MRF 2023.256
Vestre Landsrets dom af 14. september 2023, 13. afd., sag S-2091-22
(Thomas Jønler, Thomas Tordal-Mortensen og Rasmus Foged (kst.))
Anklagemyndigheden mod T (adv. Håkun Djurhuus)
T idømt bøde og tvangsbøder for ikke at efterkomme påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 om rensning af sanitært spildevand fra T’s ejendom, da ejendommen var beliggende i et oplandsområde til vandløb, der ikke var i målopfyldelse. Afvist, at påbud forudsatte dokumentation for ejendommens bidrag til forureningen, når forureningen var dokumenteret ved vandets miljøkvalitet.
Tønder Kommune meddelte efter varsel i juni 2016 påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 til ejeren T og en række naboejendomme om forbedret rensningen af det sanitære spildevand på T’s ejendom inden for en fastsat frist. Kommunen henviste til, at T’s ejendom var beliggende i et udpeget oplandsområde til et vandløb, der ikke var i målopfyldelse, jf. vandplan 2009-2015, og at der fra T’s ejendom via grøfter blev udledt spildevand til vandløbet. T undlod at efterkomme påbuddet, hvorefter T blev tiltalt for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 2, jf. § 30, stk. 1. T påstod frifindelse og gjorde under straffesagen gældende, at T ikke havde efterkommet påbuddet, fordi kommunen ikke havde bevist, at det var spildevandet fra T’s ejendom, der var årsag til forureningen og den manglende målopfyldelse i vandløbet. Byretten lagde til grund, at T’s ejendom var beliggende i et udpeget område, hvor der i vandplanen var fastlagt rensekrav, da vandløbet ikke var i målopfyldelse. Byretten fandt herefter, at T’s ejendom bidrog til forureningen af vandløbet, og lagde bl.a. vægt på, (i) at T’s ejendom var beliggende i et udpeget opland, der ifølge vandplanen bidrog til forurening af vandløbet, (ii) at der i kommunens praksis – som følge af udpegningen – ikke blev differentieret til, om forureningen af vandløbet skyldtes spildevand eller faktiske forhold, og (iii) at T’s ejendom via grøfter faktisk udledte spildevand til vandløbet. Da de af T fremsatte indsigelser ikke kunne føre til andet resultat, og betingelserne for at meddele påbud var opfyldt, blev T idømt en bøde på 5.000 kr. og månedlige tvangsbøder på 1.000 kr. (se MRF 2022.191 B). T ankede til landsretten, hvor der blev fremlagt et miljøfagligt notat af 14. januar 2022 fra Miljøstyrelsen omkring vandløbets indsatsbehov og målopfyldelse under hensyn til indholdet af let omsættelig organisk stof (BI5), som fandtes at være årsag til manglende opfyldelse af god tilstand for smådyrsfaunaen i vandløbet. Landsretten fandt, at påbuddet ikke var behæftet med mangler, der kunne medføre ugyldighed, da påbud efter forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 30 ikke kræver, at ejendommens bidrag til forureningen er dokumenteret ved konkrete målinger eller analyser, men at forureningen er dokumenteret ved en bedømmelse af miljøkvaliteten og en vurdering i relation til den aktuelle målsætning. Efter bevisførelsen, herunder Miljøstyrelsens notat, lagde landsretten til grund, at T’s ejendom lå i et udpeget område med et fastlagt rensekrav, og at spildevandsbelastningen fra ejendomme i dette område var årsag til, at vandløbet ikke var i målopfyldelse. På denne baggrund fandt landsretten, at spildevandet fra T’s ejendom bidrog til forureningen af vandløbet. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.
Kommentar: Landsretten stadfæstede byrettens domfældelse, der tidligere har været offentliggjort på MRF 2022.191 B. I relation til bevis er det lidt bemærkelsesværdigt, at der som begrundelse for gyldigheden af påbuddet fra 2016 indgår et notat fra 2022 om vandløbets tilstand. For selv om der ved anke af afgørelser skal inddrages nye faktiske oplysninger efter principper om nova, kan dette ikke uden videre overføres til straffesager om overtrædelse af offentligretlige påbud, hvor tiltalte gør gældende, at myndigheden ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt forud for påbuddet. Selve sanktionsniveauet følger anden praksis, jf. f.eks. MRF 2022.172 Ø.