MRF 2023.306
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. november 2023, j.nr. 22/02470
Ophævet og hjemvist Københavns Kommunes screeningafgørelse om ikke-VVM-pligt af ændring af støjniveau ved afholdelse af store koncerter i Tivoli, da koncerterne i kumulation med eksisterende projekter ville medføre væsentlig overskridelse af vejledende støjgrænse ved den mest udsatte beboelse med 27 dB(A) uanset begrænset varighed og hyppighed.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede i MRF 2021.217 Mfk Københavns Kommunes screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 fra 2018 om, at ændring af vilkår for støjniveau ved afholdelse af koncerter i Tivolis miljøgodkendelse ikke var VVM-pligtig, fordi der ikke var foretaget en kumulativ vurdering af den eksisterende overskridelse af støjgrænserne og projektets merbelastning, og fordi Tivolis særlige betydning som turistattraktion ikke var et lovligt kriterium efter miljøvurderingsloven. Herefter traf kommunen i december 2021 ny screeningsafgørelse, hvor kommunen igen konkluderede, at ændringen af vilkårene for støjniveau ved afholdelse af store koncerter på Plænen i Tivoli ikke krævede VVM-tilladelse. Efter den gældende miljøgodkendelse af Tivoli var der tilladelse til at afholde 20 koncerter årligt med et maksimalt støjniveau på 91 dB(A). Den ansøgte ændring indebar, at den tilladte støjgrænse blev øget til 98 dB(A) målt ved mixerpult og 67 dB(A) ved den mest udsatte beboelse for 20 af de 26 koncerter. Det fremgik af afgørelsen, at der allerede ved den eksisterende aktivitet forelå en væsentlig overskridelse af de vejledende støjgrænser, men at projektets merbelastning for omgivelserne var forholdsvis begrænset. Det var kommunens vurdering, at projektet ikke måtte antages at have væsentlig indvirkning på miljøet, idet kommunen lagde vægt på, at øvrige eksisterende aktiviteter i Tivoli ikke gav anledning til væsentlig støjpåvirkning, at projektændringen isoleret set ikke gav anledning til væsentlig miljøpåvirkning, da koncerterne maksimalt ville vare 2,5 time 20 gange om året, samt at projektet heller ikke ville give anledning til væsentlig miljøpåvirkning, når kumulative bidrag blev inddraget, herunder i forhold til områdets miljømæssige bæreevne, trafikstøj osv. Screeningsafgørelsen blev påklaget af en andelsforening og dets beboere, der navnlig gjorde gældende, at vurderingen af den kumulative støjpåvirkning var utilstrækkelig, at kommunen havde inddraget kilder fra baggrundsstøj fra irrelevante områder, og at det var usagligt at medregne kompenserende tiltag i form af lukning af forlystelser ved koncerter på visse dage. Kommunen anførte hertil bl.a., at kommunen havde fjernet Tivolis særlige attraktionsværdi som kriterium. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt modsat kommunen, at det ansøgte projekt kunne forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor krævede miljøvurdering og VVM-tilladelse. Nævnet lagde vægt på, at efter Miljøministeriets vejledning til miljøvurderingsloven skal ændring af eksisterende projekter ikke kun vurderes isoleret, men i kumulation med indvirkningen på miljøet fra allerede eksisterende/godkendte projekter. Den samlede overskridelse af støjgrænser målt ved nærmeste beboelse skulle derfor lægges til grund ved screeningen, hvor der tillige skulle inddrages øvrige parametre som bl.a. hyppighed og varighed. Da den beregnede støjgrænse ved den mest udsatte beboelse var 67 dB(A) mod den vejledende støjgrænse på 40 dB(A), var der tale om væsentlig overskridelse uanset begrænsning i varighed og hyppighed. På denne baggrund blev kommunens screeningafgørelse ophævet og hjemvist til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsen må ses i lyset af Tivolis miljøgodkendelse fra 1996 og efterfølgende ændringer af godkendelsesvilkår for bl.a. støj, og kommunens påklagede afgørelse må undre i lyset af tidligere klagenævnsafgørelser. I MAD 2016.293 Nmk ophævede klagenævnet således ændrede vilkår for støj ved udendørskoncerter, idet nævnet afviste, at kommunen ved vurdering af støjens miljøvirkning kunne foretage modregning for skærpede støjkrav til fyrværkeri. Dette var i overensstemmelse med mange års praksis, hvor nævnet har afvist, at der ved vurdering af, om ændrede godkendelsesvilkår kræver miljøvurdering og dermed VVM-tilladelse kan ske modregning for indskrænkninger, der isoleret set er til fordel for miljøet. Mens en sådan modregning kan være relevant for, om der kan gives miljøgodkendelse, er det uden betydning for, om der skal ske miljøvurdering, da denne alene skal sikre, at væsentlige miljøvirkninger fra projektet er belyst ordentlig. Læser man herefter klagenævnets afgørelse i MRF 2021.217 Mfk, er kommunens efterfølgende screeningsafgørelse uforståelig, da det tydeligt anføres allerede i nævnets afgørelse fra 2021, hvordan kumulative virkninger skal indregnes. Da klagen over kommunens screeningsafgørelse fra først februar 2018 og siden fra december 2021 ikke er tillagt opsættende virkning, er det nærliggende at antage, at Tivoli har udnyttet de af Københavns Kommune tilladte støjvilkår for koncerter. Dette kan vanskeligt bebrejdes Tivoli, men efterlader et uheldigt indtryk af Københavns Kommunes miljøforvaltning.