MRF 2024.10
Planklagenævnets afgørelse af 9. januar 2023, j.nr. 23/01183
Stadfæstet lovliggørelsespåbud om fjernelse af produktreklamer i erotisk butiks forretningsvinduer som værende i strid med lokalplanens forbud mod total afblænding af forretningsvinduer, selvom kommunen ikke havde taget stilling til mulighed for lovliggørende dispensation efter planlovens § 19.
Aalborg Kommune meddelte i november 2021 påbud til E som indehaver af en erotisk butik om fysisk lovliggørelse af butiksvinduer, som E havde tilklæbet totalt med produktreklamer, idet kommunen fandt, at tilklæbningen af vinduerne var i strid med lokalplanen for Aalborg Midtby, herunder § 6.1 om bevaringsværdige bygninger, § 6.5 om vinduer og døre og § 6.13 om facadeskilte. Kommunen meddelte påbuddet uden forudgående stilling til dispensation fra lokalplan. E påklagede afgørelsen og gjorde gældende, at skiltningen udgjorde et lovligt forhold, der ikke var i strid med lokalplanen, at påbuddet var i strid med lighedshensyn og udtryk for usaglige hensyn og begrundet med butikkens karakter, samt at proportionalitetsprincippet var tilsidesat. Planklagenævnet (formanden) fandt, at tilklæbningen af vinduer var i modstrid med lokalplanens § 6.13, da alle butiksvinduer var afblændet, men afviste, at tilklæbningen var i modstrid med lokalplanens § 6.1 og § 6.5. Nævnet fandt ikke, at kommunen med påbuddet om lovliggørelse havde inddraget usaglige hensyn eller tilsidesat lighedsgrundsætningen. Tilsvarende afviste nævnet, at kommunens manglende undersøgelse af muligheden for alene at nedtage en del af reklamerne i vinduerne kunne anses for en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet med den begrundelse, at E’s indsigelser om ”proportionalitet relaterer sig til spørgsmålet om, hvorvidt kommunen ønsker at dispensere til en delvis tilklæbning af vinduerne. Da der ikke er indgivet en ansøgning om dispensation, og da derfor ikke er truffet afgørelse herom, kan Planklagenævnet ikke behandle dette klagepunkt”. På den baggrund ophævede nævnet ”den del af Aalborg Kommunes afgørelse af 1. november 2021 om påbud om lovliggørelse af skiltning i butiksvinduer på ejendommen, der vedrører lokalplanens §§ 6.1 og 6.5. Planklagenævnet kan ikke give medhold i den resterende del af klagen, der vedrører lokalplanens § 6.13”.
Kommentar: Afgørelsen vedrører det, som på jævnt dansk betegnes en pornoforretning, og der kan være mange meninger om, hvordan de bør fremstå i gadebilledet. Sagen for nævnet vedrørte imidlertid, om en lokalplan var overtrådt, og om kommunens lovliggørelsespåbud var gyldigt. Mens det må tiltrædes, at en total tilklæbning af forretningsvinduerne strider mod den pågældende lokalplans § 6.13 (men ikke mod § 6.1 og § 6.5), er den resterende del af nævnets afgørelse problematisk, da kommunens manglende stillingtagen til mulighed for lovliggørende dispensation efter sædvanlig praksis fører til, at lovliggørelsespåbuddet er ugyldig, jf. f.eks. MRF 2024.14 Pkn og MRF 2024.18 Pkn. Dette må så meget desto mere gælde, når Planklagenævnet samtidigt underkendte kommunens forståelse af, at der var tale om tre overtrædelser af lokalplanen, som det eksempelvis fremgår af MRF 2023.249 Pkn om genoptagelse af en sag om et sommerhus i Rørvig. Skulle Planklagenævnet i sagen have fuldt sædvanlig praksis, måtte det således føre til en ophævelse af påbuddet om lovliggørelse. Se også MRF 2023.33 Ø med kommentar.