MRF 2021.21
Planklagenævnets afgørelse af 27. januar 2021, j.nr. 20/08029
Ikke medhold i klage over vedtagelse af lokalplan, da der bl.a. ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn om, at det var tilstrækkeligt at underrette de til lokalplanområdet direkte tilstødende naboejendomme, og da uoverensstemmelse med byggelovgivningen ikke påvirkede gyldigheden af lokalplanen.
Ringsted Kommune vedtog den 14. april 2020 endeligt lokalplan nr. 306 for boliger i et område bestående af en enkelt ejendom, der mod nordvest og sydøst var afgrænset af to boligkvarterer. Lokalplanen øgede den maksimale bygningshøjde fra 12 m til 15 m samt det samlede etageantal til 3,5 etager, og muliggjorde derved opførelse en ny etagebebyggelse med ca. 40 nye boliger. Det fremgik af lokalplanens formålsbestemmelse, at lokalplanen bl.a. havde til formål, at ny bebyggelse skulle udformes med udgangspunkt i nærområdets bebyggelser, således at den nye bebyggelse ville skabe en arkitektonisk helhed med de to tilstødende boligkvarterer. Forud for den endelige vedtagelse af lokalplanen var lokalplanforslaget i december 2019 i offentlig høring, hvor en række ejendomme uden for lokalplanområdet blev orienteret om vedtagelsen af lokalplanforslaget, herunder en grundejerforening og syv boligejere, hvis ejendomme var direkte tilstødende lokalplanområdet. Kommunens vedtagelse af lokalplanen blev påklaget af en beboer uden for lokalplanområdet, der bl.a. anførte, at kommunen skulle have givet særskilt underretning til alle boligejere i grundejerforeningen, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig behandling af klagerens indsigelser mod lokalplanforslaget, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn og at lokalplanen var i strid med byggelovgivningen. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at klagen alene angik vedtagelsen af lokalplanen. For så vidt angik orienteringen af beboerne uden for lokalplanområdet, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn om alene at underrette de syv boligejere i grundejerforeningen, da de ejendomme, hvis ejere ikke var blevet underrettet, ikke var beliggende umiddelbart op til lokalplanområdet. Hvad angik klagers indsigelse mod planforslaget, bemærkede nævnet, at det ikke generelt medfører ugyldighed af en plan, at forvaltningen i et indsigelsesnotat ikke gengiver indsigelser fuldt ud. Da indsigelsen bl.a. var gengivet i kommunens notat og indgik som bilag til dagsordenen for kommunalbestyrelsens behandling af lokalplanen, fandt nævnet, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig behandling af indsigelsen. Nævnet fandt endvidere med henvisning til lokalplanens formålsbestemmelse, at kommunens vedtagelse af lokalplanen var begrundet i saglige og planlægningsmæssige hensyn. Om forholdet til byggelovgivningen fandt nævnet, at kommunen havde haft hjemmel i planlovens § 15, stk. 2, nr. 7 til at fastsætte bestemmelser om byggeriet, uanset om disse måtte afvige fra reglerne i byggelovgivningen, da uoverensstemmelse med byggelovgivningens krav ikke påvirker gyldigheden af en lokalplan, og da bygningsreglementets bestemmelser om de bebyggelsesregulerende forhold viger, når der er fastsat andre bestemmelser herom i en lokalplan. Planklagenævnet kunne herefter ikke give medhold i klagen.