MRF 2023.268
Østre Landsrets dom af 11. september 2023, 8. afd., sag BS-46502/2021-OLR
(Frosell, Beth von Tabouillot og Anne-Sophie Abel Lohse (kst.))
C og D (adv. Jeppe Holt) mod A og B (adv. Jacob Outzen)
Genskinsgener fra nabos tag og ovenlysvinduer overskred den naboretlige tålegrænse. Naboen tilpligtet at fjerne genskinsgener fra tag og at fjerne genskinsgener fra ovenlysvinduer ved at opsætte rullegardiner eller solgardiner på vinduerne.
A og B havde siden begyndelsen af 1990’erne boet på E-vej 52 i Gentofte i en villa 5 meter fra skel. I 2018 erhvervede C og D naboejendommen i nr. 50 beliggende to meter fra skel til nr. 52, hvor C og D i 2019 udskiftede taget med ædelgloberede teglsten og etablerede Velux-ovenlysvinduer. Både tagsten og vinduerne gav anledning til genskinsgener for A og B, som i april 2020 anlagde sag mod C og D med påstand om, at C og D skulle tilpligtes at fjerne genskinsgenerne på den del af taget, som vendte mod A og B’s ejendom med henvisning til, at den naboretlige tålegrænse var overskredet. C og D påstod frifindelse og gjorde til støtte herfor bl.a. gældende, at der var anvendt en sædvanlig halvmat tagsten og almindelige Velux-vinduer. Under retssagen blev der udmeldt syn og skøn om omfanget af genskinsgener. Skønserklæringen indeholdt bl.a. en tabel over målte luminansværdier ved forskellige målepunkter på A og B’s ejendom og konkluderede på den baggrund, at reflekslyset fra tegltag og vinduer på C og D’s ejendom ville blive oplevet som stærkt generende både indenfor og på terrassen på A og B’s ejendom. Skønserklæringen behandlede desuden mulighederne for at afhjælpe genskinsgenerne. Byretten anførte indledningsvis, at det beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempens karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed og områdets karakter, om den naboretlige tålegrænse er overskredet. Efter bevisførelsen, herunder særligt skønsmandens erklæring og forklaring, fandt byretten, at genskinsgenerne fra de C og D’s tag og ovenlysvinduer overskred den naboretlige tålegrænse. I forhold til ovenlysvinduerne fandt byretten med henvisning til skønserklæringen, at rullegardiner eller solgardiner væsentligt kunne formindske genskinsgenerne, hvorfor byretten tog C og D’s subsidiære påstand om opsætning af rullegardiner eller solgardiner på ovenlysvinduerne til følge. Derimod fandt byretten med henvisning til skønserklæringen og C og D’s forklaring, at det ikke var muligt at fjerne genskinsgenerne ved maling, hvorfor C og D blev pålagt at fjerne genskinsgenerne fra teglstenene. C og D ankede til landsretten, hvor der blev afholdt supplerende syn og skøn, og hvor C og D ikke bestred, at den naboretlige tålegrænse var overskredet, men gjorde gældende, at byrettens dom mht. genskin fra tagsten var for uklar, da den ikke tydeligt angav, hvilken handling der skulle udføres, og anmodede om hjemvisning. Landsretten afviste, at der var grundlag for hjemvisning. På baggrund af bevisførelsen, herunder skønsmandens supplerende erklæring og forklaring, samt Højesterets dom i U 2018.1441 H tiltrådte landsretten af de af byretten anførte grunde, at den naboretlige tålegrænse var overskredet som følge af genskinsgener fra såvel tagsten som ovenlysvinduer. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.
Kommentar: Dommen illustrerer, at hvis der identificeres en naboretlig ulempe over tålegrænsen, kan det ikke pålægges den forulempede at anføre, hvordan ulempen kan afhjælpes, hvilket er helt på linje med U 2018.1441 H og senest MRF 2022.132 Ø. I relation til Velux-vinduer er der så vidt ses ikke tidligere trykte domme, som fastslår, at genskin fra sådanne ovenlysvinduer kan udgøre en naboretlig ulempe, der kan kræves fjernet, men anvisningerne herpå i dommen viser, at dette kan håndteres uden at fjerne vinduerne.