MRF 2022.203

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. juli 2022, j.nr. 21/06352 og 21/06353

Ophævet og hjemvist fredningsnævnets afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at ændret og udvidet fredning på Amager Fælled ikke krævede miljøvurdering, da der ikke forelå tilstrækkelig vurdering af gennemgående stis påvirkning af bilag IV-arter og deres levesteder.

Københavns Kommune fremsatte i juni 2019 forslag om fredning af et område på 180 ha på Amager Fælled. Hele området var oprindeligt omfattet af Overfredningsnævnets fredning af Kalvebodkilen og Vestamager i 1990, men en del af området udgik af denne fredning som følge af Cityringloven og lov om metroselskabet, hvorefter dette område skulle reserveres til en bydel. Efterfølgende blev lovene ændret, så den planlagte bydel blev placeret et andet sted på Amager Fælled. Med fredningsforslaget ville fredningen blive ændret og endvidere omfatte det område, der ved lov i 2007 udgik af fredningen. I forbindelse med behandling af fredningsforslaget traf Fredningsnævnet for København den 22. februar 2021 afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at fredningsforslaget ikke krævede miljøvurdering. Afgørelsen blev den 22. marts 2021 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening og Amager Fælleds Venner, der bl.a. gjorde indsigelser mod den i fredningsforslaget forudsatte 5 meter brede befæstede og belyste sti, som efter fredningsforslaget skulle etableres over strandengen. Klagerne mente, at stien vil være til skade for beskyttet natur, herunder bilag IV-arter, og at disse virkninger derfor krævede miljøvurdering. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde til grund, at fredningsforslaget var omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 2, og at der derfor skulle foretages en screening efter miljøvurderingslovens § 10, idet nævnet fandt, at fredningsforslaget fastlagde rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som ikke var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2. Klagenævnet fandt, at fredningsnævnet ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af etablering og brug af den kommende sti, idet fredningsnævnet som referencegrundlag ikke havde anvendt den faktiske eller planlagte anvendelse af fredningsarealet på afgørelsestidspunktet, men derimod den potentielle anvendelse, som efter den generelle regulering i metrolovens § 16, stk. 2, vurderedes at være mulig, uanset der ikke kan vedtages planer eller træffes afgørelser, som kan beskadige yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, medmindre habitatreglerne er iagttaget. Nævnet lagde herved vægt på, at stien placeres gennem dele af Amager Fælled, som besidder en meget høj naturværdi med forekomst af ynglende bilag IV-arter i form af stor vandsalamander og spidssnudet frø, hvor stien kan udgøre en barriere mellem kerneområdets forskellige yngle- og rastelokaliteter. I forlængelse heraf afviste nævnet, at de i fredningsforslagets § 6, stk. 2, fastsatte vilkår for stien sammen med kommunens bemærkninger i sig selv udgør et tilstrækkeligt grundlag for vurderingen af, om fredningsforslaget kan påvirke yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede herefter fredningsnævnets afgørelse om, at fredningsforslaget ikke krævede miljøvurdering, og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Kommentar: Som følge af afgørelsen efter miljøvurderingsloven blev også fredningskendelsen ophævet, se MRF 2022.205 Mfk, hvor fredningskendelsen tillige er optrykt som bilag. Fredningsnævnets påklagede screeningsafgørelse er vedlagt denne afgørelse som bilag. I relation til miljøvurderingslovens § 8 forekommer det dog lidt uforståeligt, hvordan Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne nå frem til, at en fem meter bred befæstet sti, der bl.a. skal forbinde en kommende ny bydel med metrostation og offentlig transport mv., ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, men dette spørgsmål blev så vidt ses ikke rejst af klager. Afgørelsen understreger det voksende fokus i Miljø- og Fødevareklagenævnet på bilag IV-arters levesteder. Se tillige MRF 2022.213 Mfk, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede fredningsnævnets afgørelse fra 2020 efter miljøvurderingslovens § 10 om, at fredningsnævnets kendelse fra 2013 ikke krævede miljøvurdering.

Link til afgørelsen (NB: Fredningsnævnets påklagede screeningsafgørelse af 22. februar 2021 er vedlagt som bilag.)