MRF 2024.211
Planklagenævnets afgørelse af 30. august 2024, j.nr. 23/02223
Ikke hjemmel til forbud efter planlovens § 43, da etablering af kvist på tagflade konkret ikke fremstod som én selvstændig etage, hvormed kvisten ikke var i strid med privatretlig servitutbestemmelse om etageantal.
Københavns Kommune meddelte i december 2022 efter forudgående varsel forbud efter planlovens § 43 mod etablering af en kvist i tagetagen på et eksisterende dobbelthus i Brønshøj. Ejendommen var omfattet af en tinglyst privatretlig servitut fra 1915 om bygningsindskrænkninger, hvori bl.a. var bestemt, at ”[p]aa hvert Lod maa kun opføres en Beboelsesbygning med højst to Beboelseslag foruden enkelte Kvistværelser, der dog ikke maa benyttes til selvstændig beboelse”. Kommunen begrundede afgørelsen med, at etablering af kvisten var i modstrid med servitutbestemmelsen om etageantal, da kvistens højde og udformning medførte, at kvisten synede som en selvstændig etage, og huset dermed fremstod i tre fulde etager. Afgørelsen blev påklaget af ejendommens ejer, E, der anførte, at E ikke ønskede at udnytte tagetagen som bolig, men som et disponibelt rum. Planklagenævnet (formanden) fandt i sagen anledning til at behandle, om det ansøgte var i overensstemmelse med servitutten og dermed ”umiddelbart tilladt efter planloven”. Nævnet lagde indledningsvis til grund, at der var tale om en tinglyst privatretlig servitut, og fandt, at servitutten havde et sådant indhold, at den kunne håndhæves efter planlovens § 43. Herefter henviste nævnet til, at det fremgik af kommunens bemærkninger til klagen, at ”beboelseslag” skulle sidestilles med ”etager” i planlovens forstand, og at kommunen havde vurderet, at kvisten udgjorde en tredje selvstændig etage i strid med servitutten. Nævnet bemærkede, at bestemmelser om beboelseslag og etageantal ikke i alle tilfælde er sammenfaldende, og at det ved vurderingen af, om begreberne kan anvendes synonymt, er afgørende, hvordan begrebet beboelseslag er anvendt i servitutten, og hvad hensynet bag servitutbestemmelsen er. Nævnet fandt, at begreberne konkret kunne sidestilles med hinanden, da servitutbestemmelsen regulerede etageantal. Spørgsmålet var herefter, om etageantallet var i strid med servitutbestemmelsen. Nævnet bemærkede, at det hverken i planloven eller byggeloven er defineret, hvad der skal forstås ved udtrykket ”etage”, men at der i praksis er lagt vægt på, hvordan en bygning fremtræder for naboer og forbipasserende set i forhold til de hensyn, som planloven skal varetage. Da servitutten ikke indeholdt fortolkningsbidrag til etagebegrebet, måtte disse planretlige principper finde anvendelse. Nævnet konstaterede, at det drejede sig om et dobbelthus, og at den anden del af dobbelthuset havde en kvist etableret i tagfladen. Nævnet fandt, at den ansøgte kvist uanset dens højde ikke medførte, at tagetagen fremstod som en selvstændig etage. Herved lagde nævnet vægt på, at den samlede længde af kvisten udgjorde mindre end halvdelen af tagfladens længde. På den baggrund fandt nævnet, at der ikke forelå et servitutstridigt forhold, hvormed kommunen ikke havde haft hjemmel til at nedlægge forbud efter planlovens § 43, hvorfor nævnet ophævede kommunens afgørelse.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer, at kommunerne ved brug af planlovens § 43 skal foretage servitutfortolkning, der dog samtidig ved brug af § 43 skal være i overensstemmelse med planlovens forståelse af servituttens bestemmelser. Planlovens § 43 kan derfor ikke udvide den tjenende ejendoms pligter efter en privatretlig servitut. Når Planklagenævnet i afgørelsen anfører, at nævnet i afgørelsen tager stilling til, ”om det ansøgte er i overensstemmelse med servitutten og dermed er umiddelbart tilladt efter planloven”, må det forstås i lyset af, at der var meddelt påbud efter planlovens § 43, hvorfor sagens retlige spørgsmål begrænsede sig til, om det ansøgte var i modstrid med servitutten. Havde der ikke været meddelt påbud efter § 43, var det servitutstridige forhold ikke i modstrid med planloven – hvilket dog ikke var relevant i denne sag. Se tillige MRF 2024.206 Pkn, MRF 2024.208 Pkn og MRF 2024.210 Pkn.