MRF 2023.266/3
Vestre Landsrets dom af 18. december 2023, 3. afd., sag S-1624-22
(Erik P. Bentzen, Jon Esben Hvam og Rikke Jørgensen (kst.))
Anklagemyndigheden mod T (adv. Birgitte Nygaard Christensen)
Bøde på 1.500 kr. og månedlige tvangsbøder på 2.000 kr. for fjernelse af beskyttet stendige og manglende efterkommelse af påbud om retablering. Bøden nedsat pga. sagsbehandlingstiden.
I 2014 blev Syddjurs Kommune opmærksom på, at T var i gang med at fjerne dele af et stendige beskyttet efter museumslovens § 29 a beliggende på T’s landbrugsejendom. Ved Moesgaard Museums efterfølgende besigtigelse af ejendommen blev det vurderet, at der frem til i hvert fald 2006 havde været en digestrækning på ca. 535 m, hvoraf ca. 395 m var blevet fjernet. Efter ansøgning afslog kommunen at give lovliggørende dispensation til nedlæggelsen af digestrækningen, hvilket blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet (NMK-600-00100). Den 10. april 2015 meddelte Slots- og Kulturstyrelsen påbud til T om retablering af diget senest den 31. marts 2017. Da T ikke efterkom påbuddet, blev der rejst straffesag mod T, hvor anklagemyndigheden nedlagde påstand om bøde og tvangsbøder, indtil påbuddet blev efterkommet. T nægtede sig skyldig og gjorde navnlig gældende, at der aldrig havde været et stendige på den pågældende strækning, men at T løbende havde fjernet et levende hegn med tjørnebuske og træer for at kunne effektivisere dyrkningen af sine marker. På baggrund af bl.a. målebordsblade, fotos og luftfotos fandt byretten, at der på strækningen havde været et dige omfattet af museumslovens § 29 a, idet nogle afvigende vidneforklaringer ikke kunne tillægges afgørende betydning, og da det heller ikke kunne tillægges betydning, at strækningen var registreret som levende hegn på et 4 cm kort fra 1988. Da T havde fjernet ca. 395 m af diget uden først at sikre sig, at der ikke var tale om et beskyttet dige, havde T handlet groft uagtsomt og blev idømt en bøde på 8.000 kr. T blev endvidere pålagt månedlige tvangsbøder på 2.000 kr., indtil påbuddet om retablering var efterkommet, idet byretten samtidig fastsatte forvandlingsstraf for både bøden og tvangsbøderne. T ankede dommen til landsretten og fremlagde her en rapport udarbejdet af en landinspektør, der bl.a. konkluderede, at det ikke kunne påvises, at der havde været et stendige af de dimensioner, som Slots- og Kulturstyrelsen havde lagt til grund, men alene en skråning. Landsretten lagde som byretten til grund, at der havde været et beskyttet stendige på stedet omfattet af bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 1, og dermed tillige af museumslovens § 29 a. Den af forsvareren ensidigt indhentede rapport kunne ikke føre til en anden vurdering. Landsretten tiltrådte, at T havde handlet groft uagtsomt ved ikke at berigtige det ulovlige forhold og efterkomme påbuddet om retablering, og tiltrådte ligeledes, at bøden som udgangspunkt kunne fastsættes til 8.000 kr. Som følge af sagsbehandlingstiden, som ikke skyldtes T’s forhold, blev bøden dog nedsat til 1.500 kr. Landsretten tiltrådte endvidere de månedlige tvangsbøder på 2.000 kr., dog først fra 1. juni 2024. Med disse ændringer stadfæstede landsrettens byrettens dom.
Kommentar: Som i mange sager om beskyttede sten- og jorddiger beroede resultatet navnlig på en konkret bevisvurdering af, om der på den omhandlede strækning havde været et dige omfattet af museumslovens § 29 a, jf. bekendtgørelsen om beskyttede sten- og jorddiger og lignende. I ovenstående sag ansås beviskravet for løftet, også selvom der var tale om en straffesag, hvor der almindeligvis stilles høje krav til beviset, jf. kommentaren til MRF 2022.27 V. Både byretten og landsretten har tilsyneladende overset, at der ikke på forhånd fastsættes forvandlingsstraf for tvangsbøder, idet tvangsbøderne først forfalder til betaling, hvis tiltalte ikke efterkommer påbuddet inden for rettens frist, og forvandlingsstraf for ubetalte tvangsbøder herefter kan fastsættes med hjemmel i § 17 i lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m., jf. MRF 2023.261 V.