MRF 2024.125
EU-Domstolens dom af 4. oktober 2024, 2. afd., sag C-727/22, Friends of the Irish Environment
Den irske regerings beslutning om rammer for national planlægning (NPF) og national udviklingsplan (NDP) var ikke omfattet af SMV-direktivet, da de var vedtaget af regeringen alene på grundlag af forfatningens bestemmelse om, at regeringen udgør den udøvende myndighed.
I februar 2018 vedtog den irske regering National Planning Framework (NPF) og National Development Plan (NDP), hvilket blev bekræftet ved en afgørelse truffet af regeringen den 29. maj 2018. NPF fastlagde de planlægningsmæssige rammer for udvikling og investering i de kommende år med angivelse af de nationale formål og hovedprincipper, der dannede grundlag for mere detaljerede planer. NPF var ledsaget af NDP, som fastlagde en tiårig strategi for offentlige kapitalinvesteringer på op til 116 mia. euro med fastlæggelse af, hvordan finansieringen skulle stilles til rådighed for projekter, der ansås for afgørende for de strategiske resultater anført i NPF, og med opregnelse af de væsentligste infrastrukturprojekter, der foresloges finansieret. Miljøorganisationen Friends of the Irish Environment anlagde sag ved de irske domstole med påstand om, at vedtagelsen af NPF og NDP var ugyldige, da de var omfattet af SMV-direktivets krav om miljøvurdering af planer og programmer, som ikke var blevet overholdt. Dette førte til en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen fra den irske højesteret, der bl.a. ønskede svar på, om NPF og NDP var omfattet af SMV-direktivet, når regeringens afgørelser ikke var en følge af lovgivningsmæssige eller administrative forpligtelser under hensyn til, at det fremgik, at NPF og NDP var vejledende for tildeling af midler til infrastrukturprojekter. EU-Domstolen bemærkede, at efter SMV-direktivets art. 3(2)(a) skal der navnlig gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, der er udarbejdet inden for en af de sektorer, som er nævnt i bestemmelsen, og som fastlægger rammer for fremtidige tilladelser til projekter anført i VVM-direktivets bilag I og II. Dette forudsætter imidlertid, at betingelserne i SMV-direktivets art. 2(a) er opfyldt, hvilket kræver, at planen/programmet er udarbejdet af en myndighed, og at dette er ”kræves” ifølge love og administrative bestemmelser, jf. sag C-9/22 (MRF 2023.10). Betingelsen om, at planen/programmet skal være ”krævet”, skal efter fast praksis fortolkes således, at der kræves et særligt retsgrundlag i national ret for den nationale plan, hvilket betyder, at SMV-reglerne også gælder, selv om det ikke er obligatorisk at vedtage planen, jf. sag C-300/20 (MRF 2022.10) (pr. 25). Herefter lagde EU-Domstolen til grund, at der ikke i den konkrete sag forelå et sådant særligt retsgrundlag, men at den irske regerings vedtagelse af NPF og NDP var baseret på den irske forfatning art. 28(2), hvorefter regeringen varetager den udøvende magt. EU-Domstolen bemærkede hertil, at denne regel ikke regulerer vedtagelsen af planer og programmer, og at NPF derfor ikke kunne anses for omfattet af SMV-direktivets anvendelsesområde, uden at det gjorde en forskel, at afgørelsen var offentliggjort. EU-Domstolen afviste på den baggrund, at en foranstaltning ”vedtaget af en [...] regering alene på grundlag af en bestemmelse i denne medlemsstats forfatning, hvorefter medlemsstatens udøvende magt varetages af regeringen”, opfyldte betingelsen om at være ”krævet ifølge love og administrative bestemmelser” (pr. 38). De samme betragtninger, fandt EU-Domstolen, var gældende for NDP.
Kommentar: Dommen efterlader en vis uklarhed, da det ikke fremstår klart, om der overhovedet var tale om en retsakt, eller om den irske regerings beslutning af NPF og NDP snarere havde karakter af en politisk afgørelse eller tilkendegivelse. Den irske forfatnings bestemmelse om, at regeringen varetager den udøvende magt, gælder antagelig for alle medlemsstater, så når dommen undtager regeringsafgørelser, der alene er baseret på forfatningen, må der sluttes modsætningsvist herfra, at dommen i alle tilfælde ikke omfatter tilfælde, hvor regeringen handler på grundlag af bemyndigelse i lov, som ligeledes anført i sag C-24/19 (MRF 2020.9). Da regeringen i Danmark og andre medlemsstater er underlagt et legalitetsprincip som den udøvende magt, forekommer det nærliggende at opfatte den irske regerings beslutning af NPF og NDP som politiske tilkendegivelser, hvor det er helt på linje med bl.a. sag C-9/22 (MRF 2023.10), at SMV-direktivet ikke finder anvendelse.
NB: EU-Domstolens dom foreligger kun i en foreløbig dansk udgave. Når den endelige version af dommen foreligger, tilføjes denne i pdf-filen.