MRF 2024.166
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. juni 2024, j.nr. 22/16918
Ophævet § 3-registrering af 88 m2 areal med bregner og fliseterrasse som mose på ejendom ud til Furesøen, da arealet havde været opretholdt som have, siden moser blev omfattet af forbuddet mod tilstandsændringer i 1979, idet bregnerne (strudsvinge) måtte karakteriseres som haveplanter og på baggrund af luftfotos formentlig var plantet i 1971.
E havde som ejer af en ejendom i første række til Furesøen forespurgt Rudersdal Kommune om plejemetoder til gavn for beplantningen på ejendommen, hvorefter en konsulent på vegne af kommunen i 2018 foretog en botanisk registrering af ejendommen, der konkluderede, at hele arealet var huset ud mod søen kunne karakteriseres som henholdsvis mose og eng. Ved en besigtigelse i 2021 konstaterede kommunen, at arealet var omlagt til græsplæne. Herefter traf kommunen i oktober 2022 afgørelse om registrering af et areal på 88 m2 med bregner og fliseterrasse som mose omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2. Af kommunens afgørelse fremgik, at kommunen på baggrund af en luftfotogennemgang vurderede, at engarealet øst for bregnebedet og terrassen havde været udnyttet som have siden 1971, hvorfor dette areal ikke var omfattet af § 3. For så vidt angik arealet på ca. 88 m2 med bregner og fliseterrasse vurderede kommunen, at fliseterrassen, der var blevet fjernet i 2018, havde været anlagt i mosearealet siden 1971, hvorimod kommunen ikke kunne bekræfte, om der i 1979 havde været plantet bregner rundt om terrassen på en sådan kultiveret måde, at arealet dengang havde karakter af have. Det var først på luftfoto fra 1981, at vegetationen rundt om terrassen adskilte sig fra det omkringliggende moseareal, hvilket kunne tyde på, at bregnerne var plantet rundt om terrassen og derefter havde spredt sig ud i mosearealet. Kommunen kunne dog først omkring 2003/2004 erkende bregnerne på luftfoto. Kommunen bemærkede, at arealet efter kommunens opfattelse ikke havde været drevet som have i flere årtier, hvorfor den eventuelle havestatus, som arealet med bregner og terrasse kunne have haft, da mosen blev beskyttet, ikke var blevet opretholdt. Dertil kom, at bregnerne havde vokset vildt blandt tagrør og anden mosevegetation, hvorfor arealet havde haft naturpræg og ikke havepræg. Det var under sagen oplyst, at der på ejendommens vestlige del ud mod Furesø tillige var registreret ca. 500 m2 mose. Registreringen af arealet på 88 m2 blev påklaget af E, der navnlig anførte, at arealet ikke var omfattet af § 3, da det siden 1979 havde været del af en have. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at moser blev omfattet af beskyttelsen mod tilstandsændringer ved en ændring af naturfredningsloven i 1978, men at eksisterende havearealer pr. 1. juli 1992 efter praksis ikke var omfattet af den generelle beskyttelsesordning, uanset at de på dette tidspunkt havde karakter af en beskyttet naturtype. Hvorvidt der er tale om en have, beror på en konkret vurdering af plejen af arealet og den faktiske anvendelse. Nævnet fandt i modsætning til kommunen, at arealet med bregner og fliseterrasse havde været opretholdt som have siden 1979. Nævnet lagde herved navnlig vægt på, at bregnearten strudsvinge sjældent forekommer som vildtvoksende på øerne og i Øst- og Sønderjylland og er meget sjælden i resten af landet, hvorimod den hyppigt forekommer som forvildet og udplantet i næringsrige skove og parker. Nævnet vurderede derfor, at bregnerne på det omhandlede areal var plantet og dermed skulle vurderes som haveplanter. På baggrund af en luftfotogennemgang vurderede nævnet endvidere, at bregnerne formodentlig var plantet i 1971. Der kunne i øvrigt erkendes en vedligeholdt sti. Hertil kom, at bregnerne med årene fremstod tættere og mere markante, og at disse var placeret mellem mosen og haven, hvormed disse ikke var en integreret del af mosen. På den baggrund ophævede nævnet kommunes § 3-registrering.
Kommentar: Afgørelsen understreger som MRF 2024.164 Mfk og MRF 2024.165 Mfk, at registrering af § 3-lokaliteter kræver, at kommunen har oplyst sagen tilstrækkeligt. Det kan i den sammenhæng undre, at nævnet forbigik, om det omhandlede moseareal levede op til de arealmæssige betingelser i § 3, især fordi det registrerede areal kun udgjorde 88 m2. I forhold til klagenævnets bemærkning om, at moser med et areal på mindst 0,5 ha blev beskyttet ved ”lov nr. 2019 af 1978”, må dette bero på en misforståelse. For det første må det bero på en skrivefejl, at der henvises til lov nr. 2019. Såfremt nævnet henviser til lovændringen af naturfredningsloven i 1978, skulle have stået lov nr. 219 af 24. maj 1978. For det andet fremgik arealkravet ikke af lovens § 43, stk. 2, men blev fastlagt ved bekendtgørelse nr. 614 af 1. december 1978, jf. lovens § 43, stk. 4. Derudover kan bemærkes, at nævnets bemærkning om udbredelsen af strudsvinge uden henvisning er hentet direkte fra en artikel på naturbasen.dk. Nævnet udelader imidlertid den efterfølgende sætning fra artiklen, som lyder: ”Som vildtvoksende og forvildet er [strudsvinge] hyppigst i Nordsjælland. Det kan være svært eller umuligt at afgøre om en forekomst er spontan, udplantet eller forvildet fra nærtliggende haver”. Ud fra oplysningerne i ovenstående sag fra Furesøen er det derfor anstrengt at påstå, at bregnerne nødvendigvis måtte være plantet, hvilket var afgørende for nævnets vurdering.