MRF 2024.44
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. februar 2024, j.nr. 22/17101
Stadfæstet dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, til forsøg med bekæmpelse med glyphosat af den invasive art rynket rose inden for § 3-beskyttet strandoverdrev, da indgrebets naturforbedrende funktion fandtes at udgøre et særligt tilfælde, fordi strandoverdrevet kunne forsvinde helt uden bekæmpelse af rynket rose.
Kalundborg Kommune meddelte den 14. juli 2017 dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, til forsøg med kemisk bekæmpelse med giftstoffet glyphosat af den invasive planteart rynket rose (hybenrose) på en mindre del af et umatrikuleret areal, der udgjorde strandoverdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2. Arealet var endvidere beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen 500 m fra det nærmeste Natura 2000-område. Dispensationen var meddelt på en række vilkår, herunder at bekæmpelsen skulle målrettes de enkelte planter, og at bekæmpelsen skulle ske med Roundup-Bio ved håndholdt sprøjte første år, og de følgende år skulle ske med en ”weed-wiper”. Endvidere skulle planterne året før behandling klippes ned i jordhøjde, bekæmpelsen skulle finde sted i perioden 1/8-1/9, og der skulle bekæmpes én gang i hvert af årene 2017, 2018 og 2019, hvorefter forsøget skulle evalueres. Lodsejeren havde tidligere forgæves forsøgt at bekæmpe forekomsten af rynket rose ved græsning af arealerne med Hereford-kvæg. Det konkrete delareal var udpeget af lodsejeren i samarbejde med kommunen. Formålet med forsøget var at afdække, hvorledes overdrevsvegetationen ville reagere på bekæmpelse med Roundup. I tilfælde af, at forsøget faldt heldigt ud, skulle det vurderes, om der skulle ske bekæmpelse på hele lokaliteten. Det var kommunens vurdering, at alternativet til dispensation var, at overdrevet på sigt ville forvinde helt som følge af truslen fra rynket rose. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der navnlig anførte, at bekæmpelsen ville finde sted få hundrede meter fra nærmeste Natura 2000-område, at der fandtes alternative bekæmpelsesmuligheder i form af bl.a. græsning med geder, at bekæmpelse med Roundup var uhensigtsmæssigt og dræbte alle planter, og at der ikke var foretaget konsekvensvurdering af Roundups virkning på den naturligt hjemmehørende flora på arealet. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt ud fra en samlet vurdering, at det ansøgte forsøgsprojekt med de stillede vilkår havde en naturforbedrende funktion, hvormed der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Nævnet henviste herved til den ekstensive udbredelse af rynket rose, som fremgik af luftfotos, og at rynket rose krævede effektiv bekæmpelse, idet strandoverdrevet ellers ville forsvinde. Videre fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at nedklipning efterfulgt af Roundup var den mest hensigtsmæssige måde at foretage bekæmpelsen på med henvisning til lodsejerens tidligere fejlslagne forsøg med Hereford-kvæg. Nævnet henviste også til, at afgræsning med geder var uhensigtsmæssigt, idet bekæmpelse med afgræsning erfaringsmæssig viste, at rynket rose fortsat ville sprede sig vegetativt. Det var nævnets vurdering, at der med de stillede vilkår blev taget størst muligt hensyn til naturværdierne i området. Nævnet stadfæstede herefter afgørelsen med den ændring, at vilkåret om bekæmpelsesperioden blev forlænget med to uger (1/8-15/9), og at bekæmpelsen skulle finde sted om eftermiddagen/aftenen i stille vejr, og hvor der var meddelt tørvejr mindst 12 timer efter sprøjtning.
Kommentar: Afgørelsen er på linje med tidligere praksis om bekæmpelse af invasive arter i beskyttet natur, se uddybende Pagh og Haugsted, Fast ejendom – regulering og køb, 4. udg., 2022, s. 504 med omtale af bl.a. MAD 2016.440 Nmk.