MRF 2025.75
Planklagenævnets afgørelse af 21. februar 2025, j.nr. 23/14346
Ophævet afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan til overskridelse af bebyggelsesprocenter med 0,16 % ift. to kviste, der havde eksisteret upåtalt i 17-18 år, idet der var indtrådt lang tids forløb (indrettelseshensyn), hvor nævnet bl.a. lagde vægt på nuværende og tidligere ejeres gode tro og overtrædelsens beskedenhed.
Gentofte Kommune meddelte i oktober 2023 afslag på E’s ansøgning om lovliggørende dispensation fra lokalplanbestemmelse om bebyggelsesprocenter ift. overskridelse heraf som følge af tidligere ejer, S’ etablering af to kviste på samlet 1,82 m2 i årene 2005-2006 på en allerede eksisterende bygning opført af tidligere ejer S. Af afgørelsen fremgik, at lokalplanens bebyggelsesprocent på 25 % i forvejen var overskredet, så den samlede overskridelse nu var 1,24 % og uden kviste på 1,08 %. Kommunen afviste, at E’s berettigede forventninger kunne begrunde en retlig lovliggørelse, idet det ikke var dokumenteret, at kommunen havde vejledt om, hvorvidt etableringen af de to kviste ville medføre en overskridelse af maksimal bebyggelsesprocent, ligesom de forløbende 18 år ikke medførte, at der var indtrådt indretningshensyn. Afgørelsen blev påklaget af E, der navnlig gjorde gældende, at overskridelsen af bebyggelsesprocenten var begrænset, ligesom både E1 og den tidligere ejer S havde været i god tro om lovligheden af de to kviste. Planklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvist, at den nuværende ejer ”indtræder i tidligere ejeres retstilling”, hvorfor det er uden betydning for eventuel lovliggørelse, om den aktuelle ejer konkret har været uvidende om et ulovligt forhold. Nævnet lagde herefter til grund, at kvistene havde eksisteret upåtalt i 17-18 på det tidspunkt, hvor kommunen iværksatte lovliggørelse. Med henvisning til den forløbende lange tid, og at der ikke forelå væsentlige samfundsmæssige interesser i retshåndhævelse, og at overskridelsen, der havde været upåtalt af naboer, måtte anses for begrænset, fandt nævnet, at indretningshensyn til E afskar fysisk lovliggørelse. Nævnet bemærkede hertil, at der i øvrigt ikke forelå oplysninger om, at hverken E eller S havde været vidende om forholdets lokalplanstridighed. På denne baggrund ophævede nævnet kommunens afgørelse.
Kommentar: Nævnets begrundelse for ophævelse af afslaget må tiltrædes, men ophævelsen burde ske som en hjemvisning med bemærkning om, at kommunen herefter skal meddele lovliggørende dispensation fra lokalplanen. Det er efter nævnets afgørelse uklart, om kommunen tidligere havde meddelt byggetilladelse til overskridelse af bebyggelsesprocenten for den resterende bygning, men hvis dette var tilfældet, eller hvis den øvrige bygning var opført før lokalplanen, var den øvrige bygning i alle tilfælde lovlig. En overskridelse af bebyggelsesprocenten på 0,16 % synes i øvrigt at ligge på bagatelgrænsen, og det kan undre, at kommunen tog sagen op, når der ikke forelå naboklager.