MRF 2023.48
Planklagenævnets afgørelse af 5. januar 2023, j.nr. 21/07162
Ikke medhold i klage over lokalplan for etageboligbyggeri, da kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af indbliks- og skyggegener og derved overholdt miljøvurderingslovens minimumskrav til indholdet af en miljørapport.
Skanderborg Kommune vedtog den 30. september 2020 lokalplan nr. 1123, boligområde ved Banegårdsvej, med tilhørende miljørapport. Lokalplanen muliggjorde opførelse af etageboligbyggeri i op til 3 etager på arealet ved hjørnet af Banegårdsvej og Krøyer Kielbergs Vej i Skanderborg. Det fremgik bl.a. af miljørapporten, at indbliksgener og skyggekast ville medføre en væsentlig miljøpåvirkning. Afgørelsen blev påklaget af nogle naboer, der anførte, at kommunen ikke havde overholdt miljøvurderingslovens minimumskrav til indholdet af miljørapport i forhold til indbliksgener og skyggekast. Planklagenævnet (formanden) fandt, at kommunen i tilstrækkelig grad havde vurderet indbliksgener som følge af det planlagte, da indbliksgenerne var vurderet i forhold til alle relevante naboboliger, ligesom der til illustration af omfanget af generne var optaget dronefotos fra tre forskellige punkter i lokalplanområdet. Nævnet fandt endvidere, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af skyggegener, da der var udarbejdet skyggekastberegninger for det i lokalplanen planlagte etageboligbyggeri, den hidtil gældende planlægning for området og de eksisterende forhold. Der var til beregningerne af skyggekast anvendt en terrænmodel med et grundkort med tilføjet eksisterende bebyggelse, hvor højden var angivet som bygningens højeste punkt, ligesom der for hvert af de tre alternativer var udarbejdet skyggediagrammer for fire klokkeslæt på fire dage i løbet af året. Planklagenævnet fandt på denne baggrund, at kommunen havde overholdt miljøvurderingslovens minimumskrav til indholdet af en miljørapport, og kunne herefter ikke give medhold i klagen.
Kommentar: Klagen vedrører tilsidesættelse af miljøvurderingslovens regler for miljøvurdering ved vedtagelse af lokalplan, hvilket kan påklages efter miljøvurderingslovens § 48, stk. 2, der lyder: ”Myndighedens afgørelse, som træffes ved gennemførelsen af en miljøvurdering efter § 8, stk. 1, kan påklages efter reglerne fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet udarbejdes i henhold til”. Formuleringen af § 48, stk. 2, indeholder en tvetydighed, da den kan læses på to måder. Den ene er, at kommunens accept af miljøvurderingen indeholder en selvstændig afgørelse, mens den anden er, at når kommunen vedtager en lokalplan, som kræver miljøvurdering, kan mangler i miljøvurderingen af lokalplanen påklages som en tilsidesættelse af en lovreguleret oplysningspligt ved siden af officialprincippet, der kan prøves i forbindelse med klage over lokalplanen og ikke som en selvstændig afgørelse. Mens Planklagenævnet tidligere i flere afgørelser har lagt til grund, at miljøvurderingen i sig selv rummer en afgørelse, jf. f.eks. MRF 2021.79 Pkn og MRF 2022.63 Pkn, kan ordvalget i denne sag antyde, at Planklagenævnet har taget stilling til, om miljøvurderingen opfylder miljøvurderingslovens krav, og når dette er tilfældet, er der nødvendigvis ikke anledning til at tage stilling til lokalplanens gyldighed, men en præcisering heraf vil være hjælpsom.