MRF 2024.165
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2024 j.nr. 23/02292
Ophævet og hjemvist § 3-registrering af arealer som sø, mose og eng, da der var truffet afgørelse på et utilstrækkeligt grundlag, idet registeringen af et bestemt areal som beskyttet mose alene var baseret på ortofotos og et enkelt billede taget i forbindelse med besigtigelse af andre arealer, og da der ikke var foretaget besigtigelse og udarbejdet artliste.
Syddjurs Kommune traf i januar 2023 afgørelse om registrering af arealer på E’s ejendom i et boligkvarter i byzone som sø, mose og eng omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 og 2, nr. 2 og 4. Forud for registreringen havde kommunen under flere besigtigelser bl.a. konstateret forekomst af en række planter og strukturer kendetegnende for de registrerede naturtyper. Kommunen havde i den forbindelse vurderet, at et allerede registeret engstykke på ejendommen var vokset ud af § 3-beskyttelsen. Hvad angik henholdsvis en lille og en stor sø på ejendommen havde kommunen konstateret, at den lille sø var dyb og aldrig udtørrede, og at den store sø fremstod med blankt vandspejl, aldrig sommerudtørrede og havde forekomst af mange padder om sommeren. Kommunen fandt videre, at mosen udgjorde et fugtigt krat med intakt fugtigbundsvegetation. For så vidt angik et areal sydvest for den lille sø vurderede kommunen, at arealet var omfattet af § 3 på baggrund af et fotografi fra besigtigelsen. Som grundlag for afgørelsen havde kommunen endvidere anvendt luftfotos. Registreringen blev påklaget af E, der navnlig anførte, at kommunens dokumentation for § 3-status af arealet sydvest for den lille sø var baseret på et foto, der ikke relaterede sig til dette areal, men derimod en mose på ejendommen. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at offentlige myndigheder som følge af det forvaltningsretlige officialprincip har pligt til at oplyse en sag tilstrækkeligt, før der træffes afgørelse. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse i den konkrete sag ikke var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, idet kommunen ikke havde sikret, at alle relevante og nødvendige oplysninger var blevet indsamlet og kontrolleret forud for afgørelsens meddelelse. Nævnet lagde herved vægt på, at kommunen alene havde foretaget vurderingen af arealet sydvest for den lille sø på baggrund af ortofotos og et enkelt billede fra besigtigelsen af de øvrige arealer, at kommunen ikke havde besigtiget dette areal, og at der dermed manglede en artsliste og en beskrivelse af, om arealet opfyldte fugtighedskriterierne for at være beskyttet mose. Derudover lagde nævnet vægt på, at kommunen tidligere havde vurderet, at arealet ikke havde fugtig nok bund til at være mose. Nævnet fandt på den baggrund, at kommunens § 3-registrering led af en væsentlig retlig mangel og derfor skulle ophæves. Nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling med bemærkning om, at § 3-registrering forudsætter, at der konkret er redegjort for, at det omhandlede areal opfylder de almindelige kriterier for at være beskyttet i henhold til registreringsvejledningen og vejledningen om beskyttet natur.
Kommentar: Afgørelsen understreger som MRF 2024.164 Mfk og MRF 2024.166 Mfk, at registrering af § 3-lokaliteter kræver, at kommunen har oplyst sagen tilstrækkeligt. Det kan i den sammenhæng undre, at nævnet helt forbigik, om de omhandlede biotoper levede op til de arealmæssige betingelser. Om kommunen har foretaget denne vurdering, vides ikke, men det må anses for afgørende for fastlæggelse af arealernes § 3-status.