MRF 2024.114
Planklagenævnets afgørelse af 17. juni 2024, j.nr. 23/08556
Stadfæstet landzonetilladelse til opførelse af servicebygning på kirkegård med henvisning til, at tilladelse ikke ville stride med hensynet bag landzonereglerne, da bygningen skulle tjene til driften af en kirkegård, og da kirkegården var omgivet af bymæssig bebyggelse i byzone. Nabogener antog ikke et omfang, der kunne begrunde afslag.
Slagelse Kommune meddelte i juni 2023 landzonetilladelse til opførelse af en servicebygning på 315 m2 på en kirkegård beliggende på en ejendom med et samlet areal på 4,3 ha. Servicebygningen skulle anvendes til opbevaring af maskinel og grus samt som værksted og toilet. Bygningsfacaden, der skulle vende mod nabobeboelserne, ville få en højde på ca. 4,5 m, og afstanden til ejendommens skel mod beboelserne var ca. 4-5 m. Bygningen skulle erstatte eksisterende bygninger på ejendommen, som skulle fjernes. Den omhandlende ejendom var beliggende i landzone midt i Korsør by omgrænset af bymæssig bebyggelse i byzone. Ejendommen var omfattet af en kommuneplanramme, der udlagde området til offentlige formål i byzone og religiøse institutioner og gravpladser. Af rammebestemmelserne fremgik bl.a., at området ikke måtte bebygges. Området var ikke omfattet af lokalplan. Kommunen havde ved afgørelsen lagt vægt på, at det ansøgte udgjorde en driftsbygning til brug for kirkegården, og at afgørelsen ikke tilsidesatte de hensyn, planloven varetager. Det fremgik af afgørelsen, at en gruppe naboer under nabohøringen havde gjort indsigelser om, at det ansøgte ville medføre nabogener i form af tab af havudsigt og skyggegener, samt at der forelå alternative placeringsmuligheder. Afgørelsen blev påklaget af en nabo, der navnlig anførte, at der var tale om opførelse af en væsentligt større servicebygning end tidligere, og at bygningen grænsede direkte op mod beboelser. Planklagenævnet (formanden) fandt indledningsvis, at det ansøgte krævede landzonetilladelse, da ingen af undtagelserne fra krav om landzonetilladelse fandt anvendelse. Nævnet fandt, at der kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte, da tilladelsen ikke ville tilsidesætte de hensyn, der blev varetaget ved landzonebestemmelserne. Nævnet lagde herved vægt på, at der var tale om en bygning, der skulle anvendes til brug for driften af en kirkegård, som var omgivet af bymæssig bebyggelse. Videre fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at fastslå, at bygningens størrelse ikke var i overensstemmelse med dens anvendelse, og at tilladelsen i øvrigt ikke var i strid med de planlægningsmæssige hensyn i området. Det var endvidere nævnets vurdering, at påvirkningen af naboer ikke antog et sådant omfang, at dette kunne medføre afslag pga. bygningens udformning eller placering på et areal, hvor der i forvejen foregik driftsmæssige aktiviteter. Afslutningsvis bemærkede nævnet, at spørgsmål om forringelse af ejendomsværdien af en naboejendom som følge af landzonetilladelse ikke udgjorde et hensyn, som kunne varetages efter landzonereglerne, men at nabogener, der udløser en sådan forringelse af ejendomsværdi, indgår i nævnets samlede afvejning. På denne baggrund stadfæstede nævnet kommunens landzonetilladelse.
Kommentar: Afgørelsen må forstås på den måde, at selvom værdiforringelse af naboejendomme ikke indgår blandt kriterier for landzonetilladelse, vil nabogener, der giver anledning til værdiforringelse, indgå som et moment i afvejningen af, om der kan meddeles landzonetilladelse. Udsagnet forudsætter, at hvis der ved landzonetilladelse påføres betydelige naboulemper, kan dette i sig selv føre til, at landzonetilladelsen er ugyldig, hvormed betydelige nabogener kan opfattes som et obligatorisk kriterium. Formandsafgørelsen synes således at genoptage den praksis, som Planklagenævnet anlagde i MAD 2017.447 Pkn, hvor et flertal i nævnet fandt, at nabogener i sig selv kan medføre, at en landzonetilladelse anses for ugyldig og ikke alene er et moment i afvejningen. I de senere år har Planklagenævnet ikke fulgt afgørelsen i MAD 2017.447 Pkn, men i stedet afvist, at Planklagenævnet kan tage stilling til, om den naboretlige tålegrænse er overskredet, jf. bl.a. MRF 2022.233 Pkn og MRF 2023.185 Pkn, således at nabogener blot indgår som et af mange momenter i afvejningen, men ikke i sig selv kan føre til ugyldighed.