MRF 2023.74
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. februar 2023, j.nr. 22/10066
Afvist opsættende virkning af klage over VVM-tilladelse til etablering af feriecenter ved Stege, da der ikke var gjort forhold gældende, som gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af miljøvurderingsloven eller anden lovgivning, og at der ville ske uoprettelig skade.
Vordingborg Kommune meddelte i marts 2022 VVM-tilladelse til etablering af et feriecenter i Stege, idet der forudgående bl.a. var gennemført en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, af projektets påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder. Projektet bestod af op til 500 ferieboliger, et hotel samt wellness- og vandoplevelser på grunden. På søterritoriet skulle som en del af projektet etableres 25 pælehytter nord for grunden, en ny strand, moler, badeanstalt og vandaktiviteter. Af kommunens afgørelse fremgik, at projektet ikke ville medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området nr. 180, da naturtyperne kystlagune og strandeng hverken direkte eller indirekte ville blive påvirket. Af VVM-tilladelsens vilkår nr. 33 fremgik, at bygherre ved markering skulle sikre, at gæster ikke ville nærme sig Natura 2000-området nr. 168. Afgørelsen blev påklaget af en forening, der anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, hvilket Miljø- og Fødevareklagenævnet udskilte til særskilt behandling. Klageren anførte bl.a., at væsentlighedsvurderingen var mangelfuld, og at der manglede vurderinger af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet F89, herunder pælehusenes potentielle påvirkning af fugle. Klager gjorde endvidere gældende, at en forlængelse af dispensationen fra strandbeskyttelseslinjen baserede sig på ugyldigt materiale, og at der ikke var indhentet en udtalelse fra Naturstyrelsen vedrørende vildtreservatet, samt at der manglede en vurdering af kumulative effekter i miljøkonsekvensrapporten. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet i miljøvurderingslovens § 53, stk. 1, hvorefter en klage over en VVM-tilladelse ikke har opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde gjort forhold gældende, som der gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af miljøvurderingsloven eller øvrig lovgivning, og at der ville ske uoprettelig skade. Anmodningen om opsættende virkning blev derfor afslået.
Kommentar: Afgørelsen er – på linje med de fleste afslag på opsættende virkning – ikke særligt oplysende. For den del af feriecentret, der er placeret på søterritoriet, havde Miljø- og Fødevareklagenævnet i MRF 2021.59 Mfk ophævet Kystdirektoratets VVM-screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21, fordi der ikke var gennemført en miljøkonsekvensvurdering af det samlede projekt på land og på søterritoriet.