MRF 2024.22
Planklagenævnets afgørelse af 13. marts 2024, j.nr. 23/12434
Stadfæstet ekspropriation af tidligere minkfarm til virkeliggørelse af lokalplan for etablering af daginstitution, da ekspropriationen konkret fandtes nødvendig og rimelig som følge af byudviklingen i området og det afledte større pasningsbehov.
Holstebro Kommune traf den 22. september 2023 afgørelse efter planlovens § 47, stk. 1, om ekspropriation af ca. 2,1 ha af en samlet ejendom på ca. 3,5 ha, der var ejet af E og noteret som landbrugsejendom med tidligere opdræt af mink. Ekspropriationsgrundlaget var en lokalplan, hvorved arealet var udlagt til dagsinstitution. Det fremgik af afgørelsen, at kommunen forgæves havde forsøgt at erhverve ejendommen i fri handel forud for ekspropriationen. Kommunen havde i afgørelsen bemærket, at kommunen også ejede et areal, der i 2015 i en anden lokalplan var udlagt til anvendelse som daginstitution, men at dette areal ikke havde en størrelse, der opfyldte pasningsbehovet i området, da forholdene siden da havde ændret sig, og da E ikke længere kunne drive minkfarm på sin ejendom, var det muligt at placere daginstitutionen mere hensigtsmæssigt på E’s ejendom. Afgørelsen blev påklaget af E, der navnlig anførte, at kommunen ikke havde foretaget den fornødne afvejning af hensynet til E over for hensynet til realiseringen af planen. E bemærkede videre, at årsagen til, at det ikke havde været muligt at indgå en frivillig aftale, var, at der havde været indgået en mundtlig aftale om mageskifte, hvorefter E skulle have overskødet et tilsvarende areal. Under klagesagen bemærkede kommunen bl.a., at en del af det eksproprierede areal skulle anvendes til et teknisk anlæg til regnvandshåndtering, og at ekspropriationen var nødvendig, idet nedsivning af regnvand ikke kunne ske på det område, der var udlagt til selve daginstitutionen. Planklagenævnet fandt indledningsvis, at lokalplanen varetog lovlige planlægningsmæssige hensyn, at planen var tilstrækkelig præcis til at kunne danne grundlag for ekspropriation, og at aktualitetskravet var opfyldt, da der var frigivet midler til opførelsen af institutionen, og diverse tilladelser til projektet var meddelt. Herefter tog nævnet stilling til, om ekspropriationen opfyldte proportionalitetsprincippet. Nævnet bemærkede, at det ikke havde været muligt at indgå en frivillig aftale med E, og at E ikke selv kunne realisere planens indhold om etablering af en daginstitution. Da kommunens areal, der ved en tidligere lokalplan var udlagt til samme formål, ikke fandtes egnet grundet størrelse og placering som følge af byudviklingen i området, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af placeringens hensigtsmæssighed. Nævnet fandt videre, at ekspropriationen var af væsentlig betydning for planens virkeliggørelse. Samlet set fandt nævnet derfor, at den almene interesse i virkeliggørelsen af planen vejede tungere end hensynet til E’s fortsatte råden over sin ejendom. På denne baggrund fandt et enstemmigt nævn, at ekspropriationen var rimelig og nødvendig, hvorfor kommunens afgørelse blev stadfæstet.