MRF 2025.77
Planklagenævnets afgørelse af 5. marts 2025, j.nr. 23/13496
Etablering af to ’affaldsøer’ på 25 m2 for ca. 30 sommerhuse var i strid med byplanvedtægt fra 1953, som udlagde området til beboelsesbygninger eller landbrug. Afvist mulighed for dispensation efter planlovens § 19 som stridende mod planens principper, da affaldsøerne havde karakter af fælles miljøstationer, som ikke kunne karakteriseres som boligformål og heller ikke var meget tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse af området.
Jammerbugt Kommune meddelte i oktober 2023 byggetilladelse til opførelse af to afskærmede ”affaldsøer” på hver ca. 25 m2, der efter ansøgningen skulle betjene ca. 30 sommerhuse. Området var omfattet af en byplanvedtægt fra 1953 for et kystområde, hvor det i § 6, stk. 1, om bebyggelsesforhold i zone 2 og 3 var bestemt, at der – ”udover de til landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri hørende bygninger – kun [må] opføres eller indrettes beboelsesbygninger med de dertil nødvendige udhuse, garager og lignende bygninger”. Afgørelsen blev påklaget af en beboer i området, som anførte, at afgørelsen var i strid med byplanvedtægten. Med henvisning til, at kommunen med byggetilladelsen havde truffet en indirekte afgørelse om, at projektet var i overensstemmelse med byplanvedtægten, fandt Planklagenævnet (formanden) at kunne behandle klagen. Nævnet fandt med henvisning til tidligere afgørelser fra 2015 (j.nr. NMK-33-02584) og fra 2019 (j.nr. 18/09762), at det ansøgte var i strid med byplanvedtægtens bebyggelsesbestemmelse, idet affaldsøerne skulle betjene et ikke ubetydeligt antal sommerhuse og ville medføre miljøkonflikter i form af trafik, støj og lugtgener, hvormed affaldsøerne havde karakter af fælles miljøstationer, der ikke kunne karakteriseres som ”boligformål”. Da byplanvedtægtens § 6, stk. 1, var en del af planens anvendelsesbestemmelser, og den ansøgte anvendelse ikke lå meget tæt op ad den tilladte anvendelse til boligområde, landbrug, skovbrug, gartneri eller fiskeri, fandt nævnet, at dispensation ville være i strid med planens principper, jf. planlovens § 19, stk. 2, hvorfor det ansøgte kun kunne tillades ved tilvejebringelse af ny lokalplan. På denne baggrund ophævede nævnet kommunens indirekte afgørelse om, at affaldsøerne var i overensstemmelse med byplanvedtægten.
Kommentar: Planklagenævnets afgørelse i denne sag kan få meget vidtrækkende konsekvenser, da det er ganske udbredt i mange bolig- og ejerforeninger at etablere fælles affaldsøer for at opfylde de omfattende krav til affaldssortering, der er fastsat i affaldsbekendtgørelsen. Da sådanne affaldsøer i mange tilfælde er placeret på fællesarealer på ejendomme, der i lokalplan er udlagt som bolig, vil dette for især byplanvedtægter og lidt ældre lokalplaner betyde, at kommunen ikke kan meddele byggetilladelse til affaldsøer uden at vedtage en ny lokalplan, da det ofte ikke vil være muligt at dispensere fra lokalplanen, hvis man skal anlægge den fortolkning af planlovens § 19, som følger af afgørelsen i denne sag. Dette betyder med andre ord, at mange affaldsøer for bolig- og ejerforeninger formentlig er ulovligt etableret efter planloven, og at en lovliggørelse vil kræve et omfattende arbejde i kommunerne med udarbejdelse af nye lokalplaner. Der er således tale om en principiel sag, som det samlede Planklagenævn burde have taget stilling til. Samme fortolkning er efterfølgende blevet gentaget i en formandsafgørelse af 5. december 2025 (j.nr. 24/10597).