MRF 2024.181
Vestre Landsrets dom af 13. maj 2024, 4. afd., sag BS-41755/2022-VLR
(Annette Dellgren, Flemming Krog Bjerre og Asger Janfelt (kst.))
A (adv. Christian Schlüter) mod N (adv. Bjarne Skøtt Jensen)
Andelsboligejers 14 m høje bøgetræ tæt ved skel til N med grene, der gik op til 8 m ind over N’s have, overskred naboretlig tålegrænse. Påbud om beskæring af træ til højde på 3 m og beskæring af grene, der overskred skel.
A og N erhvervede i 2011 hver sin andelsbolig med have, hvor der på A’s ejendom var et 40-50 år gammelt tæt ved skel til N. I sommeren 2012 fandt N skyggegenerne fra træet betydelige, og der var i de efterfølgende år drøftelser mellem N, A og andelsboligforeningen. I 2018 foretog A en mindre beskæring af bøgetræet, som N fandt utilstrækkelig. I 2019 anlagde N sag mod A med principal påstand om, at bøgetræet skulle fældes, subsidiært at træet skulle beskære til tre meter, og at alle grene, som overskred skel til N, skulle beskæres. Til støtte herfor gjorde N gældende, at den naboretlige tålegrænse var overskredet, da træet reelt dækkede 50 % af N’s beskedne have og dermed virkede som et tag med betydelige skyggegener. A påstod frifindelse og gjorde bl.a. gældende, at den naboretlige tålegrænse ikke var overskredet. A henviste bl.a. til, at området siden 1940’erne havde været præget af større træer, og da andelsboligforeningen blev etableret i 1987 med små grunde, lod man træerne stå, hvorfor N ved erhvervelsen i 2011 måtte være forberedt på, at de store træer ville give skyggegener. Endvidere henviste N til, at skyggegenerne fra træet ikke havde ændret sig siden 2014, og at der derfor forelå passivitet eller forældelse, samt at N tillige havde givet mundtligt tilsagn om at acceptere beskæringen i 2018. Endelig henviste N til U 2022.3250 Ø (MRF 2022.176). Under sagen blev der udmeldt syn og skøn. Byretten afviste, at A havde løftet beviset for, at der i 2018 var indgået en mundtlig aftale om, at N accepterede beskæringen, og lagde herefter på grundlag af skønserklæringen til grund, at bøgetræet var 14 m højt med grene op til 8 m over skel til N, og at dette gav betydelige skyggegener for N og tillige betød, at planter havde meget svært ved at gro i N’s have. Selv om området var kendetegnet af høje træer var disse gener så betydelige, at den naboretlige tålegrænse fandtes overskredet. Da en beskæring af bøgetræet som anført i N’s subsidiære påstand fandtes tilstrækkelig til, at generne ikke overskred den naboretlige tålegrænse, gav byretten N medhold i den subsidiære påstand. A ankede til landsretten, hvor parterne i det væsentlige gentog deres anbringender, idet A supplerende henviste til, at kravet var forældet efter den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3. Landsretten afviste, at krav om ophør af overskridelse af naboretlige tålegrænse er omfattet af forældelsesloven, og afviste ligeledes, at A på grundlag af drøftelserne havde fået en berettiget forventning om, at N ikke ville forfølge sine naboretlige krav. Landsretten lagde herefter til grund, at N som andelshaver ikke var afskåret fra at påberåbe sig skellinjen, og fandt, at den naboretlige tålegrænse var overskredet, hvorefter landsretten stadfæstede byrettens dom.
Kommentar: Dommen viser først og fremmest, at de naboretlige regler også gælder i det indbyrdes forhold mellem andelsbolighavere i samme andelsboligforening, men må herudover anses for konkret begrundet. Dommen illustrerer på sin egen måde, at selv om det i nyere praksis er anerkendt, at tidsfaktoren har betydning (i denne sag at bøgetræet var der, da N overtog andelsboligen i 2011), jf. f.eks. U 2022.3250 Ø (MRF 2022.176), så er dette alene et moment i den konkrete afvejning af, om den naboretlige tålegrænse anses for overskredet. Mht. afvisning af forældelse af naboretlige realudligningskrav følger dommen praksis fra bl.a. U 2018.1441 H og MRF 2023.132 Ø. Se også MRF 2024.190 V om gener fra 22-24 m høje vestamerikanske poppeltræer i landzone, der fandtes at overskride den naboretlige tålegrænse.