MRF 2024.97
Retten på Frederiksbergs dom af 7. maj 2024, sag 10175/2023
Anklagemyndigheden mod T AB
Frifindelse for kørsel med svensk indregistreret varebil i miljøzone, da anklagemyndigheden ikke havde ført bevis for, at køretøjet ikke var forsynet med et partikelfilter.
Ved lovændringer i 2019 og 2020 blev miljøbeskyttelseslovens miljøzoneregler udvidet, således at bl.a. varebiler registreret første gang før 1. januar 2007 skulle være montreret et partikelfilter fra og med 1. juli 2020, jf. miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 2, nr. 1. Samtidig indførtes et nyt system med digital kontrol af reglernes overholdelse, hvorefter det statsejede selskab Sund & Bælt Holding A/S skal etablere et system med automatiseret aflæsning af nummerplader på de biler, der passerer visse indfaldsveje til en miljøzone. Oplysningerne samkøres herefter med data fra Motorregistret og oversendes til Miljøstyrelsen med henblik på udstedelse af administrativt bødeforlæg, jf. lovens § 110 d. For varebiler registreret i udlandet gælder særligt, at de tillige skal være registreret på www.miljoezoner.dk, jf. lovens § 15 b, stk. 2, nr. 5. Den 2. december 2020 blev en svensk indregistreret varebil fotograferet i digital kontrol i Københavns miljøzone. Da bilen var ikke registreret på www.miljoezoner.dk, udstedte Miljøstyrelsen et bødeforelæg til bilens ejer, T AB, og da bøden ikke blev betalt, oversendtes sagen til politiet. Af det svenske motorregister fremgik, at bilen var dieseldrevet og registreret første gang den 3. februar 2005. Det fremgik imidlertid ikke, om bilen var forsynet med partikelfilter. I november 2023 anlagde anklagemyndigheden straffesag mod T AB med påstand om bødestraf for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 1, jf. § 15 b, stk. 2, nr. 1, ved at have ført varebilen i en miljøzone, uden at bilen var monteret med et partikelfilter. Til støtte herfor gjorde anklagemyndigheden navnlig gældende, at den omstændighed, at køretøjet ikke var registreret med partikelfilter i det svenske motorregister, indebar en formodning for, at bilen ikke havde et partikelfilter, og at T AB derfor kunne straffes, uden at det konkret skulle bevises, at køretøjet ikke havde et partikelfilter. Anklagemyndigheden henviste herved til forarbejderne til lovændringen fra 2020, hvor det bl.a. fremgår, at konstateringen af, om udenlandske køretøjer overholder miljøzonereglerne, baseres på registreringen i www.miljoezoner.dk, og at ejeren ikke vil blive pålagt ansvar, hvis ejeren efter modtagelsen af et administrativt bødeforelæg indsender dokumentation for et partikelfilter på køretøjet (Folketingstidende 2019-20, tillæg A, lovforslag nr. L 170, alm. bem., pkt. 2.5.3). T AB udeblev under hovedforhandlingen. Retten fandt, at anklagemyndigheden havde godtgjort, at T AB’s varebil kørte i miljøzone på det angivne tidspunkt, men at der ikke var ført bevis for, at varebilen ikke havde monteret et partikelfilter som påkrævet. T AB kunne derfor ikke straffes, idet retten bemærkede, at lovbemærkningerne til ændringsloven fra 2020 ikke ændrede herved. På den baggrund blev T AB frifundet.
Kommentar: Byretsdommen må anses for principiel, da den underkender tilkendegivelserne i miljøbeskyttelseslovens forarbejder om, at det er op til ejeren af udenlandske køretøjer omfattet af miljøzonereglerne at dokumentere, at bilen er forsynet med et partikelfilter. Dette udsagn bryder med almindelige strafferetlige bevisregler, hvorefter det er anklagemyndigheden, der skal bevise, at bilen ikke har monteret et partikelfilter, hvilket bevis ikke kunne løftes i den konkrete sag. Mere generelt betyder dommen, at det nu må anses for praktisk umuligt at håndhæve miljøzonereglerne over for udenlandske køretøjer, hvis ikke de udenlandske motorregistrer indeholder oplysninger om, hvorvidt det enkelte køretøj er monteret med et partikelfilter. Af en orientering af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fra juli 2024 (2023-24, MOF alm. del, bilag 585) fremgår, at Miljøministeriet på baggrund af dommen vil vurdere behovet for eventuelle ændringer i lovgivningen med henblik på at sikre, at der findes den fornødne hjemmel til at kunne udstede bødeforelæg til udenlandske køretøjer for overtrædelse af miljøzonereglerne. Se også miljøministeren svar af 14. februar 2024 på spørgsmål nr. 404 (MOF alm. del), hvor det oplyses, at Kommissionen i marts 2023 har fremsat et forslag (COM(2023) 126) til ændring af direktiv 2015/413 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (CBE-direktivet), og at bl.a. Danmark i forbindelse med forhandlingerne af forslaget har gjort gældende, at direktivets anvendelsesområde bør udvides, så det også omfatter overtrædelse af miljøzoneregler. Rådet har i december 2023 vedtaget en generel indstilling, der er positiv over for det danske forslag. Direktivforslaget er endnu (i juli 2024) ikke blevet vedtaget. Endelig kan bemærkes, at anklagemyndigheden efter oplysningerne i ovenstående sag kunne have valgt at rejse tiltale for den manglende registrering af den svenske varebil via www.miljoezoner.dk, da denne overtrædelse er selvstændigt strafbelagt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 1, jf. § 15 b, stk. 2, nr. 5, og bekendtgørelse om krav til dieseldrevne lastbiler, busser, varebiler og personbiler i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. I stedet valgte man – muligvis for at få prøvet holdbarheden af lovbemærkningerne – at rejse tiltale for kørsel med varebilen i miljøzone uden partikelfilter, jf. § 15 b, stk. 2, nr. 1.