MRF 2021.345
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. december 2021, j.nr. 18/07731
Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til nedgravning af en gylleledning 2 km fra Natura 2000-område ophævet og hjemvist, da der ikke var foretaget en vurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1 og 2, inden tilladelsen blev meddelt. Vilkår om tæthedsprøvning er inden for de hensyn, som varetages med miljøbeskyttelseslovens § 19.
V ansøgte i april 2017 om tilladelse til nedgravning af en gylleledning på ca. 1.075 meter, der skulle pumpe gylle fra en fortank ved en svinestald til fortanken i en gyllebeholder på en planteavlsbedrift. Den ansøgte ledning var en trykrørsledning og havde en diameter på 160 mm. Gylleledningen skulle etableres i et område med særlige drikkevandsinteresser inden for indvindingsoplandet til Hjelmsø Vandværk, og det nærmeste nitratfølsomme område lå 500 meter øst for gylleledningen. Nærmeste Natura 2000-område nr. 163, Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmosen, lå ca. 2 km sydøst for gylleledningen. Næstved Kommune meddelte i maj 2018 tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 på vilkår om, at der efter etablering af ledningen skulle foretages en tæthedsprøvning, og at der derefter skulle foretages en ny tæthedsprøvning mindst hvert 10 år. Afgørelsen blev påklaget af V, der bl.a. anførte, at vilkåret om tæthedsprøvning skulle ophæves, da der ikke var nogen risiko for miljøskade, og da kommunen ikke havde anført saglige argumenter for at stille skærpede vilkår i forhold til et lempet kontrolniveau som anført i Dansk Standard 430. Det blev under klagesagen oplyst, at kommunen ikke havde foretaget en vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-området, men at kommunen efterfølgende havde udarbejdet den manglende vurdering. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at standarden 430 er vejledende i forhold til nedlægning af ledninger med transport af gylle, og der derfor ikke er tale om en retsakt, der er bindende for myndighederne i deres vurderinger og afvejninger. Nævnet fandt, at vilkåret om tæthedsprøvning lå inden for de hensyn, som kunne varetages med miljøbeskyttelseslovens § 19 til forebyggelse af forurening af jord og grundvand. Nævnet fandt ikke grundlag for til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det var nødvendigt og proportionalt at stille vilkår om tæthedsprøvninger ved ibrugtagning og herefter mindst hvert 10. år, da kommunen havde foretaget en konkret vurdering af risikoen for forurening og inddraget denne vurdering i afvejningen af hensynet til omgivelserne over for omkostningerne ved tæthedsprøvninger. Afgørelsen var imidlertid truffet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 2, som er omfattet af habitatbekendtgørelsens § 6. Da kommunen ikke havde foretaget den forudgående vurdering, der kræves efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, inden afgørelsen blev truffet, var afgørelsen ikke var i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen og led derfor af en væsentlig retlig mangel. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede på denne baggrund afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsen må tages som udtryk for, at når en afgørelse er truffet uden habitatvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, kan fejlen ikke rettes under ankesagen, men betyder, at afgørelsen er ugyldig, så der må meddeles en ny tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, når vurderingen er sket. Se også MRF 2021.312 Mfk med kommentar og yderligere henvisninger. Selv om kommunen foretager en habitatvurdering, mens ankesagen verserer, blev dette ikke anset for nye faktiske oplysninger, som kan inddrages. Dette er velbegrundet, da habitatvurdering ikke alene er en oplysning om projektets påvirkning, men tillige udtryk for en bindende fremgangsmåde, der i øvrigt i sig selv udløser en offentlig høring efter Århus-konventionens art. 6, jf. EU-Domstolens dom i sag C-243/15, LZ II. Det kan dog noteres, at Miljø- og Fødevareklagenævnet anlagde en anden forståelse i afgørelsen om VVM-tilladelse til byggeri på Amager Fælled (MRF 2021.343 Mfk).