MRF 2023.232
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. september 2023, j.nr. 21/00897 og 21/00900
Ophævet og hjemvist miljøgodkendelse af udvidelse af biogasanlæg ved Præstø fra 19.000 til 30.000 tons biomasse, da væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsen ikke tog hensyn til den kumulerede NOx-påvirkning fra tre nærliggende husdyrbrug af Natura 2000-område beliggende 1,8 km fra biogasanlægget.
Vordingborg Kommune meddelte i september 2020 miljøgodkendelse til udvidelse af et biogasanlæg ved Præstø fra et årligt biomasseindtag på 19.000 tons til 30.000 tons. I miljøgodkendelsen var virksomheden klassificeret som listepunkt G 202 (Biogasmotor) omfattet af bekendtgørelsen om standardvilkår, da den producerede biogas blev anvendt for kraftvarmeproduktion til også ekstern anvendelse i elnettet og opvarmning af boliger, hvor røggassen havde afkast gennem skorsten i en højde på 9,7 meter over terræn. Biogasanlægget var placeret 1,8 km fra Natura 2000-område nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Miljøgodkendelsen var meddelt efter en VVM-screening, der konkluderede, at udvidelsen ikke havde væsentlige miljømæssige virkninger. Dette var bl.a. baseret på en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, hvoraf fremgik, at der tidligere ved uheld på virksomheden var løbet biomasse ud i dræn med udløb i Natura 2000-området, hvilket havde ført til øget eutrofiering, men at der var blevet etableret opsamlingssystem for spildt biomasse på virksomheden, så sådanne virkninger nu kunne undgås, hvorfor en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, ikke var nødvendig. Miljøgodkendelsen blev påklaget af virksomheden og af en lokal miljøforening, der bl.a. gjorde gældende, at godkendelsen ikke tog hensyn til kumuleret virkning af virksomhedens forureningsbidrag i Natura 2000-området sammen med svinebrug. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at den ændrede drift af biogasanlæggets gasmotor med den udvidede kapacitet ville forøge luftbåren kvælstofpåvirkningen (NOx) af Natura 2000-området, og at der ikke i kommunens væsentlighedsvurdering var taget hensyn til kvælstofpåvirkningen fra tre eksisterende husdyrbrug i området. Da den manglende inddragelse af den kumulerede påvirkning af Natura 2000-området var en væsentlig retlig mangel, blev miljøgodkendelsen ophævet og hjemvist med bemærkning om, at den påklagede miljøgodkendelse fraveg vilkårene fastsat i bekendtgørelsen om standardvilkår på den måde, at standardvilkår for placering af målesteder var udeladt, hvilket kræver en konkret begrundelse, som ikke fremgik af miljøgodkendelsen.
Kommentar: Ophævelsen af miljøgodkendelsen som følge af manglende inddragelse af kumuleret påvirkning af Natura 2000-området i væsentlighedsvurderingen er i overensstemmelse med fast praksis. Oplysningerne i afgørelsen om afværgeforanstaltninger i form af opsamlingssystem må dog ligeledes anses for et forhold, der efter hidtidig praksis i sig selv vil udløse en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, da der er tale om en konkret afværgeforanstaltning, jf. MRF 2023.166 Mfk og sag C-434/22 (MRF 2023.199). I forlængelse heraf burde klagenævnet have oplyst, at når en miljøgodkendelse kræver konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, vil dette i sig selv udløse krav om miljøkonsekvensrapport og VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25.