MRF 2025.102
Planklagenævnets afgørelse af 2. maj 2025, j.nr. 24/08097
Byggetilladelse i 2017 til opførelse af helårshus i område, der i lokalplan fra 2006 var udlagt til helårsbeboelse, forhindrede ikke ejeren i fortsat at anvende ejendommen som fritidsbolig, da den faktiske anvendelse af ejendommen de seneste 60 år som fritidshus var uændret, og der ikke var indtrådt kontinuitetsbrud. Kommunens afslag på dispensation fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser blev derfor ophævet.
Sagen omhandlede E’s anvendelse af sin ejendom i Fjerritslev til fritidsbolig, der siden 2006 havde været omfattet af lokalplan nr. 53, Slettestrand, der bl.a. bestemte, at området alene måtte anvendes til helårsboliger som åben og lav boligbebyggelse. På ejendommen havde der tidligere været opført et sommerhus, der blev revet ned i 2017-2018, hvorefter kommunen havde meddelt byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus, der var opført i 2018. Det fremgik af sagens oplysninger, at sommerhuset før nedrivningen havde ligget på ejendommen i ca. 60 år. Jammerbugt Kommunen meddelte i august 2024 afslag på dispensation efter planlovens § 19 fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser med henvisning til, at kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensation til den omhandlende anvendelsesændring. Afgørelsen blev påklaget af E, der navnlig gjorde gældende, at ejendommen aldrig havde anvendt til helårsbolig, uanset at der var meddelt byggetilladelse til opførelse af en helårsbolig, og at ejendommen havde været anvendt til sommerhus i over 60 år, hvormed anvendelsen af ejendommen til fritidsbolig havde karakter af et eksisterende lovligt forhold. Planklagenævnet (formanden) fandt i sagen anledning til at tage stilling til, om anvendelsen havde karakter af et eksisterende lovligt forhold i medfør af planlovens § 56, stk. 4. Nævnet bemærkede indledningsvist, at en lokalplans retsvirkninger alene vedrører fremtidige dispositioner, og at en ret til at udnytte en ejendom på en måde der er i strid med en lokalplan bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i 3 år på hinanden følgende år. Nævnet bemærkede, at det i sagen var ubestridt, at det tidligere sommerhus var opført inden lokalplanens vedtagelse i 2006, og at anvendelsen til sommerhusbeboelse var lovlig, hvorefter spørgsmålet blev, om E kunne genoptage den tidligere anvendelse, og dermed anvende den nye bygning på ejendommen som fritidsbolig i strid med lokalplanen. Nævnet bemærkede, at § 56, stk. 4 om retten til at udnytte en ejendom, ikke skelnede mellem om en nedrivning var hændelig eller sket på ejerens foranledning, ligesom der ikke var grundlag for at antage, at fortsat lovlig anvendelse af en ejendom knyttede sig til bestemt bebyggelse på en ejendom. Herefter fandt nævnet, at det ikke ville være i strid med § 18 at anvende ejendommen som fritidsbolig, og at retten hertil ikke var bortfaldet som følge af kontinuitetsbrud, jf. planlovens § 56, stk. 4. Herved havde nævnet lagt vægt på, at ejendommen hele tiden havde været anvendt til fritidsbolig. Det forhold at der i 2017 var meddelt byggetilladelse til opførelse af en helårsbolig, og ikke en fritidsbolig, kunne ikke føre til andet resultat, da det var den faktiske anvendelse der var afgørende efter planlovens § 56, stk. 4. På denne baggrund kunne kommunen ikke med henvisning til lokalplanens anvendelsesbestemmelser give afslag til anvendelse af ejendommen som fritidsholdig, hvormed nævnet ophævede kommunens afgørelse.
Kommentar: Afgørelsen understreger, at den oprindelige lovlige anvendelse af en ejendom som sommerhus ikke berøres af, at der opføres et helårshus, når der ikke er indtrådt kontinuitetsbrud. Lokalplanen har dog den betydning, at ejeren næppe ville kunne have fået byggetilladelse til et fritidshus, da dette ville være i modstrid med lokalplanen, men som afgørelsen viser, forpligter det ikke ejeren til at bruge ejendommen som helårsbolig. Dette vil tillige gælde for ny ejer, hvis ejendommen måtte blive solgt.