MRF 2023.189
Planklagenævnets afgørelse af 11. september 2023, j.nr. 23/08941
Ophævet og hjemvist ”afgørelse” om, at terrænregulering med tilførsel af ca. 21.000 m3 jord på 2 ha af en 5 ha stor landbrugsejendom ikke krævede landzonetilladelse, da det ansøgte oversteg, hvad der var sandsynliggjort nødvendigt for landbrugsdriften, og det omhandlede areal ikke havde været dyrket i en årrække.
L, der i 2022 overtog en 5 ha stor landbrugsejendom, ansøgte Lejre Kommune om tilladelse til et tilføre ca. 21.000 m3 på et 2 ha stort areal, hvilket vil forhøje arealet med mellem 0,25-1,5 m. Kommunen traf den 14. februar 2023 afgørelse, om at terrænreguleringen ikke krævede landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, da kommunen fandt, at den tilførte jord var afstemt med behovet for at forbedre den landbrugsmæssige drift. En nabo til ejendommen klagede til Planklagenævnet, hvor naboen bl.a. gjorde gældende, at området var et lavbundsareal, at det var et bevaringsværdigt landskab, og at tilførsel af jord havde karakter af opbevaring af overskudsjord. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at arealet ikke havde været dyrket i en årrække, og at der var tale om en forhøjelse af arealet med minimum 1 meter. Nævnet fandt, at terrænreguleringen ikke havde karakter af udjævning af vandlidende lavninger på et areal, men havde karakter af en hævning af hele arealets eksisterende terræn. Uanset at terrænændringen kunne være gavnlig for den landbrugsmæssige drift, havde L ikke godtgjort, at terrænreguleringen var nødvendig for landbrugsdriften. På den baggrund måtte terrænændringen anses for en ændret anvendelse, der krævede landzonetilladelse, hvorfor kommunens afgørelse blev ophævet, og sagen hjemvist.
Kommentar: Når en kommune beslutter, at en aktivitet ikke kræver landzonetilladelse, fordi der er tale om sædvanlig landbrugsmæssig anvendelse, kan sådanne beslutninger efter fast praksis påklages til Planklagenævnet, uanset at beslutningen må anses for procesledende og ikke har karakter af en afgørelse i forvaltningslovens forstand. I relation til terrænregulering kan afgørelsen sammenholdes med Planklagenævnets afgørelser i MRF 2023.111 Pkn, MRF 2023.114 Pkn og MRF 2023.186 Pkn, der ligeledes omhandlede terrænregulering. Se tillige EU-Domstolens dom i sag C-238/21 (MRF 2022.194), der viser, at i nogle tilfælde må tilførsel af ren overskudsjord som terrænregulering anses for omfattet af affaldsreglerne.