MRF 2025.59
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. januar 2025, j.nr. 20/07226
Stadfæstet afslag fra januar 2019 på at meddele påbud til lodsejer efter vandløbslovens § 54, stk. 1, om genopretning af dræn af hensyn til naboejendoms vandlidende arealer, da kommunen havde oplyst sagen tilstrækkeligt, herunder at der i skel mellem ejendommene var to § 3-søer, hvilket understøttede, at det ikke var sandsynliggjort, at der tidligere havde afvanding over skel.
Sagen omhandlede afvandingsforhold for to ejendomme beliggende ved Petersborg, hvor arealer ved skelgrænsen for N’s sydligt beliggende ejendom var vandlidende. N gjorde gældende, at forholdet var opstået efter år 2000 i forbindelse med, at der på E’s nordligt beliggende ejendom var foretaget grubning med henblik på etablering af skov, hvorved et drænforløb skulle være blevet beskadiget. Ved tilsyn i 2018 konstaterede Randers Kommune, at der på N’s ejendom var registreret en sø omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og at der ved skellet til E’s ejendom ligeledes var registreret en § 3-sø, og at der var flere brønde for dræn. Endvidere blev det konstateret, at topografien for området udviste en naturlig barriere for direkte afstrømning i form af bakkekam mod nord, og at der var et overordnet fald mod skelgrænsen mellem de to ejendomme. I afgørelse af 25. januar 2019 meddelte Randers Kommune afslag på at meddele påbud efter vandløbslovens § 54, stk. 1, vedrørende genopretning af afvandingsforholdene, da det blev lagt til grund, at det ikke var sandsynliggjort, at der havde været et drænforløb med afvanding for den sydligt beliggende ejendom over naboejendommen mod nord. Afgørelsen blev påklaget af N, der gjorde gældende, at der havde været et drænforløb. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde for afgørelsen til grund, at kommunen havde konstateret, at der på begge ejendomme var søer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og at topografien afskar afstrømning fra N’s ejendom mod nord, ligesom der forelå et overordnet fald mod N’s ejendom. På den baggrund anså Miljø- og Fødevareklagenævnet i forhold til officialprincippet sagen for tilstrækkeligt oplyst, hvorefter nævnet stadfæstede afgørelsen.
Kommentar: Klagenævnets afgørelse vedrører en seks år gammel sag, hvor nævnet nøjes med at lægge kommunens oplysninger til grund, hvorfor det kan virke uforståeligt, at det tog seks år at få afsluttet sagen, når nævnet ikke i øvrigt ses at have efterprøvet sagens faktum. Det må endvidere undre, at nævnet ikke oplyser, hvilke(n) bestemmelse(r) i vandløbsloven som potentielt kunne være overtrådt i sagen. Dette er bl.a. vandløbslovens § 6 om ændringer i afvandingsforholdene, jf. herom MRF 2023.23 V og MRF 2024.230 Mfk. Derimod må det hilses velkomment, at nævnet nu behandler afgørelser om afslag på at udstede lovliggørelsespåbud efter vandløbslovens § 54, jf. FOB 2020-37.