MRF 2025.133
Retten i Koldings dom 15. december 2025, sag BS-38735/2024-KOL
Frivillig forening af kolonihaveejere (adv. Foldschack v. adv. Simon Castellani) mod Vejle Kommune (adv. Jens Flensborg)
Ikke grundlag for at underkende gyldigheden af Vejle Kommunes tre lokalplaner om kolonihaveområder med bebyggelsesgrad og udstykningsregler, da lokalplanerne var vedtaget i overensstemmelse med planlovens regler. Søgsmålsfristen var overskredet i forhold til den ene lokalplan, hvorfor afvisning i forhold til denne lokalplan.
Baggrunden for sagen var, at Vejle Kommune havde vedtaget tre lokalplaner. Lokalplan 1 vedrørte en kolonihaveforening med 18 selvstændigt matrikulerede havelodder, lokalplan 2 vedrørte et kolonihaveområde med 124 havelodder, der ikke var selvstændigt udmatrikulerede, og lokalplan 3 vedrørte et kolonihaveområde med 280 haveloder fordelt på seks kolonihaveforeninger. Med lokalplanerne blev der indført en maksimal bebyggelse på 50 m2 for havelodder mindre end 300 m2 og maksimal bebyggelse på 80 m2 for havelodder større end 300 m2. Supplerende indeholdt lokalplan 2 bestemmelser om udstykning og bebyggelsens placering, og lokalplan 3 indeholdt et forbud mod udstykning i bestemte delområder. En række kolonihaveejere gjorde indsigelser i forbindelse med lokalplanforslagenes behandling og dannede en forening (F), som efter planvedtagelserne anlagde sag mod kommunen med påstand om, at kommunen skulle anerkende at de tre lokalplaner var ugyldige. Til støtte herfor gjorde F bl.a. gældende, at et havelod er en foreningsretligt vedtagen haveopdeling, som ikke kan underlægges kommunal regulering, men alene kan ændres ved foreningsretlig beslutning, at den tidligere kommuneplan fra 2001 indeholdt en maksimal bebyggelse pr. havelod på en 30 m2, som kommunen havde undladt at håndhæve, hvorfor der var indtrådt passivitet, at den nye lokalplan de facto vil betyde en minimering af den eksisterende bebyggelse, samt at lokalplanerne var i modstrid med kolonihaveloven. Kommunen påstod for de ene lokalplan afvisning, da søgsmålsfristen var overskredet. I forhold til de to andre lokalplaner påstod kommunen frifindelse og gjorde til støtte herfor bl.a. gældende, at lokalplanerne var tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens regler. Kommunen afviste, at lokalplanerne var i modstrid med kolonihaveloven, og henviste bl.a. til, at lokalplanerne ikke medførte nedlæggelse af kolonihaver, og at der efter kolonihavelovens § 2 er forbud mod anvendelse som helårsbeboelse. Byretten lagde til grund, at F havde processuel partsevne og retlig interesse i den nedlagte påstand, men at søgsmål vedrørende lokalplan nr. 1 var anlagt efter søgsmålsfristens udløb, hvorfor denne del af søgsmålet blev afvist. I forhold til lokalplan nr. 2 og nr. 3 lagde retten til grund, at lokalplanerne var vedtaget efter fremgangsmåden i planloven, og at høringsreglerne var overholdt. I relation til begrebet havelod lagde retten til grund, at dette indgår i kolonihavelovens § 2, stk. 3, og at ”havelod” derfor ikke er en indholdsløs standard. Herefter fandt byretten, at lokalplanerne var gyldigt vedtaget, og frifandt kommunen.
Kommentar: Dommen må tages som udtryk for, at der i forhold til frivillige lokale foreninger gælder en vidtgående søgsmålskompetence i sager, der direkte angår foreningens formål. I relation til udfaldet kan dommen ikke anses for overraskende, da sagsøgers argument om havelodder vil betyde, at kolonihaveområder i betydelig grad ville være unddraget lokalplanregulering, hvilket der ikke ses holdepunkter for. Lokalplanerne har alene fremadrettet virkning og kan ikke danne grundlag for indgreb i eksisterende bebyggelser. Dette gælder, selv om den eksisterende bebyggelse må anses for ulovligt opført efter anden lovgivning, idet en håndhævelse i givet fald må ske efter den lovgivning, som måtte være blevet overtrådt. Supplerende kan dog bemærkes, at i det omfang, som eksisterende begninger i de tre kolonihaver måtte være i modstrid med kolonihaveloven, vil håndhævelse af denne overtrædelse ikke skulle ske efter planloven, men efter kolonihaveloven, jf. forudsætningsvis Planklagenævnets afgørelse af 21. september 2026 (j.nr. 25/12075), der bringes på MRF senere.