MRF 2024.68
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. marts 2024, j.nr. 20/11325
Stadfæstet tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til at anvende stenlag under kunstgræsbane med gummigranulat som infill som nedsivning for banen, da koncentrationer for zink, bly og DEHP over grundvandskvalitetskriterierne samt mikroplast på baggrund af Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 2000 af 2018 ikke kunne forventes at medføre uacceptabel påvirkning af grundvand, da grundvandsspejl for sekundært grundvandsmagasin var placeret mere end en meter under terræn, men ophævet mulighed for at anvende tømidler, der kunne forøge udvaskning af tungmetaller.
Efter ansøgning meddelte Roskilde Kommune den 11. september 2020 tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til etablering af en kunstgræsbane oven på en eksisterende græsbane beliggende på en ejendom kortlagt på vidensniveau 2 i område for særlige drikkevandsinteresser (OSD). Kunstgræsbanen skulle etableres med en bundopbygning af 15 cm stabilgrus, 20 cm stenlag, geonet, 0-2 cm stenmel afsluttet med kunstgræs, og hvor der som infill i banen ville blive anvendt gummigranulat fra bildæk. Af tilladelsen fremgik, at ud fra analyser af drænvand fra tilsvarende kunstgræsbane med anvendelse af gummigranulat fra bildæk var det vurderet, at der for zink, bly og DEHP kunne forekomme koncentrationer, der oversteg Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier, da de miljøfarlige stoffer og mikroplast ville blive bundet i det øverste 3-4 cm af jordmatricen, og det sekundære grundvandsmagasin var beliggende med grundvandsspejl 15 meter under terræn henholdsvis primært magasin 24 meter under terræn. Tilladelsen blev meddelt med vilkår om, at anvendelse af tømidler som bl.a. salt på kunstbanen kun kunne anvendes efter forudgående aftale med Roskilde Kommune. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. gjorde gældende, at der ikke forelå fornøden dokumentation for, at nedsivning fra kunstgræsbanen ville udgøre en risiko for grundvand. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at kommunen efter miljøbeskyttelseslovens § 19 smh. med § 40 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser kan tillade nedsivning af spildevand, der ikke er husspildevand eller tag- og overfladevand, hvis nedsivningen ikke medfører forurening af grundvandsressourcer, der er anvendelige for vandforsyningsformål. I Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 2000 fra april 2018, Kunstgræsbaner, er der foretaget en undersøgelse af risikoen for uacceptabel påvirkning af grundvand fra kunstgræsbaner baseret på worst case-beregninger. Det konkluderes i pkt. 9.3.5. i miljøprojektet, at pga. en begrænset indtrængningsdybde er der inden for en kunstgræsbanes levetid ikke risiko for overskridelse af grundvandskvalitetskriterierne, såfremt grundvandsspejlet er beliggende mere end en meter under terræn. Endvidere fremgår af pkt. 9.1 i miljøprojektet, at partikler ned til ca. 0,003 mm vil blive tilbageholdt i bundsikringen for kunstgræsbaner. Da grundvandsspejlet for det sekundære og primære grundvandsmagasin inden for projektarealet var beliggende 15 henholdsvis 24 m under terræn, og da der ville blive anvendt gummigranulat med en partikelstørrelse på 0,8-3,0 mm, fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Roskilde Kommunes vurdering af, at udvaskede stoffer fra kunststofbanen ville blive tilbageholdt højt i jordmatricen og dermed ikke ville tilgå grundvand. Nævnet bemærkede dog, at indhold af klorid i salt som tømiddel ville kunne medføre en forøget udvaskning af tungmetaller til jorden. Henset til at arealet var beliggende i OSD-område, kunne der derfor ikke anvendes tømidler. På den baggrund stadfæstede nævnet afgørelsen med den ændring, at vilkåret om mulighed for tømidler bortfaldt.