MRF 2024.224
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. juli 2024, j.nr. 20/08205
Ophævet og hjemvist tre kommuners VVM-tilladelse fra 2020 efter miljøvurderingslovens § 25 til udvidelse af Mariagerfjord Renseanlæg med tilledning af spildevand fra 9 rensningsanlæg i to andre kommuner, da de miljømæssige konsekvenser ikke var tilstrækkelig belyst, fordi vurderingen var baseret på den tilladte udledning og ikke den faktiske udledning fra de ni renseanlæg, som skulle lukkes. Bemærkning om inhabilitet.
Rebild Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Mariagerfjord Kommune meddelte den 16. juni 2020 VVM-tilladelse til tilledning af spildevand fra Rebild og Vesthimmerlands kommuner til Mariagerfjord Renseanlæg samt til udvidelse af Mariagerfjord Renseanlæg fra 75.000 personækvivalenter til en kapacitet på 275.000 personækvivalenter. Projektet omfattede, at der skulle nedlægges tre renseanlæg i Vesthimmerlands Kommune og 6 renseanlæg i Rebild Kommune, hvorefter spildevandet derfra skulle tilsluttes det udbyggede Mariagerfjord Renseanlæg. Som en del af projektet skulle ledningsnettet til Mariagerfjord Renseanlæg endvidere udvides, så renseanlægget kunne modtage spildevandet fra Rebild og Vesthimmerlands kommuner. Projektet var begrundet i en stigende belastning fra industri i det eksisterende opland samt en mindre forventet stigning som følge af nye boligområder og kloakering af eksisterende sommerhuse. Projektområdet lå i natura 2000-område nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariagerfjord og omfattede habitatområde H14 og fuglebeskyttelsesområderne F2 og F15. Natura 2000-området grænsede endvidere op til Natura 2000-område nr. 245. Projektområdet var endvidere beliggende i vandområdet Kattegat, Aalborg Bugt, som i vandområdeplanerne 2015-2021 var målsat til god økologisk og kemisk tilstand. Den samlede økologiske tilstand for vandområdet var dårlig, idet tilstanden for klorofyl var høj, tilstanden for ålegræs var lav og tilstanden for bundfauna var moderat. I vandområdeplanerne 2021-2027 var vandområdet målsat til god økologisk og kemisk tilstand. Den samlede økologiske tilstand for vandområdet var dårlig, idet tilstanden for fytoplankton (klorofyl) var høj, tilstanden for rodfæstede bundplanter (f.eks. ålegræs og vandaks) var dårlig og tilstanden for bunddyr var moderat. Udledningspunktet for Mariagerfjord Renseanlæg var placeret i ca. 4 meters dybde og ca. 3,8 km fra kysten ud for Als i Kattegat og lå i Natura 2000-område nr. 14 og vandområdet Kattegat, Aalborg Bugt. Af VVM-tilladelsen efter miljøvurderingslovens § 25 fremgik, at den var meddelt på baggrund af lokalplan 47/2012, en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen og miljøkonsekvensrapport. Af miljøkonsekvensrapporten fremgik det, at nedlæggelsen af de ni renseanlæg medførte en reduktion på 27.407 kg kvælstof i indirekte udledning til vandområdet, hvilket var 9.068 kg kvælstof mindre end den merudledning på 36.475 kg, som det udbyggede Mariagerfjord Renseanlæg ville udlede. For at reducere udledningen fra det udbyggede renseanlæg med 9.068 kg kvælstof, ville Mariagerfjord Kommune i en udledningstilladelse stille skærpede krav til udledningen. Det fremgik videre, at et udlederkrav på 8 mg/l i vinterperioden og udlederkrav på 4,6 mg/l i sommerperioden kunne reducere udledningen med 9.068 kg om året. For fosfor fremgik det, at nedlæggelsen af renseanlæggene medførte en reduktion på 3.496 kg i indirekte udledning til vandområdet, hvor merudledningen fra det udbyggede renseanlæg udgjorde 2.137 kg/år, hvilket ville medføre en reduktion af den tilførte mængde fosfor til vandområdet. Af miljøkonsekvensrapporten fremgik, at udledningsmængderne fra de renseanlæg, som skulle nedlægges, og som var blevet anvendt til at beregne merudledningen for det samlede projekt, var beregnet enten ud fra den tilladte udledning eller den faktiske udledning i 2017. VVM-tilladelsen blev påklaget af flere foreninger i én samlet klage, der bl.a. anførte, at der forelå inhabilitet, da bestyrelsesformanden i Mariagerfjord Vand A/S også var formand for teknisk udvalg [Udvalg for Teknik og Miljø] i Mariagerfjord Kommune, at tilladelsen medførte store mængder spildevand i et Natura 2000-område, at der skete en stor punktforurening, og at Aalborg bugt var i dårlig økologisk tilstand. Videre anførte klagerne, at konsekvensvurderingen var mangelfuld, og at rørledningen for Mariagerfjord Renseanlæg ikke blev forlænget ud af Natura 2000-området af økonomiske årsager. Angående klagepunktet om inhabilitet oplyste Mariagerfjord Kommune under klagesagen, at Mariagerfjord Vand A/S var 100 % ejet af Mariagerfjord Kommune, og at bestyrelsen bestod af ni medlemmer, hvoraf byrådet udpegede fem medlemmer. De fem medlemmer skulle udpeges blandt de siddende medlemmer af kommunens Udvalg for Teknik og Miljø. Videre bemærkede Mariagerfjord Kommune, at den påklagede afgørelse blev behandlet i kommunens Udvalg for Teknik og Miljø den 11. maj 2020 og i byrådet den 28. maj 2020, hvor [bestyrelses]formanden havde deltaget i begge møder, og at de øvrige fire medlemmer af bestyrelsen også havde deltaget i behandlingen af sagen. Efter kommunens opfattelse var der ikke modstridende interesser mellem kommunen og Mariagerfjord Vand A/S. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt alene anledning til at behandle projektets påvirkning af vandområder. Nævnet lagde til grund, at efter nævnets praksis skal der ved vurderingen efter miljøvurderingsloven tages udgangspunkt i de faktiske (lovlige) aktiviteter. Nævnet konstaterede, at der i udregningerne i miljøkonsekvensrapporten var taget udgangspunkt i de tilladte udledninger for fem af de renseanlæg, som skulle nedlægges, ved vurderingen af projektets påvirkning af vandområdet, Kattegat, Aalborg Bugt. Nævnet fandt, at kommunerne ikke i tilstrækkeligt omfang havde sikret sig, at miljøkonsekvensrapporten opfyldte miljøvurderingslovens krav, idet vurderingerne, som lå til grund for VVM-tilladelsen og de tilknyttede vilkår, var baseret på de tilladte udledninger. Kommunerne havde dermed ikke tilvejebragt det tilstrækkelige grundlag til at vurdere projektets miljømæssige konsekvenser, og afgørelsen led derfor af en væsentlig retlig mangel. Nævnet bemærkede, at de faktiske udledninger for kvælstof og fosfor for de ni renseanlæg i perioden fra 2014-2018 havde ligget væsentligt under de tilladte mængder. De omhandlede data havde først været tilgængelige for offentligheden siden december 2021, men nævnet bemærkede, at det havde været muligt at anvende oplysninger om den faktiske udledning fra inddateringsprogrammet Puls, hvilket endvidere var blevet anvendt i beregningerne for fire af renseanlæggene. Nævnet lagde vægt på, at reduktionen i udledning af kvælstof og fosfor bed nedlæggelse af renseanlæggene dermed så større ud, end den reelt var, hvilket medførte, at den øgede udledning fra Mariagerfjord Renseanlæg i forbindelse med projektet så mindre ud. Af den grund kunne det ikke udelukkes, at der ville være en større mertilførsel af kvælstof og fosfor, og ikke en reduktion, som forudsat i miljøkonsekvensrapporten. Nævnet bemærkede, at de tilladte mængder i visse situationer kunne være relevante ved vurderingen af kumulative påvirkninger. Nævnet understregede, at der med afgørelsen alene var taget stilling til, at der ikke var brugt de korrekte forudsætninger for at beregne og vurdere den miljømæssige påvirkning fra projektet og ikke, hvad der lovligt kunne udledes fra renseanlæggene. På den baggrund ophævede nævnet VVM-tilladelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. I forbindelse med en fornyet behandling af sagen bemærkede nævnet, at kommunerne burde foretage en fornyet vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder, idet de foretagne vurderinger var baseret på en forudsætning om, at der ikke ville ske en merudledning af kvælstof og fosfor til Natura 2000-område nr. 14. Angående klagepunktet om inhabilitet konstaterede nævnet, at der ikke udelukkende syntes at være sammenfaldende interesser mellem Mariagerfjord Vand A/S og Mariagerfjord Kommune. Nævnet henviste til, at projektet ikke alene omhandlede Mariagerfjord Kommune, men at det desuden indebar en nedlæggelse af ni renseanlæg i Vesthimmerland og Rebild Kommuner on at tilslutning af spildevandet derfra til selskabets anlæg og dermed en opgavevaretagelse for andre kommuner end selskabets ejerkommune bl.a. skyldtes økonomiske årsager. Nævnet bemærkede afslutningsvist, at Mariagerfjord Kommune ved en fornyet behandling af sagen burde genoverveje, om de fem medlemmer kunne deltage i behandlingen af sagen eller overveje, om sagen burde behandles i et andet udvalg.
Kommentar: Nævnets afgørelse tog ikke stilling til, hvordan forringelse af vandmiljøet skulle beregnes, men de tre kommuners VVM-tilladelse forudsætter en modregningsadgang for de ni rensningsanlæg som skulle nedlægges, hvilket er tvivlsomt, da udledningen fra de ni rensningsanlæg, som skulle nedlægges, ikke vil ske samme sted, som udledningen fra Mariagerfjord Rensningsanlæg. Da udvidelsen af Mariagerfjord Rensningsanlæg er kædet sammen med nedlæggelse af de ni rensningsanlæg, er der tale om et samlet projekt, hvorfor de miljømæssige virkninger af nedlæggelsen af de ni rensningsanlæg også indgik, men da VVM-tilladelsen er meddelt af alle tre kommuner, er det alene beregningen af påvirkning, der begrundede ophævelsen. I konsekvens af afgørelsen ophævede nævnet to dage efter Mariagerfjord Kommunes udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 (se MRF 2024.227 Mfk). Se til sammenligning klagenævnets afgørelse i MRF 2024.299 Mfk, hvor klagenævnet stadfæstede en VVM-tilladelse til en omfartsvej, selv om der ikke forelå tilladelse til afledning af vejvand efter miljøbeskyttelseslovens § 28. Det er ikke klart, om VVM-tilladelsen og den medfølgende spildevandstilladelse er udnyttet, inden nævnet traf afgørelse, men hvis dette er tilfældet, opstår der et lovliggørelsesproblem, da det næppe er muligt at bringe forholdene tilbage til før ændringerne. I relation til inhabilitetsindsigelsen kan yderligere henvises til MRF 2024.175 Mfk, hvor en VVM-tilladelse blev ophævet pga. myndighedsinhabilitet.