MRF 2023.152
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 4. maj 2023, j.nr. 22/06836
Ophævet og hjemvist tilladelse efter vandløbslovens § 47 til etablering af landskabsbro og dertilhørende dæmningsprojekt over Bygholm Å og Hatting Bæk, da VVM-tilladelsen til vejprojektet blev ophævet i MRF 2023.78 Mfk, og projektet som en integreret del af det samlede projekt først kunne godkendes, når processen for miljøvurdering og VVM-tilladelse til det samlede projekt var gennemført, uanset om projektet i sig selv var omfattet af miljøvurderingsreglerne.
Som led i etableringen af ny forbindelsesvej mellem Erhvervspark Vega vest for Horsens til motorvej E45 indgik etablering af landskabsbro med dertilhørende dæmningsanlæg over Bygholm Å og Hatting Bæk, der begge var beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 og målsat i vandområdeplanerne. Den 10. marts 2022 meddelte Horsens Kommune tilladelse efter vandløbslovens § 47 til etablering af broen og dertilhørende dæmningsanlæg. Det fremgik af afgørelsen og miljøkonsekvensrapporten bl.a., at broen ikke ville påvirke vandløbets frie løb, at der ikke ville ske påvirkning af et nærtliggende Natura 2000-område eller bilag IV-arter, og at projektet ikke ville medføre forringelse af målsatte vandområder eller hindre opnåelse af miljømålene. Ejeren af ejendommen for placering af broen og dæmningsanlægget påklagede afgørelsen, hvor samme ejer endvidere havde påklaget en række øvrige tilladelser for projektets udførelse, herunder VVM-tilladelsen efter miljøvurderingslovens § 25 til det samlede projekt. I MRF 2023.78 Mfk ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet VVM-tilladelsen til det samlede vejprojekt, bl.a. fordi projektet ville medføre en mertilførsel af kobber, der ville forringe den økologiske tilstand i det ene vandløb i modstrid med vandrammedirektivet. I klagesagen vedr. tilladelsen efter vandløbslovens § 47 lagde Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) til grund, at landskabsbroen og dæmningsanlægget udgjorde en integreret del af det samlede projekt om etablering af en ny forbindelsesvej, idet nævnet henviste til, at det fremgår af Kommissionens fortolkningsnote af 5. marts 2012 til VVM-direktivet, at tilknyttede anlægsarbejder, der udgør en integreret del af et hovedprojekt, først må godkendes, når der har været gennemført en VVM-proces for det samlede projekt, og at dette også er tilfældet, hvor de tilknyttede anlægsarbejder ikke i sig selv er omfattet af miljøvurderingsreglerne. Henset til nævnets ophævelse af tilladelsen efter miljøvurderingslovens § 25 til det samlede projekt i MRF 2023.78 Mfk, måtte det derfor lægges til grund, at der ikke længere forelå den nødvendige stillingtagen efter miljøvurderingsreglerne til det projekt, som tilladelsen efter vandløbsloven omhandlede, hvorfor tilladelsen i sig selv led af en væsentlig retlig mangel. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede på den baggrund afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling med bemærkning om, at en eventuel ny krydsningstilladelse skulle afvente, at kommunen havde meddelt ny tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25.
Kommentar: Ophævelsen af tilladelsen til den midlertidige bro er en af de afledte retsvirkninger af Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse af VVM-tilladelsen i MRF 2023.78 Mfk. Samme dag ophævede og hjemviste klagenævnet således med samme begrundelse kommunens tilladelse efter vandløbslovens § 47 til en midlertidig bro over Hatting Bæk (MRF 2023.151 Mfk), tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til boringer og reinjicering af grundvand i forbindelse med midlertidig grundvandssænkning (j.nr. 22/02922), dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 (j.nr. 22/02917) og dispensation fra åbeskyttelseslinjen i naturbeskyttelseslovens § 16 (j.nr. 22/02909), idet disse afgørelser ligeledes var påklaget af forskellige lodsejere. Afgørelserne må anses for at være i overensstemmelse med EU-Domstolens fortolkning af VVM-direktivet, men må logisk betyde, at der f.eks. i forbindelse med en vindmøllepark ikke kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, før der er meddelt VVM-tilladelse, hvormed det i realiteten er forudsat, at miljøvirkningerne af sådanne dispensationer er belyst i miljøkonsekvensrapporten. Det kan sammenholdes med MRF 2021.347 Mfk, hvor nævnet stadfæstede Slagelse Kommunes VVM-tilladelse til landanlægget til en havvindmøllepark ved Omø med bemærkning om, at VVM-tilladelsen først kunne udnyttes, når Energistyrelsen havde meddelt VVM-tilladelse til havvindmølleparken på søterritoriet.