MRF 2023.151
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 4. maj 2023, j.nr. 22/06815
Ophævet og hjemvist tilladelse efter vandløbslovens § 47 til midlertidig bro over Hatting Bæk for at skabe passage i anlægsfasen for ny vejforbindelse, da VVM-tilladelsen til vejprojektet var ophævet i MRF 2023.78 Mfk, og broen som integreret del af det samlede projekt først kunne godkendes, når processen for miljøvurdering og VVM-tilladelse til det samlede projekt var gennemført, uanset om den midlertidige bro i sig selv var omfattet af miljøvurderingsreglerne.
Som led i etablering af ny forbindelsesvej mellem Erhvervspark Vega vest for Horsens til motorvej E45 indgik en midlertidig bro over Hatting Bæk for at skabe passage for arbejdskørsel i anlægsfasen. Den 10. marts 2022 meddelte Horsens Kommune i henhold til vandløbslovens § 47 tilladelse til etablering af broen. Det fremgik af afgørelsen, at der for vandløbets naturtilstand ville forekomme en skyggevirkning fra broen ned i vandløbet, men at skyggevirkningen ville kunne sidestilles med naturlig påvirkning fra træer. Afgørelsen henviste endvidere til, at det af miljøkonsekvensrapporten og Natura 2000-konsekvensrapporten fremgik, at der ikke ville være påvirkning af nærtliggende Natura 2000-områder eller bilag IV-arter, og at projektet ikke ville medføre forringelse af målsatte vandområder eller hindre opnåelse af deres miljømål. Bredejeren til arealet for broens placering påklagede afgørelsen, hvor samme bredejer endvidere havde påklaget en række øvrige tilladelser for projektets udførelse, herunder VVM-tilladelsen efter miljøvurderingslovens § 25 for det samlede projekt. I MRF 2023.78 Mfk ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet VVM-tilladelsen til det samlede vejprojekt, bl.a. fordi projektet ville medføre en mertilførsel af kobber, der ville forringe den økologiske tilstand i det ene vandløb i modstrid med vandrammedirektivet. I klagesagen vedr. tilladelsen til den midlertidige bro efter vandløbslovens § 47 lagde efter Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) til grund, at den midlertidige bro udgjorde et integreret projekt for det samlede projekt om etablering af den nye forbindelsesvej. Nævnet fremhævede, at det fremgår af EU-Kommissionens fortolkningsnote af 5. marts 2012 til VVM-direktivet, at tilknyttede anlægsarbejder, der udgør en integreret del af et hovedprojekt, først må godkendes, når der har været gennemført en VVM-proces for det samlede projekt, og at dette også er tilfældet, hvor de tilknyttede anlægsarbejder ikke i sig selv er omfattet af miljøvurderingsreglerne. Henset til nævnets forudgående ophævelse af VVM-tilladelsen for det samlede projekt, måtte det derfor lægges til grund, at der ikke længere forelå en vurdering foretaget efter miljøvurderingsloven af det integrerede projekt godkendt efter vandløbslovens § 47, hvorfor tilladelsen i sig selv led af en væsentlig retlig mangel. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede på den baggrund afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling med bemærkning om, at der for en fornyet behandling skulle indgå en nærmere begrundelse for, hvorfor naturtilstanden af Hatting Bæk ikke ville blive påvirket af skygge, samt at ny tilladelse skulle afvente, at der var meddelt ny tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25.
Kommentar: Ophævelsen af tilladelsen til den midlertidige bro er en af de afledte retsvirkninger af Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse af VVM-tilladelsen til vejprojektet i MRF 2023.78 Mfk. Samme dag ophævede og hjemviste klagenævnet således med samme begrundelse kommunens tilladelse efter vandløbslovens § 47 til en landskabsbro med dæmning (22/026836), tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til boringer og midlertidig grundvandssænkning (22/02922), dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af vej i beskyttet natur (22/02917) og dispensation fra åbeskyttelseslinjen i naturbeskyttelseslovens § 16 (22/02909), idet disse afgørelser ligeledes var påklaget af forskellige lodsejere. Afgørelserne må anses i overensstemmelse med EU-Domstolens fortolkning af VVM-direktivet, men må logisk betyde, at der f.eks. i forbindelse med en vindmøllepark ikke kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, før der er meddelt VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25, hvormed det i realiteten er forudsat, at miljøvirkningerne af sådanne dispensationer er belyst i miljøkonsekvensrapporten.