MRF 2024.164
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. juni 2024, j.nr. 23/05584
Ophævet § 3-registrering af ca. 4.800 m2 areal som biologisk overdrev, da der på baggrund af luftfotos ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at der havde indfundet sig en sammenhængende og veludviklet overdrevsvegetation på arealet inden opdyrkning i 2012, og da der ikke forelå vegetationsdata for arealet.
Kalundborg Kommune traf i april 2023 afgørelse om, at et areal på 4,800 m2, der hovedsageligt fremstod som dyrket mark, udgjorde biologisk overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4, og varslede samtidig påbud om retablering. Kommunens registrering af arealerne var foretaget på baggrund af luftfotogennemgang, hvoraf fremgik, at arealerne fra 1960-1975 fremstod som regelmæssigt omlagt, og i perioden 1977-2008 fremstod arealerne med græs i varieret struktur. I 2012 var hele arealet blevet omlagt og henlå derefter med græs frem til 2016, hvorefter arealet årligt var omlagt frem til 2022. Det var kommunens vurdering, at arealet indtil omlægningen 2012 havde henligget uden dyrkning i 34 år og dermed udgjorde biologisk overdrev frem til dette tidspunkt. Det fremgik endvidere, at arealet i 1993 var fejlregistreret som beskyttet eng og i stedet burde registreres som biologisk overdrev, da arealet var højere beliggende i terræn, havde en meget sandet jord og havde henligget uden dyrkning i 34 år. Der forelå ikke viden om floraen inden 2012, men kommunen havde vurderet, at det var overvejende sandsynligt, at der havde indfundet sig et naturligt plante- og dyreliv karakteristisk for naturtypen. Afgørelsen blev påklaget af ejendommens ejer, der navnlig anførte, at der ikke var tale om beskyttet biologisk overdrev, da kriterierne herfor er, at intensiv opdyrkning har været opgivet i mindst 30-50 år, og at kommunen ikke kunne ændre registreringen fra eng til overdrev med tilbagevirkende kraft, men at klager i øvrigt var enig i, at der heller ikke var tale om eng. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at som sagen forelå oplyst, kunne det omhandlede areal ikke med tilstrækkelig sikkerhed vurderes at være beskyttet overdrev i medfør af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4. På baggrund af en gennemgang af luftfotos vurderede nævnet, at arealet fremstod uensartet og uden omlægning fra 1981 og 2011, og at arealet i øvrigt ikke fremstod vandlidende i perioden fra 1939 til 2012. I perioden 2008 til 2011 var arealet opdelt i folde, og fra 2010 blev et mindre delområde mod sydvest benyttet til køkkenhave. Herefter bemærkede nævnet, at det afgørende i sagen var, om vegetationskriteriet var opfyldt, herunder om der forekom en udbredt og sammenhængende overdrevsvegetation på det registrerede areal. Det var nævnets vurdering, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at der havde indfundet sig en sammenhængende og veludviklet overdrevsvegetation på arealet inden opdyrkningen i 2012. Foruden luftfotogennemgangen lagde nævnet vægt på, at der ikke forelå vegetationsdata for arealet eller besigtigelsesnotater. På den baggrund ophævede nævnet kommunens § 3-registrering.
Kommentar: Nævnets afgørelse understreger, at kommunerne ved registrering af § 3-arealer skal opfylde almindelige forvaltningsretlige krav om tilstrækkelig sagsoplysning (officialprincippet). Se tillige MRF 2024.165 Mfk og MRF 2024.166 Mfk, hvor klagenævnet ligeledes ophævede § 3-registreringer grundet utilstrækkelig sagsoplysning.