MRF 2023.115
Planklagenævnets afgørelse af 26. juni 2023, j.nr. 22/17065 og 22/09305
Ikke medhold i klage over mangler i miljøvurdering af lokalplan for grønstruktur og boliger i Rønne, bl.a. fordi ny registrering af § 3-beskyttede lokaliteter ikke er reguleret i miljøvurderingsloven, men henhører under naturbeskyttelsesloven, hvilket Planklagenævnet ikke har kompetence til at efterprøve.
Bornholms Regionskommune vedtog den 28. april 2022 endeligt en lokalplan for grøn struktur og et boligområde i Rønne med tilhørende miljørapport. Lokalplanområdet var beliggende i landzone i den sydlige udkant af Rønne. Området bestod primært af eksisterende landbrugsarealer, men var mod nordvest og syd afgrænset af eksisterende boligområder. Planområdet omfattede et areal på ca. 8,3 ha, som ved den endelige vedtagelse af lokalplanen blev overført til byzone. Lokalplanen muliggjorde etablering af et nyt boligområde bestående af 18 matrikler, hvorpå der kunne opføres åben-lav bebyggelse i balance med naturværdier i området, idet lokalplanen havde til formål at forbedre vilkår for biodiversitet i lokalplanområdet og i biodiversitetsoplandet uden for planområdet. Af lokalplanredegørelsen fremgik, at der ikke inden for planområdet var beskyttede naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Planvedtagelsen og miljøvurderingen blev påklaget af en nabo til planområdet, der bl.a. gjorde gældende, at kommunen burde have foretaget en grundigere vurdering af § 3-naturtyper, da området var vokset ind i § 3-beskyttelsen som fersk eng og overdrev, hvilket burde have dannet grundlag for lokalplanen. Planklagenævnet (formanden) bemærkede, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, om et givent naturområde opfylder betingelserne for registrering som biologisk overdrev eller fersk eng i medfør af naturbeskyttelseslovens § 3. Nævnet kan derfor alene kan tage stilling til, om miljørapporten i tilstrækkelig grad beskriver og vurderer de sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet, og om miljørapporten indeholder de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges. Miljøvurderingsloven stiller således ikke krav om, at der i forbindelse med miljøvurderingen skal foretages bestemte målinger eller bestemte beregninger i forhold til naturen i et planområde, eller at sådanne undersøgelser udføres på en bestemt måde. Efter en gennemgang af miljørapportens beskrivelse af de naturmæssige forhold og den indvirkning, som en realisering af lokalplanen kunne have for disse, fandt nævnet, at kommunen havde overholdt miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljørapport i forhold til § 3-beskyttet natur. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at der ikke af miljøvurderingsloven kan udledes et krav om, at en kommune ved en miljøvurdering af en plan udpeger eller foretager registrering af nye § 3-områder, hvilket Planklagenævnet i øvrigt ikke har kompetence til at efterprøve. Såfremt kommunen på et senere tidspunkt måtte træffe afgørelse om, at der var § 3-beskyttet natur inden for planområdet, eller om, at naturtyperne ikke opfyldte betingelserne for § 3-beskyttelse, ville en sådan afgørelse kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1. Idet Planklagenævnet ligeledes afviste de øvrige indsigelser, kunne der ikke gives medhold i klagen.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer nogle af de kompetencemæssige udfordringer, der opstår ved miljøvurdering af forhold, som Planklagenævnet ikke har kompetence til at prøve. Mens planhabitatbekendtgørelsen således betyder, at Planklagenævnet ved screening efter miljøvurderingslovens § 10 skal vurdere, om planforslag har betydning for bilag IV-arters levesteder, og om dette i sig selv begrunder en miljøvurdering som i MRF 2023.108 Pkn, gælder ikke en tilsvarende ordning for de efter naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper, selv om disse kan vokse ind henholdsvis ud af § 3-beskyttelsen. Planklagenævnets prøvelse af, om en miljøvurdering af lokalplanforslag er mangelfuld, kan derfor ikke omfatte en prøvelse af, om nye lokaliteter i lokalplanområdet bør være registreret som § 3-beskyttet efter naturbeskyttelseslovens regler. Afgørelsen viser dog samtidig, at selvom miljøvurderingsloven ikke stiller krav om bestemte målinger, beregninger eller metoder ved gennemførelsen af en miljøvurdering, skal miljøvurderingen indeholde en beskrivelse af de naturmæssige forhold og den indvirkning, som en realisering af lokalplanen vil kunne have for disse, herunder i særdeleshed når der er tale om beskyttede områder, jf. miljøvurderingslovens bilag 4, litra c, d og f, jf. § 12, stk. 1. Planklagenævnets begrundelse i sagen illustrerer, at nævnet efter omstændighederne foretager en ganske udførlig gennemgang af de oplysninger og vurderinger, som planmyndigheden har tilvejebragt i miljørapporten, hvor det bl.a. kan tillægges betydning, om der er foretaget en vurdering af områdets beskyttelsesstatus i forhold til naturbeskyttelseslovens § 3.