MRF 2023.76
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. februar 2023, j.nr. 22/11627
Ophævet midlertidig tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, til at tilslutte oplagsplads for 25.000 m3 træflis til offentlig kloak med udledning til recipient som følge af uaktualitet, da der under klagesagen var meddelt ny tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til en ændret afledning til nedsivning og vejgrøft.
Med afgørelse af 7. september 2022 meddelte Mariagerfjord Kommune midlertidig tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, til tilslutning til offentlig kloak af afledning af overfladevand fra V’s befæstede areal med oplag af 25.000 m3 træflis til brug for varmeproduktion. Tilslutningen ville ske til en eksisterende ledning for afledning af overfladevand, hvor ledningen efter en strækning på 0,8 km havde udløb til det målsatte vandløb Hodal Bæk. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. gjorde gældende, at det udledte overfladevand fra det befæstede areal var forurenet med organiske stoffer og tungmetaller, hvilket medførte øget risiko for manglende opfyldelse af miljømålene for Hodal Bæk, hvorfor den midlertidige tilladelse var i modstrid med vandrammedirektivet. Under klagesagsbehandlingen oplyste Mariagerfjord Kommune, at det var blevet vurderet, at udledningen ville medføre uacceptabel påvirkning af vandkvaliteten for Hodal Bæk, og at der på den baggrund den 1. februar 2023 var meddelt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til en ændret afledning af overfladevand fra oplagspladsen til en eksisterende vejgrøft, hvoraf samtidig fremgik, at tilladelsen ophævede den påklagede tilslutningstilladelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) konstaterede, at klagen på den baggrund var uaktuel, hvorfor nævnet ophævede tilslutningstilladelsen af 7. september 2022 med bemærkning om, at der ikke med afgørelsen var taget stilling til den nye tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, som vil kunne påklages til nævnet.
Kommentar: Afgørelsen kan sammenholdes med, at Planklagenævnet i en række afgørelser udtrykkeligt har bemærket, at en kommune som førsteinstans ikke har kompetence til at tilbagekalde eller genoptage en afgørelse, når denne er påklaget til Planklagenævnet, før klagenævnet har truffet afgørelse, jf. bl.a. MRF 2021.18 Pkn og MRF 2021.377 Pkn. Afgørelsen i ovenstående sag kan tyde på, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke er enig med Planklagenævnet på dette punkt, idet nævnet nøjedes med at ophæve kommunens afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, som følge af uaktualitet. Hertil kan dog bemærkes, at det af sagens oplysninger fremgår, at kommunen allerede i forbindelse med udstedelsen af tilladelsen efter lovens § 19 selv havde ophævet den påklagede tilslutningstilladelse, hvorfor Miljø- og Fødevareklagenævnet formentlig burde have afvist klagen.