MRF 2024.66
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. marts 2024, j.nr. 19/04653, 19/05292 og 19/07000
Ophævet og hjemvist tilladelser fra 2019 efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til udledning af overfladevand fra kunststofbane, vej- og parkeringsarealer og tage via regnvandsbassin til Kalvemosen, da udledning af miljøfarlige stoffer i 2019-2023 overskred grænseværdierne for udledning af zink og kobber, da koncentrationen af farlige stoffer i Kalvemose Å ikke var vurderet, og da der ikke var foretaget en konkret vurdering af åens hydraulogiske kapacitet.
I april 2019 meddelte Holbæk Kommune tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til udledning af overfladevand fra delområde 1 og 3 af Holbæk Sportsby via regnvandsbassin til et privat dræn med udløb i det offentlige vandløb Kalvemose Å. Delområde 1 omfattede parkeringsplads og to kunststofbaner, mens delområde 3 omfattede tagvand samt overfladevand fra vej- og parkeringsarealer. De to tilladelser var meddelt på vilkår om, at udledning via forsinkelsesbassin for delområde 1 skulle neddrosles til et afløbstal på 8,31 l/s henholdsvis for delområde 3 neddrosling til 0,9 l/s begge svarende til for oplandet 0,3 l/s/ha. Tilladelserne indeholdt ikke vilkår om rensning af overfladevand fra kunstgræsbanerne, men afgørelserne indeholdt vilkår om gennem to år at foretage prøvetagning med henblik på konstatering af bl.a. indhold af zink og kobber. Det fremgik endvidere af tilladelsen, at selv om der måtte være overskridelse af miljøkvalitetskrav i punktet for udledning, kunne dette ikke forventes at få indvirkning ved udløb senere i Kalvemose Å, da oplandet for udledningen var et opland på tre ha, mens oplandet for udløbet i Kalvemose Å var 2.100 ha, hvorfor indholdet ville blive fortyndet 700 gange. De to tilladelser blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening og af en nabo, da bl.a. gjorde gældende, at den hydrauliske belastning af Kalvemose Å og udledning af miljøfremmede stoffer ikke var tilstrækkelig belyst. Under klagesagen fremsendte Holbæk Kommune prøveresultater udtaget i perioden 2019-2023 i sandfilteranlæg forud for indløb i det forsinkelsesbassin fra kunststofbanerne, hvoraf fremgik koncentrationer for zink og kobber, som overskred miljøkvalitetskravene efter miljømålsbekendtgørelsen (2023/819). Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at administrationen af miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, bl.a. skal ske i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 28 af 2018 vedrørende bekendtgørelse om spildevandstilladelser, hvor det af pkt. 3.2.1 fremgår, at vand skal afledes uden gener for omboende til vandløbet eller gener for dyre- og plantelivet, så vandløbets hydrauliske kapacitet respekteres. Nævnet bemærkede, at såfremt der meddeles tilladelse med vilkår om et afløbstal, der overstiger den naturlige afstrømning til vandløbet, skal der foretages en vurdering af udledningens indflydelse på vandløbets hydrauliske kapacitet. Med henvisning til MAD 2013.2825 Nmk og MAD 2016.186 Nmk lægges medianmaksimumafstrømningen til grund for nævnets vurdering af den naturlige afstrømning til et vandløb. Med henvisning til MAD 2018.95 Mfk skal det efter nævnets praksis ved vurderingen af vandløbets hydrauliske kapacitet sikres, at udledningen ikke vil medføre hyppigere eller større oversvømmelser af vandløbet, end hvad der ville være tilfældet ved afstrømning fra vandløbets naturlige opland. Med henvisning til MAD 2014.511 Nmk bemærkede nævnet endvidere, at det for nævnets praksis lægges til grund, at der ved vurderingen af, om en udledt vandmængde overstiger den naturlige afstrømning til vandløbet, ikke kan anvendes det totale areal, men at vurderingen skal foretages i forhold til det reducerede areal. Nævnet konstaterede, at medianmaksimumafstrømning for Kalvemose Å kunne fastlægges til 0,3 l/ha, men at afløbstallet på henholdsvis 8,31 l/s og 0,9 l/s var beregnet ud fra det totale areal, hvorfor de tilladte udledninger oversteg den naturlige afstrømning. Herudover henviste nævnet til, at bekendtgørelse 2017/1433 om krav til udledning af visse forurenende stoffer finder anvendelse ved udledning bortset fra almindeligt belastede separate regnvandsudledninger. Efter bekendtgørelsens § 6 skal der fastsættes vilkår, der sikrer, at udledningen ikke medfører overskridelse af miljøkvalitetskrav eller hindrer målopfyldelse af miljømål efter miljømålsbekendtgørelse, samt at vilkårene efter § 7 fastlægges ved beregning. Med henvisning til Miljøstyrelsens vejledning af 25. maj 2018 om kunstgræsbaner lagde nævnet til grund, at udledningen fra kunststofbanerne ikke kunne betragtes som almindeligt belastet regnvand. Ved afgørelsen havde kommunen imidlertid alene foretaget en vurdering ud fra forventet fortynding uden at tage konkret stilling til, hvilke stoffer og koncentrationer der allerede var til stede i Kalvemose Å. Da afgørelsen var meddelt med et afløbstal højere end den naturlige afstrømning til vandløbet, uden der forelå en konkret vurdering af vandløbets hydrauliske kapacitet, og da der ikke var meddelt vilkår vedr. overfladevand fra kunstbaner, led de to tilladelser af væsentlige retlige mangler, hvorfor afgørelserne blev ophævet og hjemvist til fornyet behandling. For en fornyet behandling henviste nævnet bl.a. til, at vilkår om prøvetagning ikke burde sættes ved indløb i forsinkelsesbassinerne, men i stedet ved punktet for udledning fra bassinerne.
Kommentar: Afgørelsen rejser flere principielle spørgsmål om det forudgående forløb og om konsekvensen af, at udledningen blev etableret kort efter indgivelsen af klagen, som først blev afgjort 5 år senere. Holbæk Sportsby er etableret på grundlag af en lokalplan fra 2016, som efter klage blev opretholdt af Planklagenævnet i 2017 (j.nr. NMK-33-03832). I 2020 afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet at give medhold i klage over VVM-screeningsafgørelse (j.nr. 18/05380, trykt i MAD 2020.204 Mfk) med henvisning til, at projektet ikke havde væsentlig miljøvirkning. Efter at kommunen i 2019 meddelte tilladelser til udledning af overfladevand, blev tilladelsen udnyttet. Efter nævnets afgørelse i denne klagesag, må det konstateres, at der i fem år er foregået en udledning af overfladevand, som muligvis er i modstrid med vandrammedirektivets forbud mod forringelse af vandløbets miljøkvalitet, hvilket bl.a. beror på det nuværende indhold af miljøfarlige stoffer, som ifølge nævnets afgørelse er ukendt. Det er i bagklogskabens lys rimelig oplagt, at det var en fejl, at der blev meddelt tilladelse til projektet uden miljøvurdering og VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Da udledningen er sket i henhold til kommunens tilladelse fra 2019, har der ikke hidtil været tale om et ulovligt forhold, og det er nærliggende at antage, at dette gælder, indtil kommunen har tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger, så der først herefter kan tages stilling til, om forholdet kan retligt lovliggøres, og om dette i øvrigt kræver en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Se tillige MRF 2024.42 Mfk, hvor tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til udledning af overfladevand fra fjordforbindelsen ved Frederikssund blev ophævet.