MRF 2024.190
Vestre Landsrets dom af 12. juli 2024, 2. afd., sag BS-27898/2022-VLR
(Henrik Twilhøj, Erik P. Bentzen og Rasmus Krogh Pedersen (kst.))
B (adv. Jesper Theilmann Jensen) mod A (adv. Claus Hagedorn Schultz)
Ejer af ejendom i landzone pålagt at fjerne 22-24 m høje vestamerikanske poppeltræer i bælte på 25 m fra skel på en 143 m strækning, da skyggegener og nedfaldne blade og grene overskred den naboretlige tålegrænse.
B havde siden 1968 haft en ejendom i landzone, og i 1998 erhvervede A naboejendommen, hvor der på daværende tidspunkt blev indvundet grus. I 2003 fik B afslag på fornyet tilladelse til råstofindvinding. I 2004 udvidede A sin ejendom ved at købe et areal af B ved skellet til B på 2.360 m2 for 10.000 kr., og i 2005 plantede B poppeltræer på et areal mod skel ind til A ind til 2 m fra skel. I de første år var træerne små, men med tiden medførte de skyggegener for A og problemer med nedfaldne grene. I slutningen af 2020 anlagde A sag mod B med påstand om, at B skulle fjerne poppeltræerne i et bælte på 25 m fra skel på en 143 m strækning, og at øvrig beplantning i et bælte på 10 m skulle udtyndes og beskæres, så der ikke var skyggevirkning på A’s ejendom. B påstod frifindelse. Under sagen blev udmeldt syn og skøn, der bl.a. konkluderede, at poppeltræerne var 22-24 m høje, og at de i løbet af ca. 10 år vil vokse til ca. 30 m højde, da der var tale om en hurtigt voksende amerikansk sort, der kan blive op til 60 m høje. Af skønserklæringen fremgik endvidere, at træerne havde betydelig skyggevirkning på A’s ejendom, hvilket sammen med nedfaldne blade og grene førte til øget mos på A’s græsplæne og krævede algebekæmpelse af tag og terrassefliser. Endvidere anførte skønserklæringen, at træerne havde et dårligt rodnet, hvilket betød større risiko for, at træerne væltede. A gjorde til støtte for påstanden gældende, at den naboretlige tålegrænse var overskredet. Til støtte for frifindelse anførte B bl.a., at alle træer var placeret min. 2 m fra skel og 25 m fra A’s stuehus, at A havde haft kendskab til planerne om beplantning, da A købte arealet fra B, og at gener fra blade var begrænsede. Byretten lagde på grundlag af skønserklæringen til grund, at i forhold til de træer, der var plantet på den sydlige strækning, at grenene overskred skel og medførte betydelige skyggegener for A, samt at nedfaldne blade var svært nedbrydelige og gav problemer med alger og mos, og at der var en ikke uvæsentlig risiko for nedfaldne grene. Under hensyn til ulempernes karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens beliggenhed og områdets karakter fandt byretten, at træerne mod syd oversteg den naboretlige tålegrænse. B blev på denne baggrund pålagt at fjerne poppeltræer ved skel på en strækning på 119,57 m, mens A ikke fik medhold i påstanden om beskæring på 10 m mod vest. B ankede til landsretten, hvor A gentog sine oprindelige påstande og subsidiært påstod stadfæstelse af byrettens dom. For landsretten forklarede skønsmanden supplerende bl.a., at han ikke mente, at træerne havde til formål at bekæmpe sandflugt. Landsretten lagde til grund, at B’s poppeltræer medførte betydelig grad af skygge og løvfald på A’s ejendom, hvilket medførte øget mos og krævede oftere algebekæmpelse, idet bladenes konsistens gjorde dem vanskeligt nedbrydelige. Landsretten fremhævede videre, at der var tale om en vestamerikansk balsampoppel, der ikke var udbredt i området, og at træerne i løbet af en 10-årig periode ville få en højde på 30 m, men samtidig havde et dårligt rodnet, hvilket medførte risiko for, at træerne kunne ramme bygninger og i værste fald personer på A’s ejendom. Under hensyn hertil fandt landsretten, at ulemperne fra poppeltræerne syd for A’s ejendom oversteg den naboretlige tålegrænse. Selv om træerne vest for A’s ejendom ikke havde samme skyggevirkning, medførte vestenvinden, at løvfald og risiko for væltede træer var større, hvorfor den naboretlige tålegrænse også fandtes overskredet for disse træer. A fik på denne baggrund med i sin principale påstand, således at B skulle fjerne poppeltræer i et bælte på 25 m fra skel på en ca. 143 m strækning på en sådan måde, at det blev sikret, at poppeltræerne ikke skød igen.
Kommentar: Dommen fremstår umiddelbart vidtgående i forhold til, hvornår større træer i landzone udgør en overtrædelse af den naboretlige tålegrænse, men må formentlig ses i lyset af, at der var tale om en usædvanlig træsort, der efter dommens oplysninger kan blive op til 60 m høje, hvis blade er svært nedbrydelige og samtidig har et dårligt rodnet. Dommen understreger således, at den naboretlige tålegrænse beror på en meget konkret bedømmelse, hvor der er flere særlige omstændigheder, så det ikke alene er træernes højde og skyggevirkning, der var udslagsgivende, uden at træerne kunne begrundes med behov for at undgå indbliksgener. Til sammenligning kan nævnes MRF 2023.266/2 V, hvor skyggevirkning fra tre 15 m høje træer i et boligområde ved Højbjerg ikke fandtes at overskride den naboretlige tålegrænse, mens landsretten i MRF 2022.165 V fandt, at et 12 m højt træ tæt ved skel overskred den naboretlige tålegrænse for grene over skel. Se også MRF 2024.181 V, hvor en andelsbolighaver blev pålagt at beskære et 14 m højt bøgetræ tæt ved skel til en højde på 3 m og at beskære grene, der overskred skel.