MRF 2025.142
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. august 2025, j.nr. 25/04703
Ophævet og hjemvist Guldborgsund Kommunes forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 a mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticid inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for tre af Sydfalster Vandværks boringer, da kommunens påbud ikke omfattede det BNBO-areal, der er fastlagt af miljøministeren med udpegningsbekendtgørelsen.
Med afgørelse af 8. april 2025 meddelte Guldborgsund Kommune efter miljøbeskyttelseslovens § 24 a, stk. 1, påbud om, at der i inden for de boringsnære områder (BNBO) for tre af Sydfalster Vandværk ikke erhvervsmæssigt måtte anvendes pesticider. Afgørelsen var truffet på baggrund af kommunens risikovurdering, der konkluderede, at der inden for BNBO skete grundvandsdannelse, og at grundvandsmagasinet på baggrund af de hydrogeologiske forhold var sårbart for anvendelse af pesticider. På baggrund af varsel havde kommunen afholdt møde med berørte lodsejere, der havde påpeget, at afgrænsningen af det areal, der var omfattet af påbuddet, medførte ulemper i form af defigurering af marker, hvorefter kommunen i det endelige påbud havde ændret det omfattede areal. Påbuddet blev påklaget af Sydfalster Vandværk, der gjorde gældende, at vandværket burde have været partshørt, før kommunen havde ændret det omfattede areal, ikke omfattede det fulde BNBO-arealet og i stedet indeholdt arealer uden for BNBO. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at miljøbeskyttelseslovens § 24 a, stk. 1, finder anvendelse for de arealer, der fastsat med bilag 5 i bekendtgørelse 2025/442 om udpegning af drikkevandsressourcer (udpegningsbekendtgørelsen), hvor kommunalbestyrelsen er forpligtet til at meddele påbud om, at pesticid ikke må anvendes, såfremt det på grundlag af en risikovurdering må antages, at det er nødvendigt at gennemføre indsats til beskyttelse af drikkevandsinteresser. Vedrørende de arealer, der inden for arealet for BNBO ikke var omfattet af afgørelsen, lagde nævnet til grund, at ændringen af det udpegede areal var begrundet i et ønske om at undgå defigurering af markarealer, men ikke i risikovurderingen, og at der ikke i miljøbeskyttelseslovens § 24 a er hjemmel til en sådan ændring, ligesom der ikke i § 24 a er hjemmel til at omfatte andre arealer, end de bestemte arealer, der er udlagt i udpegningsbekendtgørelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt endvidere, at Sydfalster Vandværk måtte anses for at have en så væsentlig interesse i afgrænsningen af BNBO-arealerne, at vandværket skulle have været partshørt om den ændring af det udpegede areal, som skete efter kommunens møde med lodsejere. Kommunens afgørelse blev derfor ophævet og hjemvist.
Kommentar: Brug af pesticider, som kan forurene grundvand, der indvindes som drikkevand, er i 2026 blevet et omfattende offentligt tema, hvor debatten efterlader indtryk af et beskedent kendskab til det gældende lovgrundlag, der kort kan sammenfattes således: Forbud mod anvendelse af pesticider af hensyn til vandforsyningsinteresser kan meddeles efter miljøbeskyttelseslovens § 24 og § 26 a samt efter § 24 a, idet sidstnævnte bestemmelse dog ikke kan anvendes, hvis der er indgået en anden aftale med berørte lodsejere efter vandforsyningslovens § 13 d, jf. § 24 a, stk. 2. Reglerne supplerer de særlige bestemmelser i miljøbeskyttelseslovens § 21 b og § 21 c, hvor der ved lov er fastsat et forbud mod brug af pesticider og vaskepladser i en afstand af 25 meter fra vandboringer, der dog ikke gælder, når der er meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24, 24 a eller 26 a længere væk end 10 meter fra boringen. Når der meddeles påbud efter §§ 24, 24 a eller 26 a, har lodsejerne krav på erstatning for det tab, påbuddet påfører lodsejeren efter miljøbeskyttelseslovens § 63 (§ 24), § 64 a (§ 26 a) og § 64 e (§ 24 a), og denne erstatning skal betales af vandforsyningsselskabet. For de i medfør af § 21 b og § 21 c fastsatte boringsnære zoner, er der fastsat en takstmæssig erstatning til lodsejere i § 64 c, og denne erstatning skal ligeledes betales af vandforsyningsselskabet. Fra nyere praksis kan nævnes U 2023.4704 H (MRF 2023.121), hvor Højesteret ikke fandt grundlag fra at underkende § 24-påbud. Se tillige Basse: TfMKE 2026, s. 57 med en mere fyldig gennemgang af reglerne om vandforsyning og landbrugets anvendelse af pesticider. Som afgørelsen i sagen fra Guldborgsund Kommune viser, er der ikke i § 24 a hjemmel til at afgrænse et areal af hensyn til landbrugsmæssige interesser, men alene på grundlag af den risikovurdering, som kommunerne skal gennemføre efter § 24 a. Samtidig understreger afgørelsen, at der heller ikke er hjemmel til at inddrage arealer under § 24 a-påbud, som ikke er udlagt af ministeren efter bekendtgørelse 2025/442 om udpegning af drikkevandsressourcer (udpegningsbekendtgørelsen). Hvis sådanne arealer skal omfattes af et forbud mod anvendelse af pesticider, må det ske efter miljøbeskyttelseslovens § 24 eller § 26 a.