MRF 2021.82
Planklagenævnets afgørelse af 8. april 2021 (j.nr. 19/09208 og 19/09209)
Landzonetilladelse til etablering af en bakke af overskudsjord med en højde på 6-9 m over terræn til udendørsaktiviteter stadfæstet med præcisering af vilkår om fjernelse af bakken ved ændret anvendelse af ejendommen. Afvist lokalplanligt.
En efterskole ansøgte i august 2018 om tilladelse til at opføre en sportshal og etablere et udendørs aktivitetsområde med en bakke, der skulle opbygges af overskudsjord fra sportshallen. Bakken ville ifølge ansøger blive placeret i områdets naturlige lavning i en god sammenhæng med eksisterende fald i terrænet. Ansøgningen blev suppleret med et notat fra en landinspektør i juli 2019, hvoraf fremgik, at bakken var opført, og at denne havde en bredde på ca. 31 m og en højde på ca. 6-9 m over terræn, men at de fleste træer og bygninger på ejendommen var højere end bakken. Ejendommen var ikke omfattet af en lokalplan, men lå i et område, der var udpeget som beskyttelsesområde for landskabs-, natur- og kulturværdier i kommuneplan 2017 for Hørsholm Kommune. Efter endt naboorientering og besigtigelse af ejendommen meddelte Hørsholm Kommune den 2. oktober 2019 lovliggørende landzonetilladelse efter planlovens § 35 til bakken på nærmere vilkår, herunder at bakken skulle fjernes, hvis efterskolens udendørsaktiviteter ophørte. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening og en nabo, der bl.a. anførte, at det burde undersøges, om det ansøgte udløste lokalplanpligt, at bakken ville være en skæmmende ændring af områdets almindeligt bakkede udseende, at kommunen burde have behandlet opførelsen af sportshal og anlæggelsen af bakken samlet, og at landzonetilladelsens vilkår om fjernelse af bakken var upræcist og vanskeligt at håndhæve. Planklagenævnet (formanden) fandt, at den ansøgte bakke og sportshal måtte anses som et samlet anlægsprojekt, hvorfor nævnet foretog en samlet bedømmelse af projektet i relation til spørgsmålet om lokalplanpligt efter planlovens § 13, stk. 2. Nævnet vurderede bakken og den opførte sportshal på 1944 m2 i sammenhæng med de aktiviteter, der allerede foregik på ejendommen, og fandt ikke, at opførelsen af det ansøgte medførte en væsentlig ændring i det bestående miljø. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen i kommuneplanrammen var udlagt til offentligt formål, at der ikke ved opførelsen ville ske en udvidelse af skolens område, og at bakken havde en begrænset synlighed i landskabet, hvorfor det ansøgte ikke ville påvirke omgivelserne i et sådant omfang, at det var lokalplanpligtigt. For så vidt angik kravet om landzonetilladelse efter planlovens § 35, lagde nævnet til grund, at formålet med det ansøgte dels var at forbedre mulighederne for udøvelse af efterskolens aktiviteter på ejendommen, dels at placere overskudsjord fra byggeriet af sportshallen. Nævnet fandt, særligt på grund af bakkens størrelse, at det ansøgte var en ændret anvendelse af et tidligere ubebygget areal, der krævede landzonetilladelse. Nævnet fandt endvidere, at der kunne gives landzonetilladelse til den ansøgte bakke, idet bakken ikke var i strid med de landskabelige og planlægningsmæssige hensyn, der varetages i landzonebestemmelserne. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at tilsidesætte kommunens skøn. For så vidt angik afgørelsens vilkår om fjernelse af bakken, fandt nævnet, at vilkåret var uklart i forhold til, hvordan det eventuelt skulle håndhæves, men fandt det sagligt at stille vilkår om fjernelse af bakken, idet landzonetilladelsen bl.a. var begrundet i efterskolens aktiviteter. Nævnet stadfæstede herefter kommunens afgørelse med præcisering af vilkåret om fjernelse af bakken.