Mariagerfjord Kommune havde indgået aftale med Rebild Kommune og Vesthimmerlands kommune om at aftage spildevand fra ni rensningsanlæg i de to andre kommuner, og som led heri havde de tre kommuner i juni 2020 meddelt VVM-tilladelse til de samlede projekt. Tilladelsen efter § 28 blev påklaget af flere foreninger, der bl.a. anførte, at tilladelsen ville medføre udledning af store mængder spildevand i et Natura 2000-område og en stor punktforurening med organisk materiale, kvælstof, fosfor og en ukendt mængde miljøfremmede stoffer. Klagerne anførte endvidere, at afgørelsen ikke forekom velovervejet, idet udledningspunktet i stedet kunne flyttes ud af Natura 2000-området uden store økonomiske konsekvenser. Under sagens behandling blev den samlede VVM-tilladelse for projektet ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet (MRF 2024.224 Mfk). Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt alene anledning til at behandle retsvirkningen af, at nævnet havde ophævet og hjemvist VVM-tilladelsen efter miljøvurderingslovens § 25 for det samlede projekt. Da der ikke længere forelå den nødvendige tilladelse til projektet efter miljøvurderingsloven, fandt nævnet, at udledningstilladelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 28 led af en væsentlig retlig mangel, som betød at tilladelsen efter § 28 måtte anses for ugyldig. Nævnet bemærkede afslutningsvist, at en ny udledningstilladelse skulle afvente en ny VVM-tilladelse. Nævnet ophævede og hjemviste på den baggrund afgørelsen.
Kommentar: Afgørelsen er en konsekvens af MRF 2024.224 Mfk og er i overensstemmelse med fast praksis, hvorefter ophævelse af VVM-tilladelse til et projekt medfører, at tilladelser efter anden lovgivning bortfalder, jf. bl.a. MAD 2018.86 Mfk og den efterfølgende afgørelse i MRF 2024.157 Mfk samt MRF 2023.78 Mfk sammenholdt med MRF 2023.152 Mfk. De retlige konsekvenser af ophævelsen af spildevandstilladelsen i relation til en efterfølgende retlig lovliggørelse giver dog anledning til betydelig tvivl, hvis tilladelserne er udnyttet, da det vil have uoverskuelige miljømæssige konsekvenser, hvis spildevandsudledningen bringes til ophør. Se til sammenligning MRF 2024.303 Mfk med en tilsvarende ophævelse af § 28-tilladelse til Holsted spildevandsrensningsanlæg.