MRF 2023.125
Vestre Landsrets kendelse af 31. maj 2023, 14. afd., sag BS-28702/2022-VLR
(John Lundum, Malene Værum Westmark og Bo Ruby Nilsson (kst.))
A-J (adv. Gert Lund) mod Miljø- og Fødevareklagenævnet (adv. Louise Solvang Rasmussen)
Afvist præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen af fortolkning af SMV-direktivet vedr. screening af forslag til fredning af Vejle Ådal og betydningen af Danmarks Naturfredningsforenings udarbejdelse af forslag til screening af fredningsforslaget.
Kendelsen blev afsagt på baggrund af en række lodsejeres anmodning om præjudiciel forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af SMV-direktivet (2001/42) i en sag vedr. fredning af Vejle Ådal. Hovedsagen vedrørte Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse fra september 2020 (j.nr. 20/07653), hvor nævnet ikke havde givet medhold i lodsejernes klage over fredningsnævnets afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at fredningen kunne gennemføres uden forudgående miljøvurdering. Under sagen gjorde lodsejerne bl.a. gældende, at det var i modstrid med SMV-direktivet og EU-Domstolens dom i sag C-461/17, Holohan m.fl., at det var Danmarks Naturfredningsforening, der havde udarbejdet screeningen af fredningsforslaget, og at forslaget til fredning var omfattet af obligatorisk miljøvurdering. Retten i Kolding fandt i dom af 8. juli 2022 (trykt i MAD 2022.213 B) ikke grundlag for at give lodsejerne medhold. Lodsejerne ankede til dommen til landsretten, hvor lodsejerne anmodede om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Til støtte herfor gjorde lodsejerne gældende, at det er i modstrid med SMV-direktivet, at der overlades myndighedsbeføjelser til en privat organisation, og at der er rimelig tvivl om, hvorvidt den ordning for miljøvurdering ved fredningsforslag, der fremgår af Miljøstyrelsens brev af 22. maj 2018, er i overensstemmelse med SMV-direktivet. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste, at der skulle ske præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, da der ikke var rimelig tvivl om, hvordan EU-Domstolen ville besvare de spørgsmål, som lodsejerne havde ønsket forelagt. Landsretten anførte som sin foreløbige opfattelse, der ikke var en sådan tvivl om fortolkning af EU-retten, at det var nødvendigt med en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Lodsejernes anmodning om præjudiciel forelæggelse blev derfor ikke taget til følge.
Kommentar: Det er lidt vanskeligt at bedømme kendelsens rækkevidde, da landsretten i kendelsen har udeladt de spørgsmål, som appellanterne ønskede stillet til EU-Domstolen om fortolkningen af SMV-direktivet, men landsretten var ved vurderingen af præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen omfattet af TEUF art. 267(3) og den hertil knyttede praksis fra EU-Domstolen om forelæggelsespligt. Det i landsrettens kendelse omtalte brev fra Miljøstyrelsen om fremgangsmåden ved miljøvurdering af fredningsforslag er gengivet i sin helhed i byrettens dom trykt i MAD 2022.213 B. Spørgsmålet om miljøvurdering af fredningsforslag har været genstand for flere nye klagenævnsafgørelser, blandt hvilke f.eks. kan nævnes MRF 2022.203 Mfk, hvor fredningsnævnets afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at supplerende fredning af Amager Fælled ikke krævede miljøvurdering, blev ophævet (hvorefter fredningen blev ophævet i MRF 2022.205 Mfk), MRF 2023.157 Mfk om fredning af Tempelkrog Nord samt MRF 2023.149/2 Mfk om supplerende fredning af Ledreborg Allé, hvor der verserer en retssag om fredningen, og der efter sagsanlægget (og fire år efter, at klagenævnet stadfæstede fredningen) er gennemført en screening af fredningsnævnet, som blev tiltrådt af klagenævnet i MRF 2022.213 Mfk.