MRF 2024.178
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. juni 2024, j.nr. 23/08448
Ophævet miljøgodkendelse af virksomhed for oplag af ikke-farligt affald i form af afgasset biomasse fra biogasanlæg, da samtidig meddelt landzonetilladelse var ophævet af Planklagenævnet, og lokaliseringsprincippet efter miljøbeskyttelseslovens § 4 i almindelighed kræver, at forholdet til planloven er afklaret på tidspunktet for meddelelse af miljøgodkendelse.
I juni 2023 meddelte Stevns Kommune miljøgodkendelse til en virksomhed omfattet af listepunkt K 212 om oplag af ikke-farligt affald for et projekt med etablering af gyllebeholder på 5.000 m3 til opbevaring af afgasset biomasse fra biogasanlæg. Afgørelsen blev påklaget af naboen. Ved afgørelse af 6. maj 2024 (j.nr. 23/08419) ophævede Planklagenævnet den af Stevns Kommune meddelte landzonetilladelse til gyllebeholderen. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at det følger af miljøbeskyttelseslovens § 4, at den, der vil påbegynde en virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal vælge et sådant sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses mest muligt, hvor der ved valg af lokalitet skal tages hensyn til områdets beskaffenhed, herunder den nuværende og planlagte udnyttelse. Nævnet bemærkede, at bestemmelsen i § 4 derved indebærer, at forholdet til planloven i almindelighed skal være afklaret, før der efter miljøbeskyttelsesloven kan meddeles miljøgodkendelse. Med henvisning til, at der med Planklagenævnets ophævelse af den meddelte landzonetilladelse ikke forelå den fornødne afklaring i forhold til planloven, og anlægget for virksomheden derved ikke kunne etableres, ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet miljøgodkendelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Det følger fast praksis, at der ikke kan meddeles miljøgodkendelse til en virksomhed, hvis der ikke er det fornødne planlægningsmæssige grundlag for godkendelsen, jf. f.eks. MRF 2021.36 Mfk, hvor en miljøgodkendelse til et motorsportsanlæg blev ophævet efter, at Planklagenævnet havde ophævet plangrundlaget. I ovenstående sag var der derimod tale om en landzonetilladelse, som Planklagenævnet havde ophævet, hvorefter Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke længere forelå ”den fornødne afklaring i forhold til planloven”. For projekter, der kræver VVM-tilladelse, herunder projekter, hvor en miljøgodkendelse træder i stedet for VVM-tilladelsen, følger det udtrykkeligt af miljøvurderingsbekendtgørelsens § 11, at der ikke må meddeles tilladelse, ”før det nødvendige plangrundlag for projektet er gældende efter regler i lov om planlægning herom”. Derimod fremgår det ikke, om der også skal være meddelt landzonetilladelse, såfremt en sådan er nødvendig for projektets gennemførelse. Her gælder dog, at det som udgangspunkt vil kræve VVM-screening, hvis der gives tilladelser til et projekt efter meddelelse af VVM-tilladelsen, jf. kommentaren til MRF 2024.143 Mfk. I sidstnævnte sag udtalte klagenævnet dog helt generelt, ”at der efter miljøvurderingslovens regler ikke er noget til hinder for, at myndigheden meddeler § 25-tilladelse til et projekt, selvom projektet helt eller delvist forudsætter yderligere tilladelser eller dispensationer efter anden lovgivning”.