MRF 2024.45
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. februar 2024, j.nr. 21/06815
Stadfæstet VVM-tilladelse efter dagældende VVM-bekendtgørelse til vejudvidelsesprojekt i Aarhus med den ændring, at et vilkår udgik, da vilkåret forudsatte ekspropriation, som ikke var mulig.
Aarhus Kommune meddelte efter miljøvurdering og offentlig høring i perioden den 8. oktober til den 3. december 2019 VVM-tilladelse til udvidelse af Viborgvej til fire spor fra Sommervej til Tilst Vestervej. VVM-tilladelsen blev meddelt på en række vilkår, der udgjorde projektændringer af det oprindeligt anmeldte projekt. Af vilkår 1 fulgte det, at udvidelsen skulle foretages mod syd på en nærmere angivet måde, og af vilkår 7 fremgik, at der skulle etableres en omlægning af vejstrukturen i Holmstruphøj, så der også kunne køres ud via Jernaldervej. Ifølge afgørelsen skulle vilkår 1 sikre, at vejudvidelsen etableredes mod syd med færrest miljøgener, mens vilkår 7 skulle sikre, at ca. 200 boliger ikke havde begrænset adgang ud til et boligområde. Af VVM-redegørelsen fremgik en oversigt over forskellige varianter af projektet, herunder et hovedforslag og tre yderligere varianter, som alle var selvstændigt belyst i forhold til deres individuelle afledte trafikale og miljømæssige påvirkning. Af VVM-tilladelsen fremgik, at projektet var anmeldt af Vejdirektoratet til kommunen i juli 2014 efter de dagældende VVM-regler i planloven, hvorfor projektet var omfattet af overgangsbestemmelsen i miljøvurderingslovens § 57, stk. 8, nr. 2, og § 17, stk. 2, i den tidligere VVM-bekendtgørelse (2016/1440), hvorfor tilladelsen var meddelt i henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 8, nr. 2, og § 7, stk. 1. Området syd for projektområdet var omfattet af lokalplan nr. 002, der havde til formål at fastlægge de fysiske rammer for et nyt byområde, hvilket skulle søges opnået ved, at der gennem udformning af trafiknettet tilstræbtes størst mulig trafiksikkerhed i området. Det var kommunens vurdering, at udvidelsen af Viborgvej ikke var lokalplanpligtig. VVM-tilladelsen blev påklaget af en grundejerforening, der navnlig anførte, at klagers høringssvar ikke var imødekommet, at projektet var i modstrid med lokalplan nr. 002, og at projektet medførte forøget trafikrisiko. Sideløbende med klagesagens behandling traf kommunen den 12. oktober 2023 afgørelse om at ophæve VVM-tilladelsens vilkår 7, idet Vejdirektoratet som bygherre i forbindelse med klage over ekspropriation ikke kunne påvise, at nødvendighedsbetingelsen for ekspropriation var opfyldt. Ophævelsen af vilkåret i VVM-tilladelsen blev særskilt påklaget, men blev stadfæstet af klagenævnet den 19. februar 2024 (j.nr. 23/13740). Kommunens ekspropriationsbeslutning var derfor trukket tilbage, da der ikke længere forelå den fornødne adkomst over arealerne nødvendige for realiseringen af vilkår 7. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt i sagen anledning til at behandle, (1) hvorvidt der forelå det fornødne plangrundlag, (2) inddragelsen af offentligheden, (3) VVM-redegørelsens beskrivelse af de trafikale forhold og (4) VVM-tilladelsens vilkår 7. Nævnet bemærkede indledningsvis, at retsgrundlaget i sagen udgjorde den dagældende planlovs regler om VVM og den tidligere VVM-bekendtgørelse, idet projektet var anmeldt før den 1. januar 2017. Hvad angik (1) fandt nævnet, at der forelå det fornødne plangrundlag for projektet, idet lokalplan nr. 002 omfattede boligområdet syd for projektområdet, hvor Holmstruphøj var tilkørselsvej. Da projektet ikke ændrede herved, var dette ikke i strid med lokalplanens formål. I forhold til (2) var det nævnets vurdering, at kravene til inddragelse af offentligheden var overholdt, med henvisning til høringsperioden på 8 uger, og da myndighederne ikke er forpligtet til at imødekomme de indsigelser, der fremkommer under den offentlig høring. For så vidt angik (3) vurderede nævnet, at VVM-redegørelsen i et tilstrækkeligt omfang havde redegjort for den trafikale påvirkning som følge af projektet, og at mindstekravene til VVM-redegørelsen var opfyldt. Herved lagde nævnet vægt på, at der var foretaget beregninger af den forventede trafik, og at det var beskrevet, i hvilket omfang projektet ville påvirke trafiksikkerheden. I forhold til (4) fandt nævnet, at VVM-tilladelsens vilkår 7 skulle udgå, idet vilkåret ikke kunne efterleves, da ekspropriation ikke længere var mulig. Nævnet bemærkede, at miljømæssige påvirkninger fra projektet uden den vejadgang, som vilkår 7 fastsatte, var belyst i VVM-redegørelsen. På den baggrund stadfæstede nævnet kommunens afgørelse med den ændring, at vilkår 7 i VVM-tilladelsen udgik.
Kommentar: Ophævelsen af VVM-tilladelsens vilkår 7 må sammenholdes med, at kommunen ophævede vilkåret i oktober 2023, hvilket blev stadfæstet af klagenævnet i en særskilt afgørelse af 19. februar 2024 (j.nr. 23/13740). Dette efterlader i sig selv en betydelig uklarhed om, hvorvidt klagenævnet i relation til klagen over VVM-tilladelsen tog selvstændig stilling til vilkår 7, men rejser samtidig et andet spørgsmål. Begge afgørelser om ændringer af VVM-tilladelsen forudsætter således, at der efter en VVM-tilladelse er meddelt, kan ophæves vilkår i VVM-tilladelsen uden en fornyet VVM-screening, uanset om vilkåret kan have indflydelse på projektets miljøvirkninger. Dette må anses for tvivlsomt i forhold til VVM-direktivet og er næppe muligt efter miljøvurderingsloven, men kan muligvis hænge sammen med, at afgørelsen er truffet efter den tidligere implementering af VVM-direktivet i planloven. I resuméet ovenfor er i øvrigt fjernet den ubegribelige anonymisering af vejnavne i klagenævnets afgørelse på grundlag af VVM-tilladelsen, der kan tilgås på kommunens hjemmeside.